Rejsespejder er en kommerciel side. Læs mere
fra 796 kr.
Weekendtur til Göteborg
Andet

Weekendtur til Göteborg

Færge tur/retur og overnatning på 4* hotel

Andet |

Weekendtur til Göteborg

Hvis storbyferier havde sværhedsgrader, ville Gøteborg være på “easy mode”. Byen vrimler med hyggelige caféer, flotte byparker, kulinariske oplevelser og storbypuls – alt sammen pakket ind i en afslappet og overskuelig atmosfære.
Derudover er Gøteborg let at finde rundt i og fyldt med små og store oplevelser – uden at du hver gang skal på en halvtimes metrotur.

Og hvis du lige har brug for en lille puster fra storbyen, kan du være omgivet af den flotteste natur på ingen tid. Skærgårdens øer og smukke skovområder ligger vitterligt lige rundt om hjørnet.

Og sidst, men ikke mindst: Gøteborg ligger dejligt tæt på Danmark. På lidt over tre timers sejlads over Kattegat står du midt i byen – så selv rejsen dertil er også på “easy mode”.

I dag har vi endda sammensat en weekendtur til Göteborg, hvor du får færgeoverfart tur/retur og et lækkert hotelophold fra under 1.000 kr. pr. person! 🔥

Getaway til Göteborg

Året rundt

796 kr.

⛴️ Fra Frederikshavn

🔥 Superbillige færgebilletter

🤩 Hyggelig weekendtur til Sveriges næststørste by

Færgeoverfart

stena-line-faer

Hotel i Göteborg

443 kr.

efoiwfouiwhfiwuhf

Hotel

443 kr.

Færgeoverfart

353 kr.

Total (pr. person):

796 kr.

Weekendtur til Göteborg – færgeoverfart

Den korteste vej fra Danmark til Göteborg går over vandet.

Og det er faktisk fedt!

For det er altså 100 x hyggeligere at tage på storbyferie omgivet af havluft frem for at sidde indklemt i en flyver, på den måde starter ferien, så snart du er kommet ombord. Læn dig tilbage, nyd udsigten, snup en kop kaffe, eller kig dig lidt omkring.

Anyways, Stena Line tilbyder superbillige færgebilletter på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg.

Vi har f.eks. fundet billetter til en weekendtur, så du sejler fra Frederikshavn om morgenen lørdag den 2. maj kl. 08.00. Dagen efter (søndag den 3. maj) sejler du så retur fra Göteborg kl. 15.45.

På den måde får du de perfekte færgebilletter til en weekendtur. Og det bedste er, at billetterne kun koster 353 kr. pr. person! 🥳

Weekendtur til Göteborg – hotel

Færgebilletter, tjek ✅

Nu mangler du blot et hotel.

Og her kan du jo overveje det firstjernede Scandic No. 25.

Dette Scandic-hotel er et oplagt valg til dig, der vil bo nogenlunde centralt i Göteborg med alt lige uden for døren.

Hotellet ligger tæt ved hovedbanegården, så du nemt kan komme rundt – uanset om du vil shoppe i Nordstan (Göteborgs største shoppingcenter), opleve stemningen på Avenyn (byens hovedstrøg) eller tage sporvognen til forlystelsesparken Liseberg.

Stemningen på hotellet er afslappet og hjemlig, og værelserne er indrettet i lyse, skandinaviske farver. Så du får helt sikkert nemt ved at falde til.

Sidst, men ikke mindst, er prisen også mere end overkommelig. En enkelt nat på topersoners værelse fra lørdag den 2. til søndag den 3. maj koster i alt 886 kr. – hvilket svarer til kun 443 kr. pr. person.

Weekendtur til Göteborg - hotel

Attraktioner i Göteborg

Göteborg er faktisk lidt af en skattekiste af attraktioner – og nogle af oplevelserne må du altså ikke snyde dig selv for!

🎢 Liseberg – Skandinaviens måske hyggeligste forlystelsespark! Her får du alt fra vilde rutsjebaner til koncerter og familiehygge. Uanset om du er til sus i maven eller bare vil slentre rundt med en candyfloss, så er Liseberg altid et hit.

Liseberg - weekendtur til Göteborg

🔬 Universeum – Er du mere til læring forklædt som leg, så skal du lægge vejen forbi Universeum. Her inviteres du indenfor i et stort, interaktivt science center med alt fra regnskov og hajer til spændende udstillinger om teknologi og rummet – perfekt til både børn og voksne!

🚗 World of Volvo – Sidst, men ikke mindst, en relativt ny attraktion i byen. På et besøg i World of Volvo kan du dykke ned i historien om det ikoniske svenske bilmærke og opleve imponerende udstillinger, design og innovation. Selv hvis du ikke er hardcore bilnørd, er det faktisk ret fascinerende.

World of Volvo

Andre tips til oplevelser

Udover byens store attraktioner gemmer Göteborg på flere hyggelige oplevelser.

Byen emmer af hygge, og noget af det bedste, du kan gøre, er egentlig bare at gå på opdagelse. Start f.eks. i det charmerende Haga-kvarter med brostensgader, små butikker og caféer, hvor du kan snuppe en klassisk svensk fika.

Herefter kan du fortsætte mod Magasinsgatan, der har en mere moderne vibe. Her kan du vælge og vrage mellem hippe butikker, streetfood og cool caféer.

Når du på et tidspunkt trænger til en pause fra bylivet, er Trädgårdsföreningen et oplagt spot. Her kan du slappe af i grønne omgivelser og tage et smut ind i det smukke Palmhuset 🌴

Palmhuset i Trädgårdsföreningen

Det er også en fantastisk oplevelse at tage færgen ud til nogle af skærgårdens (bilfrie) øer. Har du købt billet til offentlig transport, kan du tilmed bare hoppe på færgen, for i Göteborg gælder billetter til offentlig transport til både sporvogne, busser og færger. Ude på skærgårdsøerne finder ro, natur og hyggelig østemning – og faktisk også spahoteller (f.eks. det nye Kusthotellet Styrsö).

Weekendtur til Göteborg - sporvogn

Sidst, men slet ikke mindst, gør det heller ikke noget, at den svenske krone er lav for tiden. Det betyder nemlig, at du kan shoppe, spise og hygge dig lidt ekstra uden at sprænge budgettet. Og det gør jo kun din weekendtur til Göteborg endnu bedre! 💸

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Weekendtur til GöteborgWeekendtur til Göteborg

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Kommentarer (1)

  1. S

    Søren fra Rejsespejder

    Hej Anne 🙂

    Det skyldes, at der er tale om et tilbud fra marts sidste år. Hvis vi finder et nyt tilbud, vil vi helt sikkert skrive om det igen 😉

    6. jan 2026 kl. 8:05

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud