Vinrejse til Toscana
3 nætter i autentisk landejendom ved Firenze inkl. fly, lejebil og guidet vinsmagning
Toscana er bare noget helt særligt. Det ved enhver, der selv har kørt rundt i Italiens mest idylliske og charmerende region. Solen, landskaberne, renæssance- og middelalderbyerne og alle de fantastiske vinmarker – for slet ikke at tale om det lækre toscanske bondekøkken ‘cucina contadina’! 🍷
Der er virkelig meget at glæde sig til. Især fordi vi i dag har sammensat en forrygende vinrejse til Toscana, hvor du i sandhed får lov at opleve sjælen af Toscana – rejsen inkluderer nemlig et ophold på hotel i Firenze og en vinsmagning i skønne Chianti! 🍇
Vinrejse til Toscana
Året rundt
fra
1.659 kr.
✈️ Fra København
✨ Oplev Firenzes skjulte perler
🏰🍷 Udforsk Toscanas middelalderbyer og vinmarker
Hotel
465 kr.
Fly
588 kr.
Vinsmagning + lejebil
606 kr.
Total (pr. person):
1.659 kr.Vinrejse til Toscana – Hotel
Lad os starte med det vigtige: Hvor du skal bo under din lækre vinrejse til Toscana!
I Firenze har vi fundet et lækkert og virkelig autentisk hotel til dig. Nærmere bestemt er der tale om en smuk landejendom, som er blevet omdannet til både lejligheder og værelser ✨
Der er tale om landejendommen Fattoria Il Milione Agriturismo. Ejendommen ligger ca. 6 kilometer uden for Firenze, så du kan være helt inde i centrum på cirka 30 minutter i din lejebil 🚗
I bytte for lidt transporttid ind til byen får du en base midt i den smukke toskanske natur – ejendommen er nemlig omgivet af en 50 hektar stor park, hvor du virkelig kan nyde de italienske omgivelser 🌳
Derudover har ejendommen en stor pool og en restaurant, hvor du kan nyde morgenmad hver dag, det er nemlig inkluderet i dit ophold 🥐
Du bliver indlogeret i en studiolejlighed med en sovesofa, eget badeværelse og køkken, så du har også rig mulighed for selv at tilberede mad under din rejse 🍽️
Lejligheden er desuden udstyret med gratis wi-fi, aircondition og fladskærms-tv – så du mangler ikke noget.
Der er mulighed for at vælge mellem flere forskellige lejligheder – nogle med plads til helt op til 6 personer, hvilket er mega belejligt, hvis I rejser som en gruppe 👨👩👧👦
Så har du vist en rigtig god base for din vinrejse! 🍷
Vi har i dette eksempel fundet et trenætters ophold fra søndag den 22. februar til onsdag den 25. februar til i alt 929 kr. for to personer. Således bliver prisen kun 465 kr. pr. person 🔥
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Firenze, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.



Vinrejse til Toscana – Fly
Inden du kan tjekke ind på dit hotel og drikke vin i de smukke omgivelser, skal du lige have fingrene i et par flybilletter!
Du kan kun flyve direkte til Bologna fra København, hvor både Ryanair og SAS har en direkte rute.
Bologna ligger faktisk ikke i Toscana, men i naboregionen Emilia-Romagna. Der er dog kun lidt over 100 km fra Bologna til Firenze, så det bliver intet problem.
Ovenfor tager vi udgangspunkt i en afgang fra København til Bologna med Ryanair fra søndag den 22. februar til onsdag den 25. februar. På disse datoer koster billetterne kun 588 kr.
Vinrejse til Toscana – Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Januar: Mandage, onsdage og lørdage
- Februar – oktober: Alle ugens dage
- November: Alle ugens dage undtagen lørdage
Vinrejse til Toscana – Transport
Dit fly lander som tidligere nævnt i Bologna, men du skal bo i Firenze. Det er nemlig her din vinoplevelse starter.
Når du ankommer til Bologna, kan du sagtens tage toget direkte til Firenze. Du kan f.eks. booke enkeltbilletter til ca. 100 kr. pr. person. Alternativt kan du også tage bussen, du kan booke billetter til begge dele inde på Omio.dk.
I dette eksempel tager vi dog udgangspunkt i, at du lejer en bil til din rejse, da den også åbner op for en række andre spændende muligheder. Så kan du nemlig nemt besøge andre af Toscanas skønne attraktioner i løbet af weekenden! I bil kan du køre fra Bologna til Firenze på ca. halvanden time.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Vinrejse til Toscana – Vinsmagning
Sidst, men ikke mindst, skal du selvfølgelig smage på alle de lækre specialiteter, som Toscana-regionen byder på.
På denne tur til Chianti får du en guidet vinsmagningstur på en autentisk vingård. Du bliver hentet i Firenze, og herfra skal du bare læne dig tilbage og nyde alle de (smags)oplevelser, som dagen byder på.
Chianti er indbegrebet af toscansk vin, og produktionen er enorm – og med god grund! På denne tur får du lov at stifte bekendtskab med disse gyldne dråber og tilmed også en bid mad eller to – lækkert! 🍇🧀
Du får også lov til at opleve flere af Toscanas herligheder på én dag, bl.a. Pisa og San Gimignano. Hvis du også vil forbi Det Skæve Tårn i Pisa, kan dette tilkøbes som en udvidelse af turen.
Vinrejse til Toscana – billeder fra Toscana



Andre oplevelser i Toscana
Mangler du inspiration til flere oplevelser i Toscana, så smut forbi getyourguide.dk og bliv inspireret.
Hvis du leder efter andre rejser til Italien, såsom en tur til landets hovedstad, kan du med fordel kigge forbi vores guide: Billige rejser til Rom.
