Der er masser af grunde til at elske Grækenland – og især landets utallige middelhavsøer gør det til en uovertruffen feriedestination! Men med over 6.000 øer er det lidt ærgerligt, at vi ofte holder os til de velkendte favoritter som Kreta og Rhodos år efter år.
Nu har du chancen for at opdage en ny perle, nemlig Karpathos. Øen ligger lige mellem Kreta og Rhodos og byder på vidunderligt smukke strande, krystalklart vand og lækker græsk mad. Det, der især gør Karpathos unik, er, at den – i modsætning til sine mere populære søsterøer – stadig kan nydes uden masseturismens travlhed.
I dag har vi nemlig fundet alletiders billige tilbud til et lækkert, firstjernet hotel, hvor stranden og havet venter lige uden for døren! 🤩
Så pak din kuffert, og opdag en af Grækenlands smukkeste øer! 🏝️
Opdag øparadiset Karpathos
maj – juni
fra
2.698 kr.
Fra Billund og København
Indbegrebet af græsk øferie
🏖️ Firstjernet hotel lige ved stranden
Rejse til Karpathos – hotel
Karpathos er græsk ferie i en nøddeskal.
Sol, varme, øidyl ved Middelhavet og den dér fantastiske feriestemning, som kun de græske øer kan give dig.
Og lige netop afslappet feriestemning kan du glæde dig til med et ophold på Almyra Hotel & Village.
Dette indbydende hotel ligger smukt på en skråning i udkanten af Karpathos by – med det glitrende hav som nærmeste nabo og en panoramaudsigt, der nærmest skriger på, at du skal sænke skuldrene og nyde ferien 🏖️
Du kan nemt gå ned til stranden, og byens hyggelige centrum med tavernaer og små butikker ligger også inden for rækkevidde. Perfekt, hvis du vil kombinere rolige dage ved vandet med lidt græsk byliv og aftenture langs havet.
Hvis du bare trænger til at slappe af, kan du slå dig ned ved hotellets poolområde, hvor solterrassen ligger med direkte udsigt over det azurblå Middelhav. Her er der masser af plads til at dase i en solseng, tage en dukkert og nyde stilheden.
Du bor i store, moderne indrettede lejligheder med stilren indretning og en rolig atmosfære – ideelt til dem, der ønsker en ferie uden for meget støj. Hotellet har en aldersgrænse på 12 år, hvilket giver en ekstra fredelig stemning ved både pool og fællesområder.
Alt i alt får du et hyggeligt og charmerende hotel på en lige så hyggelig og charmerende ø – med fokus på komfort, udsigt og ægte græsk feriestemning 🧿
Rejse til Karpathos – priser og bestilling
Vi har fundet rejsen her hos Take Offer.
Du kan booke rejsen med afgang fra både København og Billund på udvalgte datoer i maj og juni.
Fraprisen for en topersoners rejse lyder på kun 2.698 kr. pr. person.
Leder du efter en rejse her og nu? Så smut forbi vores side om afbudsrejser.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! 



Rejsetips til Karpathos
Olympos
Et af Karpathos’ absolutte højdepunkter er landsbyen Olympos, der ligger i bjergene midt på øen.
Olympos er kendt som en af Grækenlands smukkeste landsbyer, og på grund af byens isolerede beliggenhed og forholdsvis få turister får du lov at opleve den græske kultur og levestil på helt autentisk vis.

Karpathos’ mange smukke strande
Et andet højdepunkt er øens mange smukke strande – det giver jo næsten sig selv. Og igen er det en kæmpe fordel, at øen er blevet skånet for masseturisme. Strandene er fuldstændig uspolerede og selv i højsæsonen kan du finde en rolig plads, hvor du kan komme helt ned i gear.


