Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Vi tror, det er på tide med en rejse til Gdansk! Polen er nemlig virkelig et undervurderet rejseland – især hvis du elsker billige storbyferier! Lige nu kan du f.eks. finde billige rejser til den smukke polske havneby Gdansk. Og du kan tilmed bo på et dejligt, centralt hotel! What’s not to like? Gdansk er det perfekte valg for dig, der elsker wellness, afslapning, (billig) shopping, sightseeing, smuk natur, kultur og historie – uanset om du er til det ene eller andet, eller ønsker en kombination af det hele, så finder du det i Gdansk. Så sæt et stort kryds i kalenderen, og tag på en velfortjent rejse til Gdansk ✨
Denne gang har vi endda fundet en lækker weekendrejse i uge 29 til en super skarp pris! Så hvis du ikke helt har styr på sommerferieplanerne endnu, er der et godt bud her! 🧳☀️
Weekend i Gdansk
fra
1.569 kr.
✈️ Fra København, Aarhus og Hamborg
🏨 Anmelderrost firstjernet hotel
🤑 Superbillig destination
Pakkerejse til Gdansk – hotel
I dag har vi fundet en pakkerejse, hvor turen går til det firstjernede ARCHE Dwór Uphagena Gdańsk (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice Award 2025).
Hotellet ligger i en historisk bygning, der stammer tilbage fra 1800-tallet. Men fortvivl ej – værelserne er lyse og ganske moderne med et historisk touch 🛏️
Hotellet ligger desuden kun en kort gåtur fra det centrale Gdansk, så du får en førsteklasses placering, når du skal rende rundt og lege turist. Hotellet har også egen café og bar, hvor du har mulighed for at tilkøbe morgenmad.
Som gæst har du desuden også mulighed for at tilkøbe adgang til hotellets spa- og wellnessfaciliteter, der bl.a. byder på sauna, spa og yogaklasser 🧖♀️
Værelserne er selvfølgelig også udstyret med de nødvendige faciliteter som aircondition, fladskærms-tv og wi-fi.
Med hotellets placering kan du nemt smutte ud og se nogle af de velkendte vartegn for Gdansk. Heriblandt kranen (Żuraw) og slusen (Kamienna Śluza), der begge repræsenterer, hvad der er tilbage af byens store handelsalder.
Du kan også smutte forbi lystbådehavnen, som er oplagt til en gåtur. En anden seværdighed, der er værd at tage med, er den fantastiske Mariakirke, hvor du fra tårnets top kan nyde udsigten over byen 🏰
Så hvis du kan lide kulturelle storbyferier, er Gdansk absolut et hit med sine historiske monumenter og imponerende arkitektur. Og når du har brug for en pause fra sightseeing, så er der masser af hyggelige og lækre restauranter (og Polen er et virkelig billigt land, så du kan komme langt for få penge!).
Tag endelig også et smut forbi de hyggelige små butikker langs brostensgaderne i den gamle bydel, hvis du har lyst til lidt shopping 🛍️



Rejse til Gdansk – priser og bestilling
Med tilbuddet ovenfor kan du (mere eller mindre) skræddersy din egen pakkerejse til Gdansk.
Fra København har du i hvert fald rig mulighed for det. Hovedstadslufthavnen tilbyder nemlig direkte flyvninger til Gdansk alle ugens dage – så her kan du helt selv vælge dine rejsedatoer.
Fra Aarhus kan du også flyve direkte til Gdansk, med fire afgange om ugen mandage, onsdage, torsdage og lørdage.
Fra Hamborg har både Wizz Air og Ryanair direkte ruter til Gdansk. Fra juni til og med december er der afgange alle ugens dage.
Når du klikker på tilbuddene i tilbudsboksene ovenfor kommer du ind til en oversigt med flere forskellige hoteller.
Der har vi – blot som et eksempel – beskrevet tilbuddet på ARCHE Dwór Uphagena Gdańsk i uge 29 til kun 1.569 kr. pr. person (19. til 21. juli fra CPH).
Du skal naturligvis også være mere end velkommen til gå på jagt efter det perfekte hotel for dig.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Rejse til Gdansk – transport til/fra lufthavnen
Fra Gdansk Lufthavn har du ca. 10 km ind til centrum. Buslinje 210 forbinder lufthavnen med centrum, og turen tager mellem 35 og 50 minutter alt efter trafik. Billetter koster kun 5 polske zloty (ca. 9 danske kr.).
Oplevelser i Gdansk
Mangler du inspiration til oplevelser på din rejse til Gdansk? Så vil vi anbefale dig at læse vores guide til rejser til Gdansk og smutte ind på getyourguide.dk – her finder du mange spændende ture og aktiviteter, så din rejse til Gdansk bliver uforglemmelig.



Kommentarer (2)
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar
Mikal
Appen freenow er lige som uber. Totalt nemt og lige til, når man vil bestille en bil fra dør til dør. Prisen er opgivet på forhånd, og man kan i appen følge bilen på vej til dig.. det koster ikke ret meget, og er så meget bedre end deres gamle stinkende rumlende dieselbiler..
Sacha fra Rejsespejder
Hej Mikal 😊
Tak for tippet – det lyder som en super praktisk løsning.
Det er helt klart noget vi vil skrive bag øret!