• 23 apr 2019

    Sommer på Mallorca: 5-10 nætter på et skønt hotel 3* hotel i Alcudia fra kun 2.198 kr. inkl. halvpension og fly

    Drømmer du om sol, varme og fantastiske strande? Så skal du til Mallorca. I dag har jeg nemlig fundet en pakkerejse til skønne Alcudia. Alcudia er manges fortrukne valg når det kommer til Mallorca – og det forstår jeg godt! Her er lange, smukke sandstrande (den længste er Playa de Alcudia med en strækning på hele 14 km), en hyggelig stemning med butikker, restauranter, masser af aktiviteter både på land og i vand og så er vejret ikke til at tage fejl af. Du kan forvente masser af sol og skønne temperaturer! Så hvis du trænger til lidt solstråler, smuk natur og lækre strande, så er dette den rette ferie for dig.

    Solferie til Mallorca
    maj - oktober
    fra2.198 kr.
    København og Billund
    Mallorca
    5-10 nætter på Mallorca
    inkl. halvpension og fly
    fra2.198 kr.

    Pakkerejse til Alcudia

    Så går turen ned til sol, varme og spansk charme. I dag har jeg fundet et skønt tilbud på en pakkerejse til Alcudia. Du kommer til at bo på det dejlige 3* Aparthotel Alcudia Beach. Hotellet ligger dejligt tæt på stranden – du har faktisk kun 300 meter til du er klar til at hoppe i det lækre hav. Dit værelse indeholder et tekøkken, en lille opholdsstue, soveværelse og egen balkon – perfekt til at nyde de lune sommeraftner.

     

    På hotellet finder du et skønt poolområde og der er også fitnessfaciliteter, bordtennis og legeplads – så her er der underholdning for alle aldre. I det nærliggende område finder du både et supermarked og hyggelige restauranter og barer.

     

    Tilbuddet inkluderer

    • Direkte fly fra København eller Billund til Mallorca t/r.
    • 1 stk. håndbagage à 10 kg pr. person, hvis du flyver fra København (med Norwegian)
    • 1 stk. håndbagage (lille taske i målene 40x20x25) pr. person, hvis du flyver fra Billund (med Ryanair)
    • Ophold på det 3-stjernede Aparthotel Alcudia Beach
    • 5 – 10 overnatninger i egen lejlighed med balkon
    • Halvpension
    • Adgang til poolområde og ca. 300 m. til strand

     

    OBS: Der skal betales en lokal turistskat á ca. et par euro pr. person pr. nat direkte til hotellet.

     

    Du kan finde tilbuddet fra maj – oktober og du kan flyve fra både Billund og København. Den billigste afgang finder du fra København i maj (d. 04.05. – 09.05.) til kun 2.198 kr. inkl. hotel, halvpension og fly. Det er også muligt at tilkøbe all inclusive for 55 kr. ekstra pr. person pr. dag. Tilbuddet slutter om 3 dage.

     

    Prisniveau

    • Maj: fra 2.198 kr. (CPH) og fra 2.248 kr. (BLL)
    • Juni: fra 3.748 kr. (CPH) og fra 2.548 kr. (BLL)
    • Sommerferie: fra 6.048 kr. (CPH) og fra 4.798 kr. (BLL)
    • August: fra 4.048 kr. (CPH) og fra 4.898 kr. (BLL)
    • September: fra 3.848 kr. (CPH) og fra 2.848 kr. (BLL)
    • Oktober: fra 3.298 kr. (CPH) og fra 3.598 kr. (BLL)

     

    Transport til/fra hotellet

    Det er muligt at tilkøbe transfer under din booking. Dette koster 250 kr. tur/retur pr. person. Du kan selvfølgelig også vælge at leje en bil og køre selv. Der er 60 km mellem lufthavnen og hotellet. Hvis du vil med offentlig transport, så kan du tage bussen fra lufthavnen til “H. Delfin Azul” og derfra har du 5 minutters gang til hotellet. Turen burde tage ca. 1,5 time.

     

    Lejebil på Mallorca

    Det er superbilligt at leje bil på Mallorca, især udenfor højsæsonen. F.eks. kan du slippe med 140 kr., dvs. 70 kr. pr. person ved en rejse for 2.

     

    Bilen nedenfor får en 8,8 ud af 10-rating på skyscanner og kommer med fri kilometer. Herudover har den også forsikring (dog med selvrisiko – så tjek om din rejseforsikring dækker den). Husk, at de fleste biludlejningsfirmaer i Spanien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

    Billeje på Mallorca

    Aparthotel Alcudia Beach

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Se tilbud her