Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 7.390 kr.
tokyo-fuji
Oversøiske

Rundrejse i Japan

14 dage i Tokyo, Kyoto, Hiroshima og Osaka

Oversøiske |

Rundrejse i Japan

Østasien gemmer på adskillige enestående rejsedestinationer. Men for mange globetrottere har lige præcis Japan en helt speciel status. Japan er et imødekommende land, hvor årtusinders historie og kultur er smeltet sammen med en moderne, teknologisk livsstil. Nyt og gammelt, skyskrabere og templer – kontrastfyldte Japan er derfor et fantastisk fascinerende rejsemål! Og nu er det blevet tid til en fængslende rundrejse i den folkerige østat! Så hvis ellers du er klar, får du her lidt inspiration til en billig rundrejse i Japan ⛩️🎌

Rundrejse til Tokyo, Kyoto, Hiroshima og Osaka

oktober, november og december

7.390 kr.

✈️ Fra København

⛩️ Oplev fascinerende Japan

🧳 Inklusive bagage og gode flytider

Billige fly til Japan

Rundrejse i Japan – fly

Flybilletter til Japan har i lang tid ligget på et fast og meget, meget højt prisniveau.

Men i sidste uge fandt vi pivhamrende billige fly til Japan!

China Eastern tilbyder flybilletter fra København til Tokyo og Osaka til priser mellem ca. 3.400 og 4.500 kr. på en håndfuld forskellige datoer i oktober, november og december.

Disse priser er endda inklusive bagage. Og hver vej har du kun en enkelt mellemlanding i Shanghai.

I tilbudsboksen ovenfor linker vi – blot som et eksempel – til flybilletter fra mandag den 3. november til mandag den 17. november. På disse datoer koster flybilletterne kun 3.943 kr.! ✈️

Der er tale om rundrejsebilletter, hvor du lander i Tokyo og flyver hjem fra Osaka. På denne måde spare du en del transport frem og tilbage.

Hvis datoerne ikke lige passer ind i din kalender, kan du sagtens finde andre datoer at rejse på. Vi kan se, at særligt mandage er gode at flyve på i denne periode.

Rundrejse i Japan

Japan er et utroligt fascinerende land med adskillige byer, attraktioner og seværdigheder, der alle vil være en rejse værd. En rundrejse i Japan er derfor en fantastisk måde at opleve landet på.

I denne artikel har vi sammensat en topersoners Japanrundrejse, der hedder Tokyo – KyotoHiroshima – Osaka.

Disse byer udgør grundskelettet i langt de fleste rundrejser i Japan, men du kan naturligvis variere den præcise rute i det uendelige!

Undervejs kommer vi også med et par forslag til, hvilke andre byer og steder du kan inkludere på en lidt længere rundrejse i Japan.

Tokyo

Rundrejse i Japan - Tokyo skyline

Konnichiwa! Velkommen til Japan 🇯🇵🙏

Din rundrejse i Japan starter i hovedstaden Tokyo.

Tokyo er en kæmpe by med i alt 37 millioner indbyggere, hvis man medregner hele hovedstadsområdet.

Den japanske hovedstad kaldes ofte Asiens svar på New York, og den beskrivelse rammer ikke helt ved siden af. I lighed med New York er Tokyo en ægte metropol, hvor der evigt og altid er gang i den.

Must-see attraktioner er der nok af i Tokyo. F.eks. bør du helt sikkert besøge Asakusa-området og Sensō-ji-templet, spise en omgang sushi på Toyosu Fish Market og nyde en tur til Ueno Park (især om efteråret) – blot for at nævne et par af de ting, du ikke må gå glip af i Tokyo!

I Tokyo tilbringer du i dette eksempel fire overnatninger (04.11. – 08.11.). Til disse overnatninger har vi fundet det trestjernede Toyoko Inn Tokyo eki Shin ohashi Mae til kun 983 kr. pr. person.

Hotel i Tokyo

983 kr.

Tokyo Tower

Tokyo Tower

Chureito Pagoda

Senso-ji Temple i Asakusa

Akihabara

Akihabara

FORSLAG – Mount Fuji

Vil du gerne opleve Mount Fuji, Japans højeste bjerg og vulkan, er det oplagt at sætte på rejseplanen i forbindelse med dit ophold i Tokyo.

Det ikoniske bjerg ligger nemlig kun lidt over to timers kørsel sydvest for Tokyo 🗻

Hvis du gerne vil opleve bjerget uden alt for mange strabadser, og uden at bruge lang tid på det, kan du booke rigtig fine heldagsudflugter med afrejse fra Tokyo.

Vil du gerne bestige Mt. Fuji, skal du være klar over, at det kun kan lade sig gøre i sommermånederne.

Mt. Fuji og Chureito Pagoda

Mt. Fuji og Chureito Pagoda

Kyoto

Rundrejse i Japan, Kyoto

Fra Tokyo hopper du på lyntoget Shinkansen og fortsætter turen sydpå til Kyoto, som er det næste stop på din rundrejse i Japan 👘

Kyoto var engang Japans hovedstad og hjemsted for den japanske kejser mellem år 794 og 1868.

Igennem historien er Kyoto blevet hærget adskillige gange i forbindelse med diverse krige og konflikter. Men Kyoto er stadig et af de allerbedste steder i Japan, hvis du vil opleve ægte japanske templer og andre eksempler på historisk japansk arkitektur 🎏

Netop pga. byens enestående historiske betydning blev Kyoto under 2. verdenskrig faktisk fravalgt som mål for amerikanernes atombomber.

I Kyoto tilbringer du i dette eksempel tre nætter. Til disse overnatninger har vi fundet det trestjernede Meldia Stay Nijojo (08.11 – 11.11.) til kun 1.025 kr. pr. person.

Hotel i Kyoto

1.025 kr.

Hiroshima

Rundrejse i Japan, Hiroshima

Efter tre nætter i Kyoto er det blevet tid til at sætte kursen mod Hiroshima.

Byen, du nok kender for atombombningen i 1945, der udslettede alt inden for en radius af to kilometer.

Efter krigen gjorde man et stort stykke arbejde for at genopbygge byen. Der var en frygt for, at byen ville være ubeboelig, men denne frygt viste sig heldigvis ikke at holde stik.

Mange af de historiske seværdigheder er derfor blevet genopbygget – bl.a. Hiroshima Castle og Shukkeien Garden 🏯

Midt i Hiroshima valgte man at anlægge en stor park, som fik det symbolske navn Peace Memorial Park. I parken finder du også et museum, hvor du kan læse personlige historier, og se genstande og fotografier, en adgangsbillet til museet koster knap 10kr.

Vi har til Hiroshima fundet 3 nætter på det trestjernede Toyoko Inn Hiroshima Heiwa-odori. I dette eksempel koster din overnatning i dobbeltværelse (11.11. – 14.11.) kun 603 kr. pr. person.

Hotel i Hiroshima

603 kr.

Forslag – Miyajima, Okayama

Når du er i Hiroshima, kan du opleve mere end krigshistorie.

Vi kan særligt anbefale en tur til Miyajima, der er en ø lidt lidt sydvest for Hirsohima.

På øen kan du bl.a. møde dådyr, købe souvenirs, se spændende templer, nyde naturen eller tage i akvarie. Du kan snildt få en hel dag til at gå på øen, da den er stor og har meget at byde på 🦌⛩️

Rundrejse i Japan

Itsukushima Floating Torii Gate ved Miyajima lidt uden for Hiroshima

Ønsker du at opleve en japansk by, som andre turister ofte springer over? Så skal du overveje at tage en dagstur eller overnatning i Okayama.

Okayama er en mere stille og typisk japansk by. Her kan du nyde rolige omgivelser i Okayama Korakuen og nyde synet af Okayama Slot lige ved siden af 🎋

Derudover kan du evt. tage San-yo Line til Kurashiki-stationen og opleve Kurashikis historiske bydel Kurashiki Bikan Historical Quarter 🎎

Rundrejse i Japan, Kurashiki

Kurashiki Bikan Historical Quarter

Osaka

Rundrejse i Japan - Osaka Castle

Din rundrejse i Japan slutter i storbyen Osaka, der er Japans tredjestørste by.

Osaka er et livligt madmekka, hvor farverige gader, historiske slotte og en afslappet atmosfære møder futuristiske skyskrabere og en uforglemmelig streetfood-scene 🍡

Et par af byens højdepunkter inkluderer bl.a. Osaka Castle og Kita-distriktet (for shopperne) 🌸

Herudover bør du helt klart også overveje at besøge Osaka Aquarium, der er et af verdens mest berømte og anerkendte akvarier!

I Osaka tilbringer du i dette eksempel de sidste tre nætter (14.11. – 17.11.) på det trestjernede Best Western Hotel Fino Osaka Shinsaibashi. På disse datoer koster et topersoners værelse kun 836 kr. pr. person.

Hotel i Osaka

412 kr.

Osaka Castle, Japanrundrejse

Osaka Castle

Arashiyama bambusskov ved Kyoto

Arashiyama bambusskov ved Kyoto

FORSLAG – Nara, Kobe

Selvom vi som sagt primært fokuserer på de fire hovedbyer Tokyo, Kyoto, Hiroshima og Osaka, så vil vi kort nævne, at du fra Osaka og Kyoto har en række muligheder for spændende afstikkere.

F.eks. ligger både Nara og Kobe ganske tæt på Osaka. Begge byer vil derfor være oplagte kandidater at inkludere på din rundrejse i Japan, hvis du har lidt længere tid i landet.

Kobe ligger smukt placeret mellem Osakabugten og Rokko-bjergene og er derfor en af Japans mest attraktive byer. Og så er byen især kendt for sit enestående kobekød!

Nara var Japans første hovedstad og er i dag lidt af en historisk skattekiste med nogle af Japans ældste og største templer.

Kobe skyline

Kobe Skyline

Nara Park

Nara Park er fyldt med de sødeste sika-hjorte!

Hermed er din rundrejse i Japan ved vejs ende. Og igen vil vi understrege, at turen ovenfor kun er et eksempel – og at du sagtens kan udvide og skræddersy din rundrejse i Japan, som du har lyst til 😉

Rundrejse i Japan – prisoversigt (pr. person)

  • Fly tur/retur: 3.943 kr.
  • Hotel i Tokyo: 983 kr.
  • Hotel i Kyoto: 1.025kr.
  • Hotel i Hiroshima: 603 kr.
  • Hotel i Osaka: 836 kr.
  • I alt: 7.390 kr.

Rundrejse i Japan – transport

Transport kommer man ikke uden om. Og slet ikke på en rundrejse. Vi vil anbefale dig at købe et Japan Rail Pass – og eventuelt booke indenrigsflybilletter til de lange etaper.

Japan er et ægte togland, og deres Shinkansen-hurtigtog drøner afsted med over 300 km i timen. Det vil sige, at du f.eks. kan tage toget fra Tokyo centrum og kun to og en halv time senere befinde dig 500 km sydpå i Kyoto ⚡

Billetter til Shinkansen kan være forholdsvis dyre. JR (Japan Rail) – Japans største togselskab – tilbyder dog et såkaldt Japan Rail Pass til 7 dage14 dage eller 21 dage. Hvilket passer helt perfekt til din rundrejse i Japan.

Dette togkort giver dig adgang til stort set alle deres tog (også Shinkansen). På den måde kan du frit køre med tog i hele Japan.

Japan Rail Pass

Alternativt findes der også lavprisflyselskaber i Japan, som tilbyder relativt billige enkeltbilletter mellem Tokyo og Osaka. Du kan søge efter flybilletter på vores flysøgemaskine.

Rundrejse i Japan – flere oplevelser

Er du fortsat nysgerrig på, hvad du kan se og opleve på din rundrejse i Japan, kan du med fordel kigge forbi vores guide: Rejser til Japan.

Du kan også gå på opdagelse blandt et hav af ture og aktiviteter på Getyourguide.

Rundrejse i Japan – pas og visum

Japan er visumfrit i op til 90 dage, og dit pas skal være gyldigt under hele opholdets varighed.

Du kan læse mere om reglerne for pas og visum på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Rundrejse i JapanRundrejse i Japan

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Kommentarer (8)

  1. L

    Lotte Mai Schougaard Hansen

    Kan du hjælpe med at finde en billig men meget kultur- og naturrig rundtur i Japan. Det er min datters højeste ønske og jeg er ikke god til at sammensætte en rejse.
    Vil du ikke godt hjælpe. Det er i slutningen af august vi gerne vil rejse.
    Vh. Lotte

    7. feb 2024 kl. 10:42
    1. S

      amalie

      Hej Lotte 🙂

      Tak for din kommentar.

      Jeg kan desværre ikke gå i dybden med større individuelle rejseforespørgsler som denne. Jeg får en del henvendelser, og det ville simpelthen tage for lang tid, hvis jeg skulle skræddersy en rundrejse til alle :/

      Som en hjælp har jeg dog kigget lidt på fly i slut august – der er desværre ikke lige så billige afgange som dem, jeg har fundet i maj og juni. Nu ved jeg ikke, hvor lang tid I gerne vil rejse rundt, men jeg har taget udgangspunkt i en rejse af en varighed på 14 dage, og den billigste afgang med gode flytider i slut august ligger fra den 22. august til den 5. september. Her kan du finde billetter til ca. 7.000 kr. Du får et link her: https://rejsespejder.dk/go/240208/

      8. feb 2024 kl. 8:32
  2. S

    Susanne Løndal Nielsen

    Hej og tak for den gode inspiration – hvor lang tid i forvejen kan man kigge efter flybilletter til maj/juni 2025?

    8. feb 2024 kl. 14:05
    1. S

      amalie

      Hej Susanne 🙂

      Tak for din kommentar. Og tak for de rosende ord!

      Jeg ville begynde at kigge efter billige fly, så snart det er muligt. Det er ikke muligt at finde fly i maj/juni 2025 endnu, men når vi når hen mod slutningen af sommeren 2024, burde det være muligt at kunne begynde at lede efter afgange 🙂

      9. feb 2024 kl. 8:12
  3. M

    Mathias

    Hej, tak for de altid gode rejse inspirationer ☺️
    Tænker du at det ville være et nogo at opleve Japan i slut juni- start Juli? Har læst lidt forskelligt omkring regnsæson, og er blevet meget i tvivl ☺️
    Mvh. Mathias

    11. feb 2024 kl. 16:21
    1. S

      amalie

      Hej Mathias 🙂

      Tak for din kommentar.

      Generelt kan du forvente varmt og fugtigt vejr i Japan i juni og juli, og steder som Tokyo, Kyoto og Osaka skal du være forberedt på, at der kan forekomme regn. Mange synes, at det er bedst at rejse til Japan i foråret og efteråret, når vejret er behageligt, og der er mange kulturelle og naturskønne aktiviteter, men selvom sommeren kan være lidt udfordrende på grund af varmen og luftfugtigheden, er det også en tid, hvor du kan nyde f.eks. sommerfestivaler. Så jeg vil sige, at man selv er nødt til at vurdere, om man kan holde til, at der kommer til at være regnfulde dage 🙂

      12. feb 2024 kl. 9:05
  4. K

    Karin

    Hej.
    Når der står, at der er flere billige rejsedatoer i marts 2025, hvilke datoer er der da tale om?

    Vh. Karin

    28. jun 2024 kl. 17:07
    1. S

      soeren

      Hej Karin 🙂

      Tak for din besked – og beklager mit sene svar.

      Når jeg skriver “og flere” efter datolisten, skal det primært ses som et udtryk for, at listen ikke er udtømmende – og at man derfor også kan finde lignende billetter på andre datoer eller kombinere datoerne på listen.

      F.eks. kan jeg se, at man kan finde tilsvarende billetter på disse datoer:

      24.02. – 10.03.
      27.02. – 13.03.
      01.03. – 17.03.
      03.03. – 20.03.

      4. jul 2024 kl. 9:07

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud