Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
West Coast-roadtrip i USA
10 dage med lejebil og fly tur/retur til San Francisco
Den amerikanske vestkyst er noget nær det bedste roadtrip-materiale, du overhovedet kan komme i nærheden af! Så når San Francisco lokker med billige flybilletter, er det bare om at gribe chancen. USA’s vestlige kyst har virkelig byggeklodserne til sådan et roadtrip. Og netop et West Coast-roadtrip leverer masser af uforglemmelige rejseoplevelser – fra pulserende storbyer som San Francisco og Los Angeles til storslåede nationalparker som Yosemite. Californien, som jeg har fokuseret på i denne artikel, er et rent slaraffenland for sådan en lille eventyrer som dig 😍 Vejret i Californien – især det sydlige Californien – er heller ikke helt tosset. Og så er en tur på Highway 1 langs Stillehavet også en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for! 🚗
West Coast-roadtrip
Hele året
4.908 kr.
✈️ Fra København og Billund
☀️🌊🌳 Sol, hav og betagende landskaber
🛣️ Oplev USA’s vestkyst i dit eget tempo
Fly
3.333 kr.
Andet
1.575 kr.
Total (pr. person):
4.908 kr.West Coast-roadtrip – Fly til San Francisco
Vil du gerne på et roadtrip i Californien, så kan du lige nu flyve billigt fra både København og Billund til storbyen San Francisco.
Fra København har du flest afgange at vælge imellem, og der er også mulighed for at finde direkte fly hos f.eks. SAS.
San Francisco er en af de destinationer, hvor du kan finde en masse afgange alle ugens dage hos flere forskellige flyselskaber. Derfor ligger prisniveauet uden for højsæsonperioderne generelt ret stabilt (p.t. skal du forvente priser fra ca. 3.500-3.900 kr. tur/retur).
Fra Billund kan du ikke flyve direkte, men bl.a. Lufthansa tilbyder ofte ganske billige billetter. Priserne for de billigste afgange ligger mellem ca. 3.500 og 3.900 kr. tur/retur.
I flyboksen ovenfor har jeg – blot som et eksempel – taget udgangspunkt i flybilletter fra København mandag den 9. september til onsdag den 18. september fra 3.333 kr. med British Airways inkl. håndbagage.
Er 10 dage for meget eller for lidt, kan du også sagtens forkorte eller forlænge rejsen, som du har lyst til.
West Coast-roadtrip – rundrejsebilletter
Gider du ikke tilbage ad alle de samme veje, som du allerede har kørt på turen?
Så kan du tit spare en del kilometer ved at booke rundrejsebilletter frem for “almindelige” returbilletter ✈️😍
Rundrejsebilletter er flybilletter, hvor du flyver til og fra forskellige lufthavne – f.eks. til San Francisco og hjem fra Los Angeles som herunder.
Det eneste, du i denne sammenhæng skal være opmærksom på, er, at din lejebil kan blive pålagt et envejsgebyr, hvis du afleverer bilen et andet sted, end du modtog den.
West Coast-roadtrip – eksempler på billige rejsedatoer
Der er som sagt en masse flyafgange til og fra SFO. Så bare prøv dig frem ift. datoer 😉
West Coast-roadtrip – lejebil i USA
Intet roadtrip uden en lejebil.
Er bilmærke og -model underordnet for dig, kan du leje en bil fra kun 1.575 kr. pr. person (for 10 dage).
Går du derimod op i biler, kan du også leje en Ford Mustang eller lignende. Så skal du bare filtrere efter cabriolet under søgningen – en Mustang er selvfølgelig en del dyrere, men også superlækker at køre rundt i på de amerikanske veje .
Bilen ovenfor kommer med fri kilometer, fair brændstofpolitik og har gratis afbestilling.
Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i USA (og udlandet generelt) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
Rundrejseinspiration
Napa Valley
Når nu jeg har fundet datoer lige midt i høstsæsonen (eller som det kaldes blandt lokale: “crush”-sæson) for noget af verdens fineste vin, ville det da næsten være synd ikke lige at tage et smut forbi på dit West Coast-roadtrip.
Lidt over en times kørsel fra San Francisco-lufthavnen kører du lige ind i Californiens bedste “wine country”, som de kalder det på “USAsk” 😜 Her står den på fede events på vingårde, høstfester, efterårsbal og meget mere.
Høstsæsonen (august – oktober) er den absolutte højsæson i Napa Valley, så du kommer helt sikkert ikke til at kede dig, skulle du vælge at sætte en dag eller to af til denne destination på dit West Coast-roadtrip.
Highway 1
Når nu du har en bil, ville det næsten være kriminelt ikke at køre på den kendte Highway 1. Vejen forbinder bl.a. San Francisco og Los Angeles, så hvis du gerne vil bruge din ferie på at udforske disse to storbyer, så er køreturen på Highway 1 fuldstændig oplagt.
Når du tager på West Coast Roadtrip, er det i det hele taget svært at komme uden om denne legendariske vej, da den vil være nærliggende at tage ift. en masse andre seværdigheder.
Yosemite
Du har sikkert hørt navnet. Og med god grund. For Yosemite National Park er en storslået nationalpark, hvor store, dramatiske klippeformationer, vandfald, floder og skove danner et enestående naturområde.
Hvis du er naturelsker, må du endelig ikke gå glip af denne fantastisk smukke nationalpark på dit West Coast Roadtrip! Som alternativ til Yosemite kan du også overveje at se Zion National Park (Utah) eller Grand Canyon (Arizona), der begge kræver en køretur lidt ind i landet.
Big Basin Redwoods State Park
Endnu en oplevelse i naturkategorien. Big Basin State Park ved Santa Cruz er også et skønt sted til en afstikker. Især hvis du elsker store træer!
Naturparken er nemlig fyldt med store redwoods, som er blandt jordens største og ældste træer. Nogle af dem er over 90 meter høje!
Santa Cruz
Den lille surferby Santa Cruz vil være et godt sted til lidt afslapning væk fra de store byer. Kystbyen er blevet et yndet rejsemål for surfere på grund af de høje bølger ved stillehavsstranden.
Outlet – Desert Hills
Er du til shopping i stor stil – især når det gælder gode priser – så hop ind i bilen og kør ca. 1,5 time til outlettet Desert Hills. Outlettet bugner med alverdens luksuriøse mærkevarer – og så endda på tilbud!
Du kan også finde meget mere inspiration til dit West Coast-roadtrip inde på Getyourguide.dk.
West Coast-roadtrip – hoteller
Du får naturligvis også brug for hoteller på din vej. Herunder kan du finde hotel til den første nat i San Francisco, og derefter kan du blot tilpasse søgningen til din egen rundrejse.
Pas og visum
USA er visumfrit i op til 90 dage. Du skal blot sørge for at have en gyldig ESTA.