Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Frodige bjerglandskaber, små snørklede veje og fantastiske udsigter, næsten lige meget hvor du kigger hen. Det er selvfølgelig det skotske højland, vi snakker om! I dag har vi sammensat et roadtrip i Skotland, der tager dig forbi nogle af de mere eventyrlige og måske også lidt mysteriøse højdepunkter.
Du kan f.eks. besøge Loch Ness og sige hej til Nessie eller følge i Harry Potters fodspor og udforske Hogwartsekspressens rute. Vi har sammensat en tur, du kan læse lidt mere om nedenfor – men i sidste ende er det dig og din fantasi, der bestemmer ruten, og hvad du vil se – der er i hvert fald rigeligt at vælge mellem i skønne Skotland 🗻🚗
Roadtrip i Skotland
april – oktober
fra
3.307 kr.
✈️ Fra København
🧙♂️ Oplev “Hogwartsekspressen”
🐉 Gå på jagt efter Loch Ness-uhyret
Alle hoteller
2.528 kr.
Fly
495 kr.
Andet
284 kr.
Total (pr. person):
3.307 kr.Fly til Edinburgh i Skotland
I dag har vi fundet billige flybilletter til Edinburgh, og det skal da udnyttes til at lave et roadtrip i Skotland!
Du kan flyve direkte fra Danmarks hovedstad.
✈️ Fra København kan du finde afgange all ugens dage. Priserne på de billigste flybilletter ligger mellem ca. 400 og 700 kr.
Ovenfor har vi – blot som et eksempel – fundet en afgang fra København fra lørdag 13. september til onsdag den 17. september til kun 495 kr.
Vær opmærksom på, at du kan vælge mellem flere forskellige afgange med forskellige flytider.
Fordi du flyver med Norwegian, må du gratis medbringe en mindre håndtaske. Vil du have mere bagage med, skal det tilkøbes.
Lejebil i Skotland
Til et roadtrip i Skotland skal du selvfølgelig bruge en lejebil, og sådan en har vi fundet til dig. Du kan leje en bil fra 567 kr. for hele perioden – dvs. kun 284 kr. pr. person ved en rejse for to personer.
Dette tilbud er inklusive ansvarsforsikring, kollisionsskadeforsikring, tyveridækning og 161 km. inkluderet pr. dag. Lejebilen afhenter du i lufthavnen 🚗
Du skal være opmærksom på, at de fleste biludlejningsfirmaer i Skotland (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
Rundrejseinspiration
Hop ind i bilen, tænd den, og så starter turen til de skotske highlands.
Vi har herunder sammensat et roadtrip i Skotland, der tager dig igennem den storslået Cairngorms National Park – her finder du vandreruter i bjerge, gåture i skove, søer, små landsbyer og et rigt dyreliv 🏔️
Loch Ness og Glenfinnan-viadukten (der hvor Hogwartsekspressen har sin rute) er også nogle vigtige stop på dit roadtrip!
Du kommer til sidst forbi Perth, og så slutter turen tilbage i Edinburgh. Dette er selvfølgelig kun ment som inspiration – det er helt op til dig, hvad du vil se og opleve.
Med denne tur har vi også smidt hoteller oveni hatten, så du kan se, hvor billigt sådan et roadtrip egentlig kan gøres. Vi har fundet overnatninger i Edinburgh, ved Loch Ness og omkring Fort William.
Roadtrip i Skotland – 1. overnatning – Edinburgh
Det er jo efterhånden ikke længere en hemmelighed, at billige hoteller i Skotland, eller generelt i Storbritannien, ikke hænger på træerne.
Alligevel er det til turens første nat lykkedes os at finde et værelse på Holiday Inn Edinburgh by IHG (3,5 ud af 5 på Tripadvisor). Hotellet ligger mellem lufthavnen og midtbyen, så her får du en god base til at udforske det, du har lyst til i Edinburgh og omegn, inden du starter dit roadtrip i Skotland dagen efter ✨
En enkelt nat koster kun 705 kr. pr. person fra lørdag den 13. september til søndag den 14. september.
Roadtrip i Skotland – 2. overnatning – Loch Ness
Så går turen til Loch Ness! Det første, du sikkert tænker på, når du hører Loch Ness, er Loch Ness-uhyret, og det bærer området da også præg af.
Der findes f.eks. et Nessieland – et sted, hvor du kan gå på opdagelse efter Nessie.
Hvis du synes, det er lidt for meget, kan du også bare nyde udsigten af den smukke, dybe ferskvandssø (hvor ”uhyret” efter sigende skulle gemme sig), tage på en bådtur eller besøge Urquhart Castle.
På vejen dertil kommer du igennem Cairngorms National Park, som du selvfølgelig også kan vælge at bruge noget tid ved 🌳
Ved Loch Ness har vi fundet dette fine og charmerende bed and breakfast, Highland Bear Lodge (5 ud af 5 på Tripadvisor). Highland Bear Lodge er et superhyggeligt næsten slotsagtige bed and breakfast. En enkelt nat koster 556 kr. pr. person fra søndag den 14. september til mandag den 15. september.
Roadtrip i Skotland – 3. overnatning – Fort William
Efter et besøg ved Loch Ness kan du sætte kursen mod Glenfinnan-viadukten – om du er Harry Potter fan eller ej, så synes vi, det er et must-see, da det virkelig er et smukt område.
Faktisk så smukt, at strækningen i 2009 blev kåret som den smukkeste togstrækning i verden af Magasinet Wanderlust! 🚂
Så snart man ser broen, lander man i Harry Potters verden, og man kan næsten forestille sig at sidde ombord på Hogwartsekspressen.
Hvis man vil have oplevelsen helt tæt på, så kan det også lade sig gøre at tage med damptoget over broen (med ”The Jacobite” på ruten Fort William til Mallaig).
Her har vi fundet en overnatning i Fort William på Moorings Hotel (4 ud af 5 på Tripadvisor). Det er et lille, hyggeligt hotel, hvor du kan få ladet batterierne op efter en lang dag. En enkelt nat koster 680 kr. pr. person fra mandag den 15. september til tirsdag den 16. september.
Roadtrip i Skotland – 4. overnatning – Tilbage til Edinburgh via Perth
Efter en overnatning ved Fort William kan du vælge at se lidt mere af Cairngorms National Park og det smukke område. I den forbindelse kan du køre forbi Perth, som engang var Skotlands hovedstad.
Her kan du bl.a. opleve Skt. John’s kirke fra det 12. århundrede, hvor reformationen blev sat i gang, og en masse religiøse bygninger måtte bukke under. Byen har også en masse spændende parkområder og butikker, så der er lidt at se!
Efter et stop ved Perth kan du indstille GPS’en tilbage til Edinburgh, så du kan nå at se lidt af den skotske hovedstad. Her er der både plads til shopping (der ligger også en PRIMARK), sightseeing, museer og skønne madoplevelser. Selvom Edinburgh er en moderne storby, så findes der også charmerende små brostensbelagte gader, unikke caféer gemt lidt væk fra menneskemængden og selvfølgelig det smukke Edinburgh Castle 🏰
Til din sidste overnatning i Skotland har vi fundet endnu en overnatning på Holiday Inn Edinburgh By IHG. Hotellet ligger, som tidligere nævnt, også tæt på lufthavnen. Du har kun ca. 15 minutters kørsel derhen, hvilket gør hjemrejsen ekstra bekvem.
I Edinburgh har du den sidste overnatning, inden turen går tilbage til Danmark, fra tirsdag den 16. september til onsdag den 17. september til 1.173 kr. – altså 587 kr. pr. person.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Rundrejsen i Skotland i billeder




Kommentarer (2)
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar
Lulu Nissen
Hej
Er der alternativer til kørsel i bil, hvis man er bekymret for at kunne køre i venste side ?
Søren fra Rejsespejder
Hej Lulu 🙂
Tak for din kommentar.
Offentlig transport er en mulighed. Men det kræver en mere omhyggelig planlægning og indebærer visse begrænsninger. Det kræver nemlig, at man tager sig tid til at undersøge diverse busruter i Skotland. Og man vil uundgåeligt være begrænset ift. busruternes afgangstider osv. Men man vil godt kunne strikke en rundrejse sammen 🙂
Alternativt kan man også finde en masse spændende ture til alle de største seværdigheder i det skotske højland på en side som getyourguide. Især fra Edinburgh kan du finde en masse ture 🙂
Prøv f.eks. at se her: https://rejsespejder.dk/go/250410-2/