Rejsespejder er en kommerciel side. Læs mere
Vild naturoplevelse 🏞️ fra 1.750 kr.
Rejse til Una Nationalpark - Bosniens skjulte naturparadis
Andet

Rejse til Una Nationalpark – Bosniens skjulte naturparadis

4 dage ved nationalparken inkl. fly, 4* hotel, morgenmad og lejebil

Andet |

Rejse til Una Nationalpark – Bosniens skjulte naturparadis

Drømmer du om at opleve et ægte naturparadis – hvor du kan nyde roen og mærke stilheden omkring dig? Så er en rejse til Una Nationalpark i Bosnien lige noget for dig! 🌿

De fleste forbinder Balkan med gamle byer, historiske mindesmærker og krigshistorie. Dog gemmer landet på en skjult perle, nemlig Una Nationalpark – et sted med smaragdgrønne floder, brusende vandfald og uberørt natur, som få har opdaget endnu!

Her kan du lade dig opsluge af naturens ro, vandre langs flodens snørklede stier, eller prøve adrenalinpumpende riverrafting på den krystalklare flod Una. Du kan også tage på små kajakture, bade i rolige flodstrækninger eller bare nyde udsigten fra en af parkens skjulte udsigtspunkter – alt sammen i dit helt eget tempo, væk fra travle turiststrømme 🏞️

Og prikken over i’et? Vi har fundet en skarp pris til dig! Du kan nemlig komme afsted fra under 2.000 kr. pr. person! Så nu mangler du bare at pakke kufferten og komme afsted! 🧳🔥

Opdag Una Nationalpark

august – oktober

fra

1.750 kr.

✈️ Fra København, Aalborg og Billund

😍 Et skjult naturparadis i Bosnien

🌿 Adventure og afslapning i autentiske omgivelser

Hotel ved Una Nationalpark

886 kr.

image-7

Fly fra København

image-1-1

Fly fra Aalborg

image-3-1

Fly fra Billund

image-2-1

Lejebil

151 kr.

image-4-1

Hotel

886 kr.

Fly

713 kr.

Lejebil

151 kr.

Total (pr. person):

1.750 kr.

Hotellet

Velkommen til smukke Bosnien!

På denne rejse ankommer du til Sarajevo Lufthavn. Her fra er der ca. 310 km (4,5–5 timers kørsel) til den lille charmerende by Bihać, hvor vi har fundet et hotel til dig.

Byen ligger perfekt i forhold til Una National Park, som kun er ca. 30 minutters kørsel væk, så du nemt kan kombinere ophold i byen med oplevelser i naturparken 🌊

Til dit ophold har vi fundet Hotel GOLD JET Bihać.

Hotellet her ligger lidt uden for centrum af Bihać og fungerer som en behagelig base for turene til Una Nationalpark, som kan nås på omkring en halv time. Herfra kan du tage på opdagelse ved vandfald, vandrestier og den smaragdgrønne Una-flod 🌿

Hotel GOLD JET Bihać åbnede i 2024 og byder på moderne værelser med aircondition, gratis wi-fi, fladskærms-tv, minibar og eget badeværelse. Nogle af værelserne har desuden udsigt mod haven eller bjergene.

Morgenmad er inkluderet i opholdet, så du kan få lagt en god bund, inden dagens ture går mod nationalparken. Hotellet har også restaurant og terrasse, hvor du kan få noget at spise efter en dag med vandreture, vandfald og eventuelt riverrafting.

Da du har lejebil med på rejsen, er det også et stort plus, at hotellet tilbyder gratis privat parkering.

Alt i alt får du et nyere og anmelderrost hotel med de faciliteter, du har brug for mellem oplevelserne i Una Nationalpark ☀️

I eksemplet ovenfor har vi taget udgangspunkt i et ophold på et dobbeltværelse. Et topersoners ophold fra onsdag den 23. september til lørdag den 26. september koster i alt 1.772 kr. Det vil altså sige kun 886 kr. pr. person🔥

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel ved Una Nationalpark, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

Hotel GOLD JET Bihać, facade

Hotel GOLD JET Bihać, indendørs

Hotel GOLD JET Bihać, værelse

Flybilletter

Fra Danmark er det kun muligt at flyve direkte til Bosnien-Hercegovina fra København ✈️

Fra april til oktober flyver Norwegian direkte til hovedstaden Sarajevo, med to ugentlige afgange på tirsdage og lørdage. Her ligger priserne på de billigste returbilletter som regel mellem 700 og 1.400 kr.

Det er også muligt at flyve fra Aalborg og Billund, det kræver dog en enkelt mellemlanding hver vej.

I dette eksempel har vi taget udgangspunkt i flybilletter fra onsdag den 23. september til lørdag den 26. september. På disse datoer koster flybilletterne kun 713 kr.

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️

Lejebil

Fra Sarajevo har du som sagt ca. 310 km til Una Nationalpark, så du får brug for en lejebil!

Selvom der fra Sarajevo Lufthavn er en køretur på omkring 4,5–5 timer, går turen hurtigt, når du kører gennem de dramatiske bjerge, grønne dale og små charmerende landsbyer – turen bliver virkelig en oplevelse i sig selv 🌿🚗

Heldigvis kan det gøres billigt. Du kan f.eks. leje en bil i hele rejseperioden fra kun 151 kr. pr. person (i alt 301 kr.).

Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Bosnien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

Området omkring Una Nationalpark

Una National Park ligger i det nordvestlige Bosnien og følger den smaragdgrønne Una-flod gennem dramatiske kløfter, frodige skove og rolige dale. Parken dækker omkring 350 km² og byder på både store vandfald og mindre, gemte områder, som giver følelsen af et næsten hemmeligt naturparadis! 🌿

Det mest kendte vandfald er Štrbački Buk, men mindre steder som Martin Brod har også deres egen charme med smukke flodstrækninger, små vandfald og naturlige pools, hvor man kan bade.

Una Nationalpark, vandfald

Parken kan opleves til fods på de mange stier, der fører langs floden og til udsigtspunkter, men for at få den fulde oplevelse kan man kombinere vandreture med aktiviteter på vandet. Riverrafting på Una-floden er en af de mest populære oplevelser – her får man både adrenalinen og de fantastiske naturscenerier helt tæt på, mens floden snor sig gennem kløfter og skove.

For dem, der foretrækker roligere tempo, er kajak- eller kanoture en oplagt mulighed, så man kan glide gennem floden og tage sig tid til at nyde omgivelserne og de krystalklare pools 🚣

Una Nationalpark, vandfald

Selvom parken har sine etablerede stier og populære vandfald, er det netop kombinationen af store synspunkter, små skjulte områder og flodoplevelser, der gør Una National Park til et alsidigt og uforglemmeligt naturparadis – og samtidig en oplevelse med masser af ro og plads, væk fra menneskemængderne.

Una Nationalpark, vandfald

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Rejse til Una Nationalpark - Bosniens skjulte naturparadisRejse til Una Nationalpark - Bosniens skjulte naturparadis

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud