Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Rejse til Sitia – Kretas uspolerede perle
1 uge på anmelderrost 4* spa-resort inkl. fly og morgenmad
Drømmer du om autentisk, græsk øferie uden for mange turister? Så har jeg i dag fundet en rejse til Sitia – en lille, billedskøn kystby i det nordøstlige hjørne af Kreta. Det kan måske virke mærkeligt, at en af Middelhavets mest populære charterdestinationer gemmer på uopdagede rejseperler. Men Kreta er en stor ø. Og selvom det vestlige Kreta for mange danskere (og andre europæere) er velbevandret ferieland, så er øens østlige hjørne derimod fortsat uudforsket territorie for de fleste. Her kan du med andre ord gå på opdagelse i det autentiske Kreta. Og med den rejse, jeg har fundet i dag, skal du i den grad glæde dig til at opleve Kreta fra sin mest forførende side – med fantastiske strande, hyggelige taverner, historiske seværdigheder, smuk natur og masser af græsk øidyl! 🏝️☀️
Opdag fortryllende Sitia
august, september og oktober
fra
3.898 kr.
✈️ Fra København
✨ Luksuriøst sparesort inkl. morgenmad
🏝️ Opdag det autentiske og mindre turistede Østkreta
Rejse til Sitia – hotellet
Sitia er som sagt en af Kretas mest uspolerede perler. Det kan du f.eks. se ved det faktum, at kun ganske få charterbureauer i Danmark flyver dertil.
På trods af det lidt begrænsede udvalg er der stadig nogle rigtigt spændende rejser til Sitia. Jeg faldt f.eks. over en rejse til det anmelderroste Sitia Beach City Resort & Spa (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2024).
Apollo har klassificeret hotellet som firstjernet, men officielt er der faktisk tale om et femstjernet hotel (Sitias eneste). Og her kan du se frem til et ophold på et af byens allerbedste hoteller!
For det første får du en førsteklasses beliggenhed – lige ved stranden og 300 meter fra byens centrum. Så uanset om du har planer om at dase ved stranden eller slentre gennem Sitias smalle gader og stræder, så behøver du ikke at bevæge dig langt fra hotellet. Win-win 🏖️🛍️
For det andet har Sitia Beach City Resort & Spa et lækkert og rummeligt poolområde, der består af i alt fire swimmingpools (inkl. en separat børnepool). Poolområdet (og stranden) er desuden forsynet med solsenge og parasoller, så du kan ligge godt og behageligt. Og så er der naturligvis en poolbar, hvor du kan bestille kolde drinks og andre forfriskninger.
Et virkeligt lækkert touch er i øvrigt, at poolområdet prydes af en masse svajende palmer og andre grønne planter – og det giver bare de helt rigtige oase-vibes 🌴
Som navnet indikerer, kan du også forkæle dig selv med en omgang spa. Herudover tilbyder hotellet også gratis tennisbaner, baner til minifodbold og boule (det der petanque-lignende spil, de lokale ofte spiller i Sydeuropa).
I den kulinariske afdeling kan du smutte forbi hotellets buffetrestaurant med udeterrasse. Her kan du spise dig igennem alverdens græske retter baseret på lokalt dyrkede produkter. Det er også i buffetrestauranten, du kan se frem til at starte dagen med traditionel kretensisk morgenmad.
Hotellet har faktisk certificeringen “Greek breakfast“. Det betyder, at hotelrestauranten anvender unikke græske produkter i sin madlavning og serverer traditionelle græske morgenmadsretter.
Morgenmad er som udgangspunkt inkluderet i tilbuddet – men du kan også opgradere til all inclusive, hvis du er et luksusdyr 🍹
Rejse til Sitia – priser og bestilling
Jeg har fundet tilbuddet hos Apollo.
Du kan finde ledige datoer i august, september og oktober med afrejse fra København.
Lige nu finder du de billigste afgange i september, hvor rejsen (f.eks. med afrejse fredag den 27. september) kun koster 3.898 kr. pr. person ved en rejse for to.
Denne pris inkluderer både fly tur/retur, hotelophold og morgenmad.
Frapriser (pr. person)
- August: 4.498 kr.
- September: 4.498 kr.
- Oktober: 5.598 kr.
OBS: Vil du gerne se flere gode rejsetilbud? Så smut forbi min afbudsrejseside!
Sitia – oplevelser og inspiration
Som du sikkert kunne fornemme, skal du virkelig glæde dig til hotellet. Men Sitia og Østkreta har i den grad også andre fantastiske oplevelser at byde ind med!
Sitia er i sig selv en umanerlig hyggelig havneby uden masseturisme og er derfor på mange måder det perfekte sted at opleve det ægte Kreta.
Så gå endelig en tur langs havnen, tag ud og besøg byens hyggelige taverner, og udforsk byens mange smalle gader og stræder, der snor sig op langs bjergskråningen.
Samtidig er Sitia rig på historiske attraktioner og kulturskatte – især den venetianske fæstning Kazarma bør stå højt på din to-do-liste, hvis du er historisk interesseret.
Sitia ligger som sagt ved kysten, og det betyder, at du til enhver tid har førsteklasses middelhavsstrand lige i nærheden.
Hvis du virkelig er strand-connaisseur, bør du dog gribe chancen og besøge en af Kretas allersmukkeste strande – Vai-stranden! Den ligger helt oppe i Kretas nordøstligste krinkelkrog, kun ca. 20 minutters kørsel fra Sitia. Og det er altså en ganske speciel strand.
Som den eneste strand i Europa er Vai nemlig omgivet af naturlig palmeskov. Samtidig ligger den i en idyllisk bugt, der skærmer godt mod vinden. Det lyder da slet ikke så tosset, vel?
Har du hang til smuk natur og vandreture, vil du hurtigt forelske dig i Sitia og Østkreta. F.eks. vil Kretas grønneste bjergpas, Richtis Gorge, være en oplagt vandretur.
Den inviterer dig ud på en tretimers let til moderat vandring, hvor turen bl.a. går forbi stenbroer, grøn skov, rislende vandfald og et rigt dyreliv! Samtidig har du mulighed for at afslutte vandreturen med en dukkert ved stranden Paralia Richti. Det er da helt perfekt!
Også Zakros-kløften, aka “the Gorge of the Dead”, tilbyder en fantastisk vandretur. Vandrestien har start i byen Ano Zakros (ca. 40 kilometer fra Sitia).