Rejse til Plitvicesøerne – Kroatiens naturparadis!
Forlænget weekend med 3 nætter ved nationalparken inkl. fly, hotel og lejebil
Hvis du elsker naturens vidundere, så har vi fundet en rejse, du endelig ikke må snyde dig selv for!
I Kroatien – ca. 120 km nordøst for kystbyen Zadar – ligger Nationalparken Plitvicesøerne, et næsten 300 km² stort naturområde med nogle af de smukkeste søer, du kan forestille dig. Naturen her er så enestående, at Plitvicesøerne allerede i 1979 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste
Plitvicesøerne er især berømte for deres imponerende vandfald og søernes helt fantastiske farvespil, der spænder fra azurblå til grønne, grå og blå nuancer. Farverne skifter konstant afhængigt af vandets mineralindhold og sollysets vinkel. Området er desuden kendt for sit rige plante- og dyreliv, hvilket gør nationalparken til et sandt paradis for naturelskere.
Kort sagt er Plitvicesøerne det perfekte rejsemål – så glæd dig allerede nu til en uforglemmelig naturoplevelse! ☀️🌳
Opdag Plitvicesøerne i Kroatien
juni – september
2.253 kr.
Fra København, Aarhus og Billund
🏞️🏕️ Oplev Kroatiens smukkeste nationalpark
🌟 Optaget på UNESCO’s verdensarvsliste
Hotel
1.032 kr.
Fly
1.064 kr.
Lejebil
157 kr.
Total (pr. person):
2.253 kr.Rejse til Plitvicesøerne – fly til Zadar
Vil du gerne rejse til Plitvicesøerne, vil det fra Danmark være nemmest og billigst at flyve til byen Zadar.
Fra København kan du flyve direkte til Zadar med Ryanair. De flyver fra juni til september på tirsdage, torsdage, fredage og søndage.
Fra Billund kan du også finde flybilletter til Zadar. Her flyver Lufthansa med en mellemlanding i Frankfurt Main.
Til denne rejse har vi lavet et eksempel med fly fra København fra torsdag den 17. september til søndag den 20. september. På disse datoer koster flybilletter kun 1.064 kr.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse vores miniguide om Ryanairs bagageregler.
Rejse til Plitvicesøerne – billige rejsedatoer
Fra Aarhus
- Juni – august: Tirsdage og søndage
Fra København
- Juni: Torsdage, fredage og søndage
- Juli: Tirsdage, torsdage, fredage, lørdage og søndage
- August – september: Torsdage, fredage og søndage
Fra Billund
- Maj – september: Mange fredage-mandage
Rejse til Plitvicesøerne – hotel
Når det kommer til overnatning ved Plitvicesøerne, har du flere forskellige muligheder.
Du kan f.eks. finde et hotel ved nationalparken og bo der hele ferien (ligesom i dette eksempel). Du kan også vælge at finde et hotel i Zadar og så blot arrangere en udflugt til Plitvicesøerne (fra Zadar har du f.eks. mulighed for at booke en heldagstur med transport, guide og bådtur). Du kan selvfølgelig også fordele dine overnatninger begge steder.
I denne artikel er vores primære fokus på Plitvicesøerne, så vi har fundet et hotel ved nationalparken 🌳
Eller rettere sagt et holiday resort! I stedet for et familiedrevet bed and breakfast har vi nemlig fundet det anmelderroste Plitvice Holiday Resort.
Fordelen ved et firstjernet holiday resort som dette er, at du har glæde af en lang række fede faciliteter under dit ophold. F.eks. tilbyder Plitvice Holiday Resort et virkelig flot udendørs poolområde med liggestole og parasoller – perfekt til den kroatiske sommervarme! ☀️
Herudover er der bl.a. også et lille wellnesscenter, restaurant, minigolfbane, legeplads og beachvolley 🏐⛳
Hvad angår overnatningsmulighederne, har du også lidt forskelligt at vælge imellem. Til dem, der blot ønsker en traditionel hotelovernatning, er der helt almindelige dobbeltværelser med wi-fi, aircondition, lydisolering, fladskærms-tv og minibar.
Er du mere til friluftslivet (eller er I flere afsted sammen), er der også små huse ved en lille sø, tipi-telte med plads til fire og forskellige mobilehomes (nogle endda med eget spabad).
Et helt almindeligt dobbeltværelse på de samme datoer som flybilletterne koster i alt 2.064 kr. Ved en rejse for to bliver prisen derfor kun 1.032 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel ved Plitvicesøerne, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.




Lejebil
Fra Zadar har du som sagt ca. 120 km til Plitvicesøerne, så du får brug for en lejebil (turen tager ca. halvanden time i bil).
Heldigvis kan det gøres billigt. Du kan f.eks. leje en bil i hele rejseperioden fra kun 157 kr. pr. person (i alt 314 kr.).
Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Kroatien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
Naturen ved Plitvicesøerne




Prisen for entré til Plitvicesøerne svinger i løbet af sæsonen.
I lavsæsonen koster entré 10 euro (75 kr.), mens prisen ligger på 40 euro (300 kr.) i højsæsonen.
Hvis du vil undgå kø, kan du overveje at booke billet på forhånd.
Vil du gerne sondere terrænet ift. oplevelser i Zadar eller ture til Plitvicesøerne, kan du gøre det på getyourguide.dk.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Aktiviteter ved Plitvicesøerne
Oplevelser i Zadar
Vil du gerne se nærmere på flere spændende rejser til Kroatien, så kig forbi vores guide: Billige rejser til Kroatien.
Kommentarer (2)
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Benjamin
Hvordan bestiller man den samlet for to
soeren
Hej Benjamin 🙂
Tak for din kommentar.
Hvis du vil bestille denne rejse for 2 personer, kræver det følgende:
1) Du skal bestille 2 flybilletter
2) Du skal bestille et hotelværelse for 2 personer
3) Du skal bestille en lejebil
Linkene i artiklen skulle faktisk gerne allerede være indstillet på netop den måde 😉