Rejsespejder er en kommerciel side. Læs mere
fra 2.124 kr.
Cala-Rossa-Favignana-Trapani-Sicilien-banner-1280-x-1280-1080x1080
Sol og strand

Opdag fantastiske Favignana – siciliansk ø-getaway

3 nætter på anmelderrost 4* hoteller inkl. fly

Sol og strand |

Opdag fantastiske Favignana – siciliansk ø-getaway

Du kan allerede godt begynde at gøre plads i kalenderen! For i dag vil vi præsentere dig for en varm og solrig rejse til et af Middelhavets mere ukendte ø-paradiser.

Destinationen hedder Favignana (som sådan cirka udtales: Fa-vii-nja-na) – en lille, italiensk middelhavsø beliggende ud for Siciliens vestlige kyst. Og mamma mia, hvor kan italienerne være glade for deres lille, fredfyldte ø-oase!

Favignana forkæler nemlig sine gæster med hele paletten af middelhavsherligheder. Billedskøn natur, krystalklart vand (perfekt til snorkling), imponerende kystlandskaber og formfuldendte strande – alt sammen akkompagneret af den bagende, sicilianske sol!

Samtidig kan du nyde øens rolige atmosfære, hvor stress og jag er fremmedord. Vi ved ikke med dig, men vi er i hvert fald mere end klar til en rejse til Favignana! ☀️🏝️

Rejse til Favignana

april – oktober

fra

2.124 kr.

✈️ Fra København

Firstjernet hotel med pool

🏖️ Middelhavsstrande og smukke landskaber

Hotel i Favignana

1.112 kr.

Fly til Palermo

Hotel

1.112 kr.

Fly

1.012 kr.

Total (pr. person):

2.124 kr.

Rejse til Favignana – hotel

Velkommen til Favignana! ☀️

Vi har i dag fundet det flotte og anmelderroste Resort Cala la Luna, hvor du får noget nær den ideelle base på Favignana!

Cala la Luna er et af de eneste firstjernede resorter på øen, og i forhold til mange af de andre hoteller får du altså et rigtig lækkert hotel med glimrende faciliteter ✨

Lejlighederne er rummelige og lyse, og de er naturligvis udstyret med aircondition, eget badeværelse, minibar, fladskærms-tv osv.

Udenfor vil poolområdet helt sikkert være det perfekte sted til en stille stund under den sicilianske sol. Solsenge, parasoller og palmer skaber sammen med den indbydende swimmingpool den perfekte pool-oase. Det ser bare lækkert ud! 🏊‍♂️

Og som noget ekstra er morgenmad inkluderet i dit ophold – perfekt til at lægge en god bund inden dagens oplevelser!

Vi har i dette eksempel fundet et ophold fra onsdag den 20. maj til lørdag den 23. maj. På disse datoer kan du booke et ophold til i alt 2.223 kr. Ved et ophold for to personer bliver prisen derfor kun 1.112 kr. pr. person 🔥

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Favignana, skal du naturligvis være velkommen til det.

Opdag fantastiske Favignana - siciliansk ø-getaway

Opdag fantastiske Favignana - siciliansk ø-getaway

Opdag fantastiske Favignana - siciliansk ø-getaway

Rejse til Favignana – fly

Sicilien er Middelhavets største ø, og hvis du vil til Favignana, er det klart mest praktisk at flyve til Palermo. Selvom der er omkring 1,5 times kørsel fra lufthavnen til Trapani, er Palermo den tætteste lufthavn med direkte forbindelser fra København og generelt Danmark.

Både SAS og Norwegian opererer direkte ruter fra den danske hovedstad til Palermo.

I flyboksen ovenfor har vi – blot som et eksempel – fundet flybilletter med Norwegian fra København onsdag den 20. maj til lørdag den 23. maj. På disse datoer koster billetterne kun 1.012 kr. tur/retur.

Eksempler på billige fly

København (prisniveau: ca. 1.000 og 1.600 kr.)

  • April: Onsdage, lørdage og søndage
  • Maj – juni: Onsdage, fredage lørdage og søndage
  • Juli: Alle ugens dage undtagen tirsdage

Rejse til Favignana – transport til/fra lufthavn

Fra Palermo Lufthavn er det nemt at komme videre til Trapani, hvor færgerne til Favignana sejler fra. Du kan tage bus, og transporten tager typisk omkring 1,5 time. Busserne kører relativt ofte i løbet af dagen, så du behøver ikke vente alt for længe.

Heldigvis har vi fundet flybilletter med gode flytider, så du har god tid til at komme til Trapani og stadig nå færgen til Favignana uden stress.

Rejse til Favignana – færge til Favignana

Færge til Favignana

179 kr.

Rejse til Favignana – færge til Favignana

Efter turen fra Palermo er det nu tid til at sætte du kursen mod Favignana!

Færgeruten mellem Trapani og Favignana betjenes af rederiet Liberty Lines ⛴️

De har talrige afgange fra morgen til aften, og heldigvis har de en yderst brugervenlig hjemmeside, som endda findes på engelsk! Så det er supernemt at booke færgebilletter.

Priserne ligger meget stabilt mellem ca. 9 og 16 euro pr. vej, og færgeoverfarten tager ca. 30-40 minutter.

I dette rejseeksempel har vi f.eks. fundet færgebilletter fra onsdag den 20. maj til lørdag den 23. maj til i alt 21 euro pr. person – hvilket svarer til ca. 157 kr.

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️

Nyhedsbrev

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår.

Oplevelser på Favignana

En stor del af fornøjelsen ved at opleve Favignana er naturligvis, at du kan få lov at opdage den lille ø for dig selv. Favignana er som sagt ikke nogen stor ø (mindre end Læsø), og du kan faktisk gå på tværs af hele øen på bare et par timer.

Alligevel er der et par attraktioner, du ikke må snyde dig selv for.

(Det vil i øvrigt være oplagt at leje en cykel eller scooter og udforske øen på den måde).

Cala Rossa er nok Favignanas mest berømte bugt – kendt for sit fuldstændigt klare, turkisfarvede vand og sine rødlige klippeformationer. Kombinationen af hav og klipper har gjort Cala Rossa til et yndet rejsemål for folk, der ønsker at svømme, solbade eller snorkle.

Cala Rossa - den nok mest berømte bugt på Favignana

Castle of Santa Caterina er en attraktion i den historiske afdeling. Borgen – eller det, der er tilbage af den – er et vidnesbyrd om Favignanas rige fortid. Borgen blev bygget i det 13. århundrede og blev senere udvidet i det 16. århundrede. Og selvom turen derop går opad bakke (no shit, Sherlock), så kan du glæde dig til den strålende panoramaudsigt fra toppen, mens benene får et hvil.

Castle of Santa Caterina

Favignana by må du naturligvis heller ikke gå glip af. Favignana er en lille, idyllisk by med ægte italiensk charme og maritime undertoner – især nede ved havneområdet. Kort sagt er Favignana forførende middelhavsstemning kogt ned til en skøn, lille by. Og selvom Favignana på ingen måder er en stor by, har den et fornuftigt udvalg af barer, caféer, restauranter og indkøbsmuligheder.

Favignana by

Kystlandskaberne og strandene rundt omkring på øen vil også være oplagte at udforske. Cala Rossa er som sagt det mest berømte sted, men der er mange flere skønne steder, du kan udforske!

Strand på Favignana

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Opdag fantastiske Favignana - siciliansk ø-getawayOpdag fantastiske Favignana - siciliansk ø-getaway

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud