Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Vi har i dag fundet et ophold, vi næsten er overbevist om, du kan overtale kæresten eller veninden til at tage med på. Det er nemlig ikke det klassiske ophold – nej, her kommer du på et “ølspa” nær Gdansk i Polen – og så til en ret vild pris! Hotellet, du skal bo på, ligger i skønne og rolige omgivelser. Her har du mulighed for at nyde en forlænget weekend til Polen med afslappende wellness og godt selskab. Det kan ikke andet end at blive godt! 😍
Ølspa i Polen
året rundt
fra
1.545 kr.
✈️ Fra København, Aarhus og Billund
🍻 Hotel med lækre wellnessfaciliteter, som bl.a. ølspa
🍽️ Inkl. morgenmad
Hotel
1.199 kr.
Fly
241 kr.
Ølspa
105 kr.
Total (pr. person):
1.545 kr.Ølspa i Polen – hotel
Til sådan en forlænget weekend i Polen skal du selvfølgelig også have et hotel.
Vi har denne gang fundet det trestjernede Hotel Bartan Gdansk Seaside (4 ud af 5 på Tripadvisor) til en rigtig fin pris.
Hotellet er beliggende i Gdansks grønneste kystdistrikt på den maleriske ø Sobieszewo. Her bliver du mødt af rolige og naturskønne omgivelserne – kun 800 meter fra stranden.
Den gamle bydel i Gdansk ligger et kvarters kørsel fra hotellet, men det bliver intet problem, når du har to bybuslinjer og hoteltaxaer til rådighed 😉
Samtlige værelser er lyse og klassiske indrettede med gulvtæppe. Der er fladskærms-tv, gratis wifi, døgnåben reception og og rolige omgivelser – så et skønt hotel med plads til at slappe af samt udforske den charmerende by Gdansk 🤩
Hotellet tilbyder også det såkaldte ølbad/ølspa. Et ølbad skulle efter sigende virke meget afslappende og være gavnligt for din hud – det kan forbedre dens tilstand og blodforsyning og efterlader din hud blød, glat og delikat. Derudover stimulerer et ølbad kredsløbs- og nervesystemer – så hvad venter du på? 🍺🛀
I eksemplet har vi selv lagt 105 kr. oven i prisen, som er prisen pr. person for at benytte hotellets ølspa. Således får du prisen for et hotelophold plus adgang til hotellets populære ølspa.
Vi har i dette eksempel fundet et 3-nætters ophold fra lørdag den 21. juni til tirsdag den 24. juni til i alt 2.398 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 1.199 kr. pr. person – inkl. morgenmad!
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel ved eller i Gdansk, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.
Ølspa i Polen – fly
For at komme til Gdansk har du brug for flybilletter, og dem kan du faktisk finde utrolig billigt det meste af året.
Du kan flyve til Gdansk fra både København, Billund og Aarhus. Prisniveauet for alle tre lufthavne ligger typisk under 1.000 kr.
Vi har i eksemplet ovenfor fundet en afgang til en forlænget weekend fra København fra lørdag den 21. juni til tirsdag den 24. juni. På disse datoer koster flybilletter kun 241 kr.
Fra København og Aarhus kan du flyve med Ryanair, og fra Billund kan du finde afgange med Wizz Air.
Når du flyver med Ryanair, må du altid medbringe en mindre håndtaske gratis. Vil du gerne have mere bagage med, kan du evt. læse vores guide: Sådan booker du bagage hos Ryanair (Wizz Airs har en bagagepolitik, der ligner Ryanairs).
Ølspa i Polen – eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Alle ugens dage
Fra Aarhus
- Maj – oktober: Mandage, onsdage, torsdage og lørdage
Fra Billund
- Juli – oktober: Mandage, onsdage og fredage
Ølspa i Polen – transport til/fra Gdansk
Du flyver til Gdansk, der ligger ca. en halv times kørsel fra Sobieszewo. I forhold til transport kan du fra lufthavnen i Gdansk tage buslinje 112 til Sobieszewo til den sølle sum af 6 kr.
Du kan selvfølgelig også vælge at tage en taxi til Sobieszewo. Det vil koste dig mellem 100-130 kr., og tager ca. 25 minutter – så du sparer altså en del ved at tage bussen.
Ølspa i Polen – billeder


