Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 1.334 kr.
Barcelona-nytaarsaften-banner
Weekendophold

NYTÅRSAFTEN 2021 i Barcelona: 2 nætter på et 4* hotel fra kun 1.334 kr. p.p. inkl. fly

Weekendophold |

NYTÅRSAFTEN 2021 i Barcelona: 2 nætter på et 4* hotel fra kun 1.334 kr. p.p. inkl. fly

Nytårsaften nærmer sig så småt – og nytår er altid en populær rejseperiode. Men nytårsrejser er derfor – sjovt nok – også ret dyre. Så når du kan fejre nytår i Barcelona til billige penge, så gælder det altså om at slå til! Selvom der ikke nødvendigvis er varmt i Barcelona i december/januar, så er vejret betydeligt lunere end herhjemme. Du får næsten altid tocifrede grader og til tider også op over de 20 grader. Så hvis du drømmer om nytårsaften uden frostgrader, så er Barcelona lige noget for dig.

Nytårsrejse til Barcelona

december – januar

1.334 kr.

Billund ✈ Barcelona

Billige fly til Barcelona

622 kr.

Hotel i Barcelona

712 kr.

Hotel

712 kr.

Fly

622 kr.

Total (pr. person):

1.334 kr.

Nytår i Barcelona- Fly 

Flybilletter henover nytår er som sagt næsten altid megadyre. Men lige nu kan du kombinere direkte Ryanair- og Vueling-fly til kun 622 kr. fra Billund til Barcelona fra torsdag den 30. december til lørdag den 1. januar.

Det er også muligt at flyve fra København til omkring 1.500 kr.

Nytår i Barcelona – Hotel 

Med flybilletterne i hus mangler du nu blot et hotel. Og i den forbindelse kan du f.eks. overveje det firstjernede Hotel Barcelona Condal Mar (4 ud af 5 på Tripadvisor).

Her får du et lækkert hotel med en fremragende beliggenhed til en god pris.

Hotellet ligger i den vestlige del af byen godt og vel 8 minutters gang fra den nærmest metrostation. Hotellets store plus mht. beliggenhed er dog at der blot er 10 minutters gang til stranden.

Desuden er der et motionscenter på hotellet, hvis du vil starte på nytårsforsættet med det samme.

Værelserne er lydisoleret, har aircondition, fladskærms-tv og gratis wi-fi. Derudover er de stilrene og indrettet i lyse farver.

Jeg har i dette eksempel fundet et ophold på to nætter fra torsdag den 30. december til lørdag den 1. januar til 1.424 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 712 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Barcelona, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

Nytår i BarcelonaNytår i Barcelona

Nytårsaften i Barcelona

El año nuevo, som nytårsaften hedder på spansk, er naturligvis også en af årets største begivenheder i Spanien og Barcelona. Hvis du gerne vil se fyrværkeri denne aften, skal du helt sikkert tage ind til Font Màgica (det magiske springvand) tæt ved Plaça d’Espanya. Her har man siden 2013 hvert år arrangeret et offentligt fyrværkerishow, der som regel starter omkring kl. 23 og slutter omkring 00.30. Orker du ikke de mange mennesker, kan du selvfølgelig også have en fantastisk hyggelig aften på en af Barcelonas mange restauranter, barer og pubber.

Her får du en lille snas af fyrværkerishowet ved Font Màgica fra 2020.

Transport til/fra lufthavnen

Siden 2016 har El Prat-lufthavnen (BCN) haft en dedikeret metrolinje, der forbinder lufthavnen og Barcelona by. Linjen hedder L9 Sud og kører fra begge lufthavnsterminaler.

Du kan også vælge at tage lufthavnsbussen. Busserne kører direkte ind til Pl. Catalunya ca. hvert 5. til 10. minut. Turen tager ca. 25 minutter, og en enkeltbillet koster 5,90 euro (ca. 44 kr.).

Hvis du har tænkt dig at benytte meget offentlig transport, bør du helt klart anskaffe dig et Hola Barcelona Travel Card. Dette kort giver dig ubegrænset offentligt transport i hele byen plus metrotransport til og fra lufthavnen. Kortet kan købes til to, tre, fire eller fem dage, så mon ikke der er en tidsperiode, der passer til din rejselængde.

Corona og Barcelona

Du blot skal medbringe et gyldigt coronapas, hvor det fremgår, at du er testet negativ/tidligere smittet/færdigvaccineret ved indrejse i Spanien

Herudover skal du også udfylde en indrejseformular med kontakt- og sundhedsoplysninger. Du kan udfylde formularen online 48 timer før indrejse.

Jeg vil som altid anbefale, at du holder dig opdateret om corona-situationen i Spanien på Udenrigsministeriets hjemmeside. Og på coronasmitte.dk kan du se, hvordan du skal forholde dig ved hjemrejse.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

NYTÅRSAFTEN 2021 i Barcelona: 2 nætter på et 4* hotel fra kun 1.334 kr. p.p. inkl. fly

NYTÅRSAFTEN 2021 i Barcelona: 2 nætter på et 4* hotel fra kun 1.334 kr. p.p. inkl. fly

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud