• 08 nov 2019

    Nilkrydstogt i Egypten: 1 uge med krydstogt på Nilen og 5* hoteller fra kun 2.459 kr. inkl. helpension, fly og transport

    Så er der eventyr-rejse for alle pengene! Jeg har i dag fundet et kanonlækkert tilbud på et krydstogt på en af verdens længste floder – Nilen! Den imponerende flod strækker sig godt og vel 6.800 kilometer igennem det afrikanske kontinent (hvilket svarer til en køretur fra Skagen til Gibraltar og tilbage igen!). På sin færd igennem Afrika krydser Nilen hele 11 forskellige lande – du kommer heldigvis “kun” til at sejle på den egyptiske del, hvor du undervejs har mulighed for at besøge nogle af Egyptens mest enestående historiske seværdigheder! Tilbuddet er tilmed en pakkeløsning, hvor fly, transport, krydstogt, hoteller og helpension er inkluderet!

    Krydstogt på Nilen
    november - april + oktober
    fra2.459 kr.
    København
    Hurghada
    1 uges krydstogt på Nilen
    inkl. fly, transport, 5* hoteller og helpension
    fra2.459 kr.

    Nilkrydstogt

    Hvad siger du til et krydstogt på Nilen? Endda til en hammerbillig pris! Jeg har nemlig fundet et lækkert pakketilbud hos Sunweb, hvor alt er planlagt ned til mindste detalje. Tilbuddet inkluderer således alt fra fly tur/retur til Egypten (Hurghada), transport til og fra lufthavnen, 5* hoteller i hver ende af rejsen, krydstogt og helpension under hele opholdet.

     

    Rejsen starter med en flyvetur til kystbyen Hurghada ved Det Røde Hav. Når du ankommer til Hurghada, tilbringer du den første nat på et 5* all inclusive-hotel i enten Hurghada, Makadi Bay eller El Gouna (vær dog obs på, at du ankommer ret sent. Så det, som Sunweb kalder “dag 1”, kan være meget kort). På dag 2 har du frit spil til at gøre, lige hvad du vil. Du kan f.eks. dase ved hotelpoolen eller tage ud og opleve Hurghada.

     

    Herefter er det blevet tid til tilbringe dag 3, 4, 5 og 6 med et krydstogt på Nilen inkl. helpension og transport til og fra hotellet. Hvis du tilkøber udflugtspakken (205 euro (1.532 kr.) som betales kontant ved ankomst), står programmet undervejs bl.a. på guidede ture til Kanak-templet, Luxor-templet, Kongernes Dal, Dronning Hatshepsuts tempel, Momnon-kolosserne, Efdu-templet, Kom Ombo-templet og Philae-templet.

     

    Efter krydstogtet bliver du transporteret tilbage til Hurghada, hvor du igen tilbringer en enkelt nat på et 5* hotel, før du dagen efter (på dag 7) bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen.

     

    Det er muligt at finde pakkerejsen fra november til april og igen i oktober. Den billigste pris i skrivende stund er rejsen med afrejse nu på lørdag (fra den 9. november til den 16. november). Her koster hele pakken kun 2.459 kr. pr. person! Herudover koster resten af afgangene i november under 3.000 kr. pr. person.

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Frapriser

    • November: 2.459 kr.
    • December: 3.079 kr.
    • Januar: 3.529 kr.
    • Februar: 4.049 kr.
    • Marts: 4.059 kr.
    • April: 6.519 kr.
    • Oktober: 4.819 kr.

     

     

    Billeder

     

     

    Vaccinationer til Egypten

    Hvis du gerne vil være helt opdateret på, hvilke vacciner du skal bruge, når du rejser til Egypten, så kig forbi sikkervaccination.dk.

     

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Se tilbud her