Forlænget weekend i Andorra: 3 nætter fra kun 1.679 kr. p.p. inkl. hoteller, fly og lejebil
Andorra – der har du sikkert aldrig været før! Men det lille land i Pyrenæerne – klemt inde mellem Frankrig mod nord og Spanien mod syd – er en fantastisk naturskøn og charmerende rejedestination. Især hvis du har hang til dramatiske bjerglandskaber og vandreture! Og er det tilfældet, vil en forlænget weekend i det lille bjergland være en oplagt rejseoplevelse. Temperaturerne i Andorra i sommerhalvåret er desuden ofte dejligt varme. Så find rygsækken frem, og gør dig klar til en lækker miniferie i Pyrenæerne! 🏔🌞🇦🇩
Billige fly til Barcelona
Første skridt på vejen mod Andorra er at finde billige fly til Barcelona. Fra den catalanske storby har du nemlig kun ca. 3 timer i bil til Andorra.
Fra Danmark kan du både flyve direkte fra København og Billund.
Fra København kan du flyve direkte alle ugens dage hos flere selskaber som f.eks. Ryanair, Vueling og Norwegian. Prisniveauet ligger ofte omkring ca. 400 og 1.000 kr. tur/retur.
Fra Billund kan du flyve direkte med Ryanair eller Vueling på tirsdage, onsdage, fredage og søndage fra april t.o.m. oktober. Det betyder også, at det ikke er muligt at tage på en forlænget weekend med tre overnatninger, hvis man flyver fra Billund – men lidt ekstra dage i skønne Andorra gør bestemt heller ikke noget, hvis du spørger mig 😉 Prisniveauet ligger ofte under 1.000 kr. tur/retur.
Som eksempel har jeg taget udgangspunkt i en rejse fra København lørdag den 6. maj til tirsdag den 9. maj. Her koster flybilletter kun 446 kr. tur/retur.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske (40 x 20 x 25 cm). Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.
Eksempler på billige rejsedatoer
København
- 15.04. – 18.04.
- 22.04. – 25.04.
- 05.05. – 08.05.
- +6.05. – 09.05.
- 12.05. – 15.05.
- 13.05. – 16.05.
- 20.05. – 23.05.
- 27.05. – 30.05.
- 17.06. – 20.06.
- Og flere
Billund
- 11.04. – 14.04.
- 16.04. – 19.04.
- 18.04. – 21.04.
- 23.04. – 26.04.
- 05.05. – 10.05.
- 07.05. – 10.05.
- 12.05. – 17.05.
- 19.05. – 24.05.
- 21.05. – 26.05.
- 28.05. – 31.05.
- 11.06. – 14.06.
- 18.06. – 21.06.
- 21.06. – 25.06.
- Og flere
Hoteller
Barcelona
Som du kan se, har jeg valgt at tage den første nat i Barcelona, da du i dette eksempel ankommer sent om aftenen.
Fordi der kun er tale om en enkelt nat, har jeg fundet det budgetvenlige ibis Barcelona Aeropuerto Viladecans (4 ud af på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2022). Her får du et rigtig fint budgethotel, der har styr på alle de basale faciliteter. Og så ligger det tæt på lufthavnen.
Et ophold på én nat fra lørdag den 6. maj til søndag den 7. maj koster 894 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 447 kr. pr. person.
Andorra
Andorras hovedstad hedder Andorra la Vella, og her har jeg fundet det firstjernede Acta Arthotel (4 ud af 5 på Tripadvisor).
Hotellet ligger centralt i byen tæt på både shoppinggader og restauranter. Acta Arthotel har også sin egen restaurant og endda også sit eget spa.
Værelserne på hotellet byder bl.a. på gratis wi-fi, aircondition og fladskærms-tv.
Herudover er der også privat parkering (mod gebyr), så det bliver ikke noget problem med parkering til lejebilen.
På dette hotel har jeg fundet et 2-nætters ophold fra søndag den 7. maj til tirsdag den 9. maj til i alt 1.094 kr. inkl. gratis afbestilling. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 547 kr. pr. person.
Er hotellerne udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Andorra, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.
Billeder af hotellet
Lejebil
Selvom man faktisk godt kan tage bussen fra Barcelona til Andorra, har jeg i denne artikel valgt at inkludere en lejebil. Det giver en markant større frihed, mens du er på ferie.
Jeg har ovenfor fundet en lejebil fra lørdag den 6. maj til tirsdag den 9. maj til i alt 477 kr. – dvs. 239 kr. pr. person ved en rejse for 2. Bilen kommer med fri kilometer og kan afhentes i lufthavnsterminalen. Herudover har den også forsikring (dog med selvrisiko – så tjek om din rejseforsikring dækker den).
Husk, at de fleste biludlejningsfirmaer i Spanien (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
Prisoversigt (pr. person)
- Fly til Barcelona: 446
- Hotel i Barcelona:447
- Hotel i Andorra: 547
- Lejebil: 239
- I alt: 1.679 kr.
Attraktioner i Andorra
- Caldea: Europas største spa-bad
- Vandreruter gennem Pyrenæerne: der findes faktisk rigtig mange gennem fantastisk smuk natur.
- Shopping: moms i Andorra er 4,5 %, og det betyder RIGTIG mange gode tilbud på alt fra designertøj og elektronik til alkohol og cigaretter.
- NaturLand: Sjove og udfordrende udendørs aktiviteter i skøn natur.
- Om vinteren: på grund af sin beliggenhed i Pyrenæerne er Andorra et fantastisk skiområde
Billeder fra Andorra
Sant Esteve-kirken i Andorra
Bjergrig udsigt over hovedstaden Andorra la Vella
Tobotronic i NaturLand – verdens længste alpine rutsjebane (5,3 km)
Corona og Spanien
Spanien har ophævet alle indrejserestriktioner for rejsende fra Danmark og øvrige EU-lande samt Schengen-associerede lande.
OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne og holder dig opdateret om corona-situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!
2 kommentarer til Forlænget weekend i Andorra: 3 nætter fra kun 1.679 kr. p.p. inkl. hoteller, fly og lejebil