Det må du ikke gå glip af i Costa del Sol
C.V. Jørgensen er fan. Det samme er rigtig mange andre danskere. Og europæere for den sags skyld. Costa del Sol er indbegrebet af sol, sommer og strandferie. I kraft af sin beliggenhed på Spaniens sydkyst får du andalusisk sol og varme i rå mængder (så husk solcremen). Samtidig bugner kyststrækningen med lange, lækre strande, der lokker med palmer, gyldent sand og et bølgende hav. Hvad mere har man brug for? Det skulle da lige være muligheden for at gå på opdagelse i hyggelige, andalusiske kystbyer, udforske det lækre, spanske middelhavskøkken og nyde en kold cerveza ved solnedgang!

Strandene
Man kommer ikke uden om, at Costa del Sol først og fremmest er strandferie. Sol og strand er to ting, du næsten altid finder rigeligt af i Sydspanien. Og det er uden tvivl disse to, langt de fleste rejser efter. Hele kyststrækningen gemmer på populære badebyer, der ligger som perler på en snor – Estepona, Marbella, Fuengirola, Benalmádena, Torremolinos osv. Hver især byder på forrygende strande. Så pak du endelig badebukser, kasket og de hurtige solbriller. Du skal nok få brug for dem.

Malaga
Den andalusiske storby vil uden tvivl være udgangspunktet for mange rejser til Costa del Sol – simpelthen fordi det ofte er her, du lander med flyet. Og Malaga er i den grad værd at afsætte tid til. Byen er i sig selv fantastisk, men også det omkringliggende område tæller adskillige attraktioner. Skal du på strandferie ved Costa del Sol, vil jeg derfor også anbefale, at du kigger forbi min guide om Malaga 😉

Kystbyerne
Hele kyststrækningen gemmer på en lang række kystbyer. Mange af disse er superhyggelige og giver dig mulighed for at opleve andalusisk arkitektur og kultur fra sin mest charmerende side. Herunder kan du f.eks. se et billede fra byen Mijas.

Rejsetips til Costa del Sol
Har du nogen spændende rejsetips til Costa del Sol, så del dem her!
Vejret i Costa del Sol
Som med stort set hele Sydeuropa er Costa del Sol et superlækkert rejsemål fra april/maj til og med oktober. Foråret og efteråret byder selvfølgelig ikke på sommerens bagende varme, men her vil der til gengæld være færre turister – og priserne vil som regel også være lavere. Selvom vinteren ikke ligefrem er varm, så er den stadig særdeles lun, og den kan derfor fungere fint, hvis bare du vil væk fra danske frostgrader.

Billige fly til costa del sol
Langt de fleste flyver til Malaga, hvis de skal på ferie i denne del af Spanien. Fra Danmark er der ganske fine forbindelser til Malaga fra både København, Billund og Aalborg. Selskaber som Norwegian, Ryanair og SAS flyver alle til Malaga. Herudover er der også talrige charterafgange i sommerhalvåret.
Charterrejser og afbudsrejser til costa del sol
Som en af Spaniens mest populære sol- og stranddestinationer finder du også et bredt udvalg af af charterrejser, pakkerejser og afbudsrejser til regionen. Stort set alle større rejsebureauer – lige fra Spies til TUI og Sunweb – tilbyder diverse charterrejser til Costa del Sol.
Foretrækker du at booke en rejse, hvor flybilletter og hotelophold er inkluderet i samme booking, kan du kigge på book.rejsespejder.dk.
Har du mod på at gå efter en afbudsrejse, kan du nogle gange også være heldig at finde superbillige pakkerejser til Costa del Sol. Hvis afbudsrejse-løsningen er noget for dig, kan du i øvrigt holde øje med min afbudsrejseside i ugerne op til din afrejsedato. Afbudsrejser kan især anbefales, hvis du har mulighed for at være lidt fleksibel med dine rejsedatoer og er åben for forskellige destinationer.

Transport i og til costa del sol
Fra Malaga Lufthavn kan du tage bus eller tog videre til alle de større badebyer i Costa del Sol. Du kan få overblikket over din bus- eller togtransport videre fra lufthavnen i Malaga på lufthavnens hjemmeside.
Vil du hellere undgå offentlig transport, kan jeg varmt anbefale at leje en bil. Så kan du også nemt planlægge udflugter til regionens forskellige attraktioner.