• 14 dec 2018

    Krydstogt i de Forenede Arabiske Emirater: 11 nætters cruise fra kun 2.298 kr. inkl. helpension

    Ohøj! Ferie behøver ikke kun foregå på land – det er krydstogter et strålende bevis på. Og netop et krydstogt har jeg i dag fundet et vildt tilbud på! Destinationen er De Forenede Arabiske Emirater og Den Persiske Golf. Her kan du nemlig komme på et maritimt eventyr af rundrejse i form af et luksuriøst 11-nætters krydstogt med afgang fra Dubai! Ruten går forbi en række af de absolut fedeste destinationer i De Forenede Arabiske Emirater – bl.a. Abu Dhabi, Oman, Bahrain, Qatar og selvfølgelig Dubai! Og så er opholdet endda med helpension!

    Vinterkrydstogt i varmen
    januar og februar
    fra2.298 kr.
    Krydstogt i Den Persiske Golf
    inkl. helpension og fri adgang til swimmingpools, jacuzzis og fitnesscenter
    fra2.298 kr.

    Billigt krydstogt

    Drømmer du om et langt og lækkert krydstogt i varmen? Så værsgo’! På hjemmesiden mycruise.dk har jeg netop fundet det ovenstående tilbud på et krydstogt, der virkelig sætter gang i rejsetrangen! Du kan sige farvel til alle landkrabberne herhjemme og i stedet stige ombord på det enorme MSC Lirica, hvorefter de 12 næste dage går med sol, afslapning og adskillige fantastiske besøg i De Forenede Arabiske Emirater.

     

    Turen starter i Dubai, hvor du tilbringer de første to dage af cruiset. På dag 3 får du for alvor mulighed for at udforske skibet nærmere, da du tilbringer hele dagen til havs. På dag 4 får du igen fast grund under fødderne med et besøg i Abu Dhabi. Dag 5, 6 og 7 byder på ture til Oman og de to storbyer Khasab og Muscat (Oman er i øvrigt et fantastisk smuk sted – så glæd dig til det!). Efter tre dage med storslåede oplevelser i Oman får du på dag 8 igen mulighed for at slappe af på skibet, idet hele dagen tilbringes til havs. Herefter byder dag 9 på et ophold i Bahrain, mens dag 10 bruges i Qatars hovedstad Doha. Krydstogtets slutter af med dag 11 og 12 tilbage i ‘The City of Gold’ – Dubai. Hvad siger du så?!

     

    Skibet MSC Lirica, som blev bygget i 2003, kræver i øvrigt et lille afsnit for sig selv. Der er nemlig tale om et elegant krydstogtskib med et hav af moderne faciliteter: swimmingpool, børneområde, minigolf, spaområde, adskillige restauranter og en teatersal. Herudover er der også undeholdning til de voksne i form af et casino og et diskotek.

     

    Du kan i skrivende stund finde tilbuddet i januar til superskarpe priser. Jeg har f.eks. en afgang fra den 05.01. – 16.01. til kun 2.298 kr. pr. person inkl. helpension! Herudover kan du også finde andre krydstogter i januar til skarpe priser. F.eks. fra den 16.01. til 27.01. til 2.698 kr. og fra den 27.01. – 07.02. til 3.128 kr. Disse afgange finder du i øvrigt ved at scrolle lidt ned på hovedsiden.

     

    Tilbuddet inkluderer

    • Helpension
    • Kaffe, the og postevand
    • Roomservice i kahytten 24/7 (gælder ikke Bella kahytter)
    • Fri adgang til swimmingpools, jacuzzis, fitnesscenter & teater ombord
    • Alle gebyrer, skatter & afgifter

     

     

    Billige fly til Dubai

    Tilbuddet indeholder ikke flybilletter til og fra Dubai, så det skal du selv stå for. Heldigvis kan du i skrivende stund finde meget billige fly fra København til netop Dubai med bl.a. Ukraine International, Royal Jordanian og Emirates. I eksemplet ovenfor er priserne på fly en anelse dyre, fordi de ligger så tæt på nytår, men du kan stadig finde billetter med Emirates til 3.508 kr. fra den 04.01. – 16.01.

     

    Som sagt kan du også finde lignende krydstogter senere i januar – f.eks. fra den 16.01. til den 27.01. Selvom dette krydstogt er en anelse dyrere, kan du på disse datoer til gengæld spare penge på flybilletter. Du kan f.eks. flyve med Ukraine International fra den 15.01. – 28.01. til kun 1.614 kr. Dvs. at hele turen med fly og 11-dages-krydstogt kun koster 4.312 kr.

     

    Hvis du gerne vil tilbringe et par dage ekstra i Dubai før eller efter krydstogtet, kan du jo også sagtens det. Så skal du blot tilpasse flybilletterne og finde et hotel.

    Fly til Dubai
    inkl. bagage

     

    Pas og visum

    De Forenede Arabiske Emirater er visumfrit i op til 90 dage, og dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder fra indrejsedatoen.

     

     

    De Forenede Arabiske Emirater – rundrejsen i billeder

    Dubai

     

     

    Abu Dhabi

     

     

    Oman

     

     

    Bahrain

     

     

    Qatar

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    2 kommentarer til Krydstogt i de Forenede Arabiske Emirater: 11 nætters cruise fra kun 2.298 kr. inkl. helpension

    1. Inge says:

      Jeps Dubai Cruise lyder super spændende. Har vi aldrig prøvet. Læser jeg rigtigt at skibet først og sidst fungerer som hotel, så fly til og fra kan være rimelig flexible omkring dage og tidspunkter?

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Inge 🙂

        Ja, første og sidste nat fungerer som en slags “hotelovernatning” på skibet. Så det giver en form for fleksibilitet 😉 Dog vil jeg især på førstedagen anbefale, at du sikrer dig, at du ikke kommer for sent.

    Se tilbud her