• 14 dec 2017

    Sommerferie på Rhodos: 1 uge på et dejligt 3* hotel til kun 2.096 kr. inkl. fly

    Sommer og høj sol på Rhodos! Så bliver livet ikke bedre. Du kan med fordel allerede nu begynde at tænke på sommerens ferieplaner. Og drømmer du søde drømme om  solskinsferie på Rhodos i det græske ø-hav (og hvem gør ikke det?), så har jeg fundet det helt rigtige tilbud til dig! Jeg har nemlig fundet en billig rejse til Rhodos med både fly og 3* hotel til lige godt 2.000 kr.!

    Græsk ø-ferie på Rhodos
    maj - oktober
    2.096 kr.
    Billund eller København
    Rhodos
    1 uge med sol og strand på Rhodos
    inkl. 3* hotel og fly
    2.096 kr.

    Travelmarket har jeg fundet et superskarpt tilbud til smukke Rhodos fra maj til oktober. Rejsen er et pakketilbud fra Detur, så her får du både fly og hotel i samme booking. Nemt og enkelt. Og billigt! For priserne det meste af juni ligger på lidt over 2.000 kr. pr. person! Jeg har f.eks. fundet rejsen fra Billund den 06.06. til 13.06. til kun 2.096 kr.!

    For de penge får du fly tur/retur og en hel uge på det 3* Hotel Kassandra (3,5 ud af 5 på TripAdvisor). Hotel Kassandra ligger i feriebyen Ialysos – mindre end 500 meter fra stranden. Så beliggenheden fortjener bestemt en mere end godkendt karakter! Hotellet har også en lækker udendørs pool, hvor du kan køle af efter en lang dag under den græske sol. Herudover er der også faciliteter som spa-center med sauna og spabad og fitnesscenter. Disse koster dog et mindre gebyr at bruge.

    De billigste billetter har jeg fundet med afgang fra Billund, hvor du kan finde mange datoer i juni til 2.096 kr. Fra København kan du komme afsted til 2.146 kr. Henover skolernes sommerferie stiger prisen selvfølgelig men med priser under eller omkring 4.000 kr. er det stadig en meget fornuftig pris man får der. Vil du afsted senere hen i august og september, anbefaler jeg at vente lidt endnu med at bestille!

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Når du booker rejsen, kan du tilkøbe en transfer for 320 kr. Der er ikke specielt langt fra lufthavnen til Ialyssos – kun lidt over 6 km – så jeg tror næsten, at det er billigere at tage en taxi.

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    2 kommentarer til Sommerferie på Rhodos: 1 uge på et dejligt 3* hotel til kun 2.096 kr. inkl. fly

    1. Pernille says:

      Det ér billigere at tage en taxa, ca 20 euro hver vej