Hvem vil med til Den Franske Riviera? Bare lige en forlænget weekend i Nice, der kan prale af en fabelagtig beliggenhed ved den sydfranske middelhavskyst. En rejse til Nice er nok den ideelle måde at nyde Sydfrankrig og Rivieraens charme. Hele regionen er malerisk smuk, men samtidig byder Nice også på klassiske storbyaktiviteter som shopping, gastronomi og masser af kunst og kultur. Med andre ord en perfekt destination til en storbyferie! 🛍️
Og denne gang har vi endda fundet et frodigt “junglehotel” til en rigtig god pris. Så hvad siger du, er det ikke tid til at komme afsted?
Storbyferie ved Rivieraen
Året rundt
fra
2.346 kr.
✈️ Fra København og Aalborg
☀️ Forlænget weekend ved den sydfranske middelhavskyst
✨ Anmelderrost firstjernet hotel
Hotel
1.286 kr.
Fly
1.060 kr.
Total (pr. person):
2.346 kr.Rejse til Nice – hotel
Hvis du drømmer om et hotel i Nice, der både har sjæl, charme og en helt særlig atmosfære, så er Le Windsor, Jungle Art Hotel et oplagt valg ✨
Dette charmerende boutiquehotel ligger centralt i Nice, kun få minutters gang fra stranden og den ikoniske Promenade des Anglais, så alle byens bedste oplevelser ligger lige uden for døren.
Det, der virkelig gør Le Windsor specielt, er den kunstneriske og hyggelige stemning. Hotellet er omgivet af en frodig, tropisk have, hvor du kan slappe af ved den lækre pool. Hvert af hotellets værelser er unikt designet og dekoreret af en kunstner, med farverige detaljer, der giver opholdet en personlig og inspirerende atmosfære 😍
Når du trænger til at slappe af efter en dag i Nice, kan du forkæle dig selv i hotellets wellness‑ og fitnesscenter, der byder på både tyrkisk bad, damprum og forskellige massage‑ og kropsbehandlinger (mod gebyr). Her kan du koble helt af og få ny energi. Og når sulten eller tørsten melder sig, står hotellets restaurant og bar klar til at servere lækre måltider og forfriskninger i afslappede omgivelser.
Vi har fundet et topersoners ophold fra lørdag den 25. april til mandag den 27. april til i alt 2.573kr. – det vil sige kun 1.286 kr. pr. person 🔥
Hvis hotellet er udsolgt på dine rejsedatoer, eller du hellere selv vil finde et hotel til din rejse til Nice, så skal du naturligvis være velkommen til det.



Rejse til Nice – fly
Du kan flyve direkte til Nice fra Aalborg og København ✈️
Fra København opererer SAS og Norwegian direkte ruter. Du kan finde direkte afgange alle ugens dage, og prisniveauet for de billigste returbilletter ligger generelt mellem ca. 700 og 1.400 kr.
Fra Aalborg flyver Norwegian til den sydfranske by to gange om ugen, men kun i perioden fra juni til oktober. Prisniveauet for de billigste returbilletter starter typisk fra 1.200 kr.
Vi har f.eks. fundet billetter fra København med gode flytider til en forlænget weekend fra lørdag den 25. april til mandag den 27. april. På disse datoer koster direkte flybilletter med Norwegian kun 1.060 kr.
Norwegian tillader altid en lille taske under sædet (maks. 30×20×38 cm). Vil du gerne tilføje håndbagage til bagagehylden, kan du tilkøbe dette i bookingprocessen (billigst hvis du booker direkte hos Norwegian) 👜
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Alle ugens dage
Fra Aalborg
- Juni – oktober: mandage og fredage
Rejse til Nice som pakkerejse
Foretrækker du en pakkeløsning, kan du også finde billige pakkerejser til Nice (fly + hotel) 🧳
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Forlænget weekend i Nice – rejsetip
Hvis du tager afsted på en forlænget weekend i Nice, bør du bestemt overveje at arrangere en udflugt til mikrostaten Monaco. Det kan du nemlig gøre billigt – og samtidig få en stor oplevelse ud af turen derhen.
Fra Nice kan du nemlig hoppe på buslinje 100, der kører til Menton via Monaco. Ombord på denne bus kan du opleve en af de smukkeste køreture langs den franske riviera! Bus nr. 100 kører fra stoppestedet Le Port, og en enkeltbillet koster kun 1,50 euro 🚌
Fra Le Port sætter bussen kursen mod Monaco. Men i stedet for at køre ad motorvejen kører denne bus ud på landevejene langs kysten. Undervejs bliver du derfor forkælet med den ene storslåede middelhavsudsigt efter den anden! Vi anbefaler i øvrigt, at du sidder i højre side af bussen, når du kører østpå til Monaco (og i venstre side, når du kører hjem igen). På den måde får du det bedste udsyn.
Turen tager ca. en time, men det gør ikke så meget, når landskaberne og udsigterne er så smukke, som tilfældet er her. Derfor kan det heller ikke betale sig at tage 100X-bussen, der “kun” er 10 minutter hurtigere – men som ikke køre langs kysten og derfor ikke byder på de samme vidunderlige udsigter 🌄
Monaco, der i øvrigt er verdens næstmindste land, er hjemby for nogle af verdens største stjerner, kasinoer og selvfølgelig det mest prestigefyldte Formel 1-løb på F1-kalenderen. Når det så er sagt, behøver du overhovedet ikke være millionær for at opleve det lille fyrstedømme.
Vil du læse mere om oplevelser i Nice, kan du kigge forbi vores guide: Billige rejser til Nice.
Og på getyourguide.dk kan du finde et hav af andre spændende ture og aktiviteter.
Transport til og fra lufthavnen
Skal du fra lufthavnen ind til Nice centrum, kan du både tage sporvogn eller bus 🚎
Sporvognslinje 2 (Port Lympia) forbinder både terminal 1 og 2 med centrum via Jean Médecin. Sporvognene kører ca. hvert 8. minut, og en enkeltbillet koster 1,50 euro.
Forlænget weekend i Nice – billeder
Nice



Monaco

