Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 2.895 kr.
Sao-Tome-og-Principe-banner
Fly

Afrikas uopdagede ø-paradis: Billige fly til São Tomé og Príncipe fra kun 2.895 kr. tur/retur

Fly |

Afrikas uopdagede ø-paradis: Billige fly til São Tomé og Príncipe fra kun 2.895 kr. tur/retur

Er du klar til et nyt, uudforsket rejsemål? I dag har jeg nemlig fundet flybilletter til et afrikansk ø-paradis, der indtil videre er gået fuldstændig under masseturismens radar. Helt konkret har jeg fundet kanonbillige fly til São Tomé og Príncipe – en lille, ækvatorial østat i Guineabugten (og en tidligere portugisisk koloni). Faktisk er São Tomé og Príncipe Afrikas næstmindste land (efter Seychellerne), og da landet ikke på nogen mærkbar måde er præget af turisme, er São Tomé og Príncipe selve indbegrebet af et eksotisk tropeparadis! På de to øer kan du udforske frodige jungler, brusende vandfald, et vildt dyreliv og totalt mennesketomme, palmeklædte paradisstrande. Du kan med andre ord godt pakke tasken med det samme – Afrikas bedst bevarede hemmelighed venter på dig! 🇸🇹☀️

Opdag São Tomé og Príncipe

april – maj

fra

2.895 kr.

Hamborg ✈ São Tomé

Fly til São Tomé og Príncipe

inkl. håndbagage

Fly til São Tomé og Príncipe

São Tomé og Príncipe er som sagt et af Afrikas mindste lande. Og uden nævneværdig turisme vrimler det ikke ligefrem med billige flybilletter São Tomé og Príncipe. Faktisk er den afrikanske østat ofte en ualmindelig dyr destination.

Men, men, men! Lige nu tilbyder TAP (Portugals nationalflyselskab) en lille håndfuld virkeligt billige flybilletter fra Hamborg til São Tomé og Príncipe (lufthavnen ligger på São Tomé).

Her i april og maj kan du faktisk finde tur/retur-billetter helt ned fra under 3.000 kr. tur/retur – endda med glimrende flytider!

Jeg har f.eks. fundet billetter fra lørdag den 7. maj til torsdag den 19. maj. På disse datoer koster flybilletter kun 2.895 kr. inkl. håndbagage.

Fly til São Tomé og Príncipe – billige rejsedatoer

  • 23.04. – 07.05.
  • 30.04. – 07.05./14.05.
  • 07.05. – 14.05./21.05./19.05.

Hoteller på São Tomé og Príncipe

Som du nok kan regne ud, bugner det ikke ligefrem med hoteller på São Tomé og Príncipe. Men du kan stadig finde en række rigtigt fine hoteller – endda til meget overkommelige priser!

Herunder kan du lede efter hoteller i hhv. hovedstaden São Tomé, der er ligger på øen af samme navn, og hele landet. Der er flest hoteller at vælge mellem i hovedstadsområdet, men du kan jo selv søge efter hoteller, hvor du vil 😉

Hoteller i São Tomé

Fly til São Tomé og Príncipe – info og billeder

São Tomé og Príncipe er som sagt ikke bebyrdet af masseturisme. Og det har øernes rige dyreliv bl.a. nydt godt af. Dyrelivet på øerne – der tæller adskillige endemiske arter – lever fortsat upåvirket af menneskelig aktivitet. Det har bl.a. betydet, at naturentusiaster ofte omtaler São Tomé og Príncipe som Afrikas svar på Galapagosøerne. Især Príncipe-øen skulle være et naturparadis uden lige.

Med en beliggenhed stort set på ækvator byder São Tomé og Príncipe på varme temperaturer året rundt. Så uanset hvornår du besøger landet, kan du forvente temperaturer mellem ca. 27 og 30 grader. Ingen klager herfra! April og maj er typisk nogle af de mere regnfulde måneder, men nedbøren falder ofte i bygeform – og solskinsmængden ligger som regel mellem 4 og 5 timer året rundt.

Høje temperaturer er ideelle forhold til en tur på stranden. Og i denne sammenhæng kan du også glæde dig til at udforske øernes forrygende strande! Nogle af landets lækreste strande tæller bl.a. Praia Banana, Praia dos Tamarindos og Praia Bateria.

Som jeg fik nævnt i introen, er São Tomé og Príncipe en tidligere portugisisk koloni. Og det mærker man tydeligt. Landets officielle sprog er portugisisk, hvilket også er tydeligt, når man kigger på stednavne på de to øer. Flere af landets monomenter og katedraler afslører også med al tydelighed østatens portugisiske fortid.

Det er i øvrigt også værd at bemærke, at det vestafrikanske land er en utroligt sikker og imødekommende destination. Travelriskmap.com kategoriserer landet som low security risk – hvilket er samme niveau som det meste af Europa.

Du  kan læse mere om São Tomé og Príncipe på www.visitsaotome.com.

Drømmer du om uberørte paradisstrande, er São Tomé og Príncipe det perfekte rejsemål

São Tomé og Príncipe

F.eks. kan du besøge Praia Banana på Príncipe

São Tomé og Príncipe

Disse sorte klippeformationer på São Tomés østkyst kaldes Hellmouth – eller Boca do Inferno på portugisisk

São Tomé og Príncipe

Pico Cão Grande, der rager 663 meter op i luften, er resultatet af vulkansk aktivitet (en såkaldt ‘volcanic plug’)

São Tomé og Príncipe

Transport

På São Tomé kan du overveje at leje en bil. I bil kan du nå fra den ene ende af øen til den anden på en times tid, da der kun er ca. 80 kilometer. Der findes dog også busser og taxier, men en lejebil vil helt klart give den største frihed.

Hvis du gerne vil til Príncipe, er du nødt til at flyve. Flyveturen tager ca. 50 minutter og varetages af et lille, privat flyselskab.

Corona

Så vidt jeg kan læse mig frem til, er der p.t. ingen større restriktioner i São Tomé og Príncipe.

Det danske udenrigsministerium har desværre ikke en side om landet, men det har de britiske myndigheder.

Hvis ikke du er vaccineret eller tidligere smittet, skal du blot medbringe en negativ test.

OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne og holder dig opdateret om corona-situationen på www.gov.uk.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Afrikas uopdagede ø-paradis: Billige fly til São Tomé og Príncipe fra kun 2.895 kr. tur/returAfrikas uopdagede ø-paradis: Billige fly til São Tomé og Príncipe fra kun 2.895 kr. tur/retur

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud