Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 4.076 kr.
Clearwater-Beach-Florida-USA-banner
Pakkerejser

USA’s smukkeste strand: 8 dage på Clearwater Beach fra kun 4.076 kr. inkl. hotel og fly

Pakkerejser |

USA’s smukkeste strand: 8 dage på Clearwater Beach fra kun 4.076 kr. inkl. hotel og fly

Er du til sol, strand og palmer i USA, så skal Florida helt klart være din go-to stat. Amerikanerne har døbt Florida “The Sunshine State”, og det ikke uden grund. Florida strækker sig ned mod Bahamas, Cuba og resten af Caribien. De fleste danskere forbinder (strand)ferie til Florida med Miami på delstatens atlanterhavskyst. En totalt overset del er dog på Floridas vestvendte golfkyst. Her finder du faktisk nogle af USA’s allersmukkeste strande. Og et af de bedste spots på Floridas golfkyst er byen Clearwater Beach (navnet er ikke tilfældigt). Faktisk er Clearwater Beach ifølge TripAdvisor USA’s smukkeste strand – et land, hvor smukke strande strande ikke er en mangelvare med steder som Hawaii og Californien!

Badeferie i Clearwater

december – marts

fra

4.076 kr.

København og Billund ✈ Tampa

Billige fly til Tampa

inkl. håndbagage

2.230 kr.

Billund

Hotel på Clearwater Beach

1.846 kr.

Hotel

1.846 kr.

Fly

2.230 kr.

Total (pr. person):

4.076 kr.

Billige fly til Tampa

Jeg har før fundet billige fly til Miami, Orlando og Key West. Og i dag faldt jeg så over billige flybilletter til en helt fjerde by i Florida – Tampa. Tampa ligger på Floridas vestvendte golfkyst og er Floridas tredjestørste by (efter Miami og Jacksonville). Byen har både sit eget NFL- og NHL-hold, men hvad vigtigere er, så har du ikke mere end en kort taxitur til strandparadiset Clearwater.

Fra Danmark kan du lige nu finde billige tur/retur-billetter fra både København og Billund fra omkring 2.200 kr. til 2.700 kr. Fra hovedstaden udbyder Norwegian lige nu de billigste billetter. Jeg har f.eks. fundet en afgang fra onsdag den 15. januar til onsdag den 22. januar til kun 2.230 kr. inkl. 10 kg håndbagage. Hver vej har du en enkelt mellemlanding i London. Foruden Norwegian tilbyder AirFrance, KLM og Lufthansa også billige flybilletter til Tampa.

Fra Billund kan du også finde billetter hos bl.a. KLM/AirFrance. Disse billetter er generelt et par hundrede kroner dyrere end fra København. Hos KLM/AirFrance får du også håndbagage med i prisen, og du har som regel to ganske korte mellemlandinger hver vej.

Eksempler på billige rejsedatoer

Fra København

  • 04.12. – 12.12.
  • 11.12. – 23.12.
  • 12.01. – 23.01.
  • 15.01. – 22.01./29.01.
  • 20.01. – 29.01./05.02.
  • 22.01. – 29.01./05.02.
  • 29.01. – 05.02./12.02.
  • 05.02. – 12.02.
  • 06.02. – 17.02. – vinterferien (uge 7)
  • 13.02. – 24.02. – vinterferien (uge 8)
  • 26.02. – 04.03./11.03.
  • 03.03. – 12.03.
  • Og flere

Fra Billund

  • 09.01. – 16.01./21.01.
  • 15.01. – 22.01./29.01.
  • 20.01. – 29.01./05.02.
  • 22.01. – 29.01./05.02.
  • 29.01. – 05.02./12.02.
  • 05.02. – 12.02.
  • 06.02. – 17.02. – vinterferien (uge 7)
  • 13.02. – 24.02. – vinterferien (uge 8)
  • 26.02. – 04.03./11.03.
  • 03.03. – 12.03.
  • Og flere

Hoteller i Clearwater

Lidt i stil med Miami er der det specielle ved Clearwater, at “hovedbyen” ligger inde på fastlandet, mens en relativt tynd stribe land ude i golfen udgør det, man kalder Clearwater Beach. Hvis du tager til Clearwater for at give den fuld gas med strandferie, så skal du helt sikkert gå efter et hotel på Clearwater Beach. Strande har i flere år nu vundet TripAdvisors prestigefyldte Travellers Choice Award, som USAs bedste strand. Og med god grund. Sandet er kridthvid, vandet er krystalklart (alt andet ville være forkert med det navn), og så er der en total afslappet steming i byen. Den perfekte kombination!

Eneste udfordring er dog, at priserne på Clearwater Beach i høj grad også minder om prisniveauet på Miami Beach – hvilket vil sige temmelig dyrt.

Man kan dog stadig finde rigtigt fine budgetløsninger. Jeg har f.eks. fundet det billige og anmelderoste Brightwater Suites on Clearwater Beach. Dette hotel ligger (som navnet afslører) på Clearwater Beach, så du får en superlækker beliggenhed tæt på nogle af USA’s lækreste og mest finkornede strande. Og selvom Brightwater Suites er et budgethotel, har samtlige værelser fladskærms-tv, ventilator og eget badeværelse. Herudover er der også et lille, hyggeligt udendørs poolområde og gratis wi-fi.

Jeg har i dette eksempel fundet et 7-nætters ophold fra onsdag den 15. januar til onsdag den 22. januar til 3.692 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 1.846 kr. pr. person. Prisniveauet for lignende ophold ligger i skrivende stund ret stabilt under 600 kr. pr. nat i december og januar. Vær dog opmærksom på, at priserne i februar og marts stiger til omkring 1.000 kr. pr. nat (generelt er februar og marts lidt dyrere end januar ift. hoteller).

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Clearwater, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

USA's smukkeste strand: 8 dage på Clearwater Beach fra kun 4.076 kr. inkl. hotel og fly

USA's smukkeste strand: 8 dage på Clearwater Beach fra kun 4.076 kr. inkl. hotel og fly

Lejebil

Florida er en forrygende stat at køre rundt i – så kan du også opleve andre Florida-attraktioner (f.eks. Miami, Key West, Orlandos forlystelsesparker, Everglades osv.). Hvis du gerne vil leje en bil, kan du gøre det billigt på momondo.dk. Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i USA (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

Transport til/fra lufthavnen

Man kan sige meget godt om USA, men landets offentlige transport kunne nok godt være bedre. Fra Tampa Airport er der i hvert fald ikke specielt gode forbindelser til Clearwater. Heldigvis er der kun ca. 30 km fra lufthaven til Clearwater, så hvis man splejser om en taxi, kan turen klares for omkring 200 kr. pr. person.

Billeder fra Clearwater

USA's smukkeste strand: 8 dage på Clearwater Beach fra kun 4.076 kr. inkl. hotel og fly

USA's smukkeste strand: 8 dage på Clearwater Beach fra kun 4.076 kr. inkl. hotel og fly

USA's smukkeste strand: 8 dage på Clearwater Beach fra kun 4.076 kr. inkl. hotel og fly

USA's smukkeste strand: 8 dage på Clearwater Beach fra kun 4.076 kr. inkl. hotel og fly

Pas og visum

USA er visumfrit i op til 90 dage. Visumfriheden er dog betinget af, at du har en elektronisk registrering i ESTA. Du kan læse mere om ESTA og udfylde en ansøgning her.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

USA's smukkeste strand: 8 dage på Clearwater Beach fra kun 4.076 kr. inkl. hotel og flyUSA's smukkeste strand: 8 dage på Clearwater Beach fra kun 4.076 kr. inkl. hotel og fly

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud