Lissabon-skyline-banner-1

Billige rejser til Lissabon









Det må du ikke gå glip af i Lissabon

Portugal har en fortryllende hovedstad! Det er lidt som om, at solen altid skinner på smukke Lissabon. Det mener jeg både metaforisk og bogstaveligt. Lissabon nyder nemlig omkring 290 solskinsdage om året. Herudover bevæger temperaturen sig sjældent under 15 grader i den portugisiske hovedstad. Samtidig leverer Lissabon en fornøjelig sammenblanding af historisk charme og moderne storbyferie. Storbyen er spækket med adskillige historiske seværdigheder, der alle fortæller en fascinerende historie om en by med mange år på bagen. Lissabons moderne kant fornægter sig dog heller ikke, og du kan sagtens bruge tid på klassiske storbyaktiviteter som shopping, restaurantbesøg osv. Skulle du udpege én by i Portugal at gå på opdagelse i, er der således kun ét rigtigt svar – og det er Lissabon!

25. april-broen

25. april-broen er et af Lissabons vartegn. Hvis du kigger godt efter, kan du måske også ane Cristo Rei-statuen mellem bropillerne 😉 

Alfama + Castelo de São Jorge

Ingen rejse til Lissabon uden en tur forbi bydelen Alfama. Så nemt kan det siges. Du har ikke for alvor besøgt Lissabon, hvis ikke du har været forbi Alfama. Denne del af byen gemmer på en del af den historiske bykerne, og du finder næppe en mere charmerende bydel end denne.

Og nu hvor du allerede er i Alfama, kan du lige så godt stifte bekendtskab med byens nok vigtigste vartegn – Castelo do São Jorge. Den historiske borg hæver sig op over den centrale del af byen pga. sin majestætiske beliggenhed på toppen af en bakke. Er du meget historieinteresseret, bør du helt sikkert også betale de 10 euro, som entré koster.

Lissabon

Sporvogn 28 

En af de allerbedste måder at opleve Lissabon på er ved at køre med den berømte sporvognslinje 28. Her kører du på det nærmeste i et museum på skinner! Sporvognene er helt tilbage fra 1930’erne, og i de fleste andre byer ville de for længst være placeret på et museum. Men ikke i Lissabon. Her udgør de gamle sporvogne fortsat en vigtig del af byens kollektive trafik. Og lige netop linje 28 kører igennem nogle af byens mest spændende historiske kvarterer – bl.a. Graça, Alfama, Baixa, Chiado og Sao Bento. Så drop bare den dyre guidede tur, og hop i stedet ombord på sporvogn 28 for 3 euro. Det er her du får den mest autentiske tur gennem Lissabon!

Sporvogn i Lissabon

Torre de Belém

Torre de Belém er et af Lissabons mest ikoniske vartegn og et strålende eksempel på renæssancearkitekturen kendt som Emanuel-stil. Det lille fort stammer tilbage fra det 16. århundrede og var tiltænkt at beskytte byen.

Torre de Belém i Lissabon

Sintra

Sintra er en lille, charmerende portugisisk by beliggende ved Serra de Sintra-bakkerne. Byen ligger faktisk godt gemt bag områdets fyrreskove. Men når du først har fundet Sintra, kan du til gengæld se frem til at gå på opdagelse blandt fascinerende historiske bygninger omgivet af naturskønne landskaber. Derfor er Sintra uden tvivl en af de mest anbefalelsesværdige dagsudflugter i Lissabon-regionen.

Sintra

Nattelivet i Bairro Alto og Cais do Sodré

Lissabon har et pulserende natteliv. De to bedste steder at udforske aften-/nattelivet er kvartererne Bairro Alto og Cais do Sodré.

En “night out” i Lissabon starter typisk i Bairro Alto. Her kan du vælge og vrage mellem talrige trendy barer, caféer og musiksteder med livemusik (hvor du bl.a. kan høre den lokale fado-musik). Senere i forløbet, når aften bliver til nat, trækker folk ned mod Cais do Sodré-kvarteret. Her holder natklubberne liv i festen lige til den lyse morgen. Cais do Sodrés bankende festhjerte er uden tvivl den berømte “Pink Street”, hvor du finder den største koncentration af natklubber.

Rejsetips til Lissabon

Har du nogen spændende rejsetips til Lissabon, så del dem her!

Del dit rejsetip

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Vejret i Lissabon

Når du tager til Portugal og Den Iberiske Halvø ved du nok allerede, at vejret dernede er noget bedre, end det vi har herhjemme. Det gælder så sandelig også Lissabon. Portugals hovedstad disker som regel op med dejligt varme sommertemperaturer i sommerhalvåret, og selv om vinteren bliver det sjældent for alvor koldt. Derfor kan du snildt besøge Lissabon året rundt.

De højeste temperaturer finder du naturligvis i sommermånederne. Samtidig er sommermånederne også den periode, hvor der falder mindst nedbør. Fra maj til oktober får du derfor de bedste vejrforhold – men Lissabon fungerer som sagt glimrende som helårsdestination.

  • Januar

  • weather-sun 15

  • night-moon-new 8

  • weather-sun 5

    Solskinstimer pr. dag

  • 13

    Vandtemperatur

  • 16

    Regnfri dage

  • Februar

  • weather-sun 15

  • night-moon-new 8

  • weather-sun 6

    Solskinstimer pr. dag

  • 13

    Vandtemperatur

  • 14

    Regnfri dage

  • Marts

  • weather-sun 17

  • night-moon-new 10

  • weather-sun 6

    Solskinstimer pr. dag

  • 14

    Vandtemperatur

  • 18

    Regnfri dage

  • April

  • weather-sun 20

  • night-moon-new 12

  • weather-sun 8

    Solskinstimer pr. dag

  • 14

    Vandtemperatur

  • 18

    Regnfri dage

  • Maj

  • weather-sun 21

  • night-moon-new 13

  • weather-sun 9

    Solskinstimer pr. dag

  • 15

    Vandtemperatur

  • 22

    Regnfri dage

  • Juni

  • weather-sun 25

  • night-moon-new 15

  • weather-sun 11

    Solskinstimer pr. dag

  • 16

    Vandtemperatur

  • 25

    Regnfri dage

  • Juli

  • weather-sun 27

  • night-moon-new 17

  • weather-sun 12

    Solskinstimer pr. dag

  • 16

    Vandtemperatur

  • 29

    Regnfri dage

  • August

  • weather-sun 28

  • night-moon-new 17

  • weather-sun 11

    Solskinstimer pr. dag

  • 16

    Vandtemperatur

  • 29

    Regnfri dage

  • September

  • weather-sun 26

  • night-moon-new 17

  • weather-sun 9

    Solskinstimer pr. dag

  • 17

    Vandtemperatur

  • 24

    Regnfri dage

  • Oktober

  • weather-sun 22

  • night-moon-new 14

  • weather-sun 7

    Solskinstimer pr. dag

  • 17

    Vandtemperatur

  • 20

    Regnfri dage

  • November

  • weather-sun 17

  • night-moon-new 11

  • weather-sun 5

    Solskinstimer pr. dag

  • 15

    Vandtemperatur

  • 17

    Regnfri dage

  • December

  • weather-sun 15

  • night-moon-new 9

  • weather-sun 5

    Solskinstimer pr. dag

  • 14

    Vandtemperatur

  • 17

    Regnfri dage

Fly til Lissabon

Vil du gerne til Lissabon, er det fra Danmark kun muligt at flyve direkte fra København. Norwegian opererer en direkte rute mellem de to hovedstæder, og prisniveauet for de billigste afgange ligger typisk mellem ca. 700 og 1.000 kr. Nogle gang kan man også finde direkte flybilletter med Ryanair fra Hamborg til Lissabon.

Foretrækker du at booke en rejse, hvor flybilletter og hotelophold er inkluderet i samme booking, så bør du kigge på book.rejsespejder.dk.

Hoteller i Lissabon

Som med de fleste storbydestinationer finder du et bredt udvalg af hoteller i Lissabon. Der er noget for ethvert budget – uanset om du er på SU eller betaler topskat.

Transport i og til Lissabon

Lufthavnen i Lissabon har sin egen metrostation med en direkte linje til centrum. Så hvis du hopper på linjen ved navn ‘Aeroporto – Saldanha’, er du i centrum på ca. 20 minutter. Lissabons metro er i øvrigt en både hurtig og billig måde at komme rundt på. Herudover kommer du også til at se nogle af Lissabons metrostationer –  hver station har sit eget tema og egen indretning.

Jeg vil nok anbefale, at du køber et magnetkort (7 Colinas Card). Kortet koster kun 0,50 cent, og så kan du købe dagsbilletter til kun 6,30 euro, som gælder for al offentlig transport i Lissabon-området! Du kan læse mere om dette kort på lisbon.net.

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud