Det må du ikke gå glip af i den dominikanske republik
Det er ikke for sjov, at Caribien er blevet synonym med drømmerejser. Netop Caribien er et område af jorden, hvor koncentrationen af drømmeøer er særligt høj. Én af disse øer er Den Dominikanske Republik – et billedskønt ø-paradis med hvide, finkornede strande, svajende palmer og det smukke, turkise Caribiske Hav! Særligt når vintervejret herhjemme rusker lidt for meget, og temperaturerne dykker, tilbyder Caribien og Den Dominikanske Republik et solsikkert paradis med 30 grader og blå himmel.

Strandene
Ja, den her kommer vel næppe bag på dig. Den Dominikanske Republik er – i lighed med resten af de caribiske øer – spækket med forrygende strande, der ligger som perler på en snor langs kysten. For mange handler ferien således primært om at slappe fuldstændig af og nyde det varme caribiske klima og de fortryllende strande. Det er bare essensen af ferie i Caribien!

Punta Cana
Det nok mest populære ferieområde på øen hedder Punta Cana. Og det er der ikke meget at sige til. Punta Cana, der ligger på øens østlige spids, tilbyder nemlig et sandt slaraffenland for sol- og strandentusiaster! Med et bredt udvalg af all inclusive-resorter og adskillige forrygende strande er Punta Cana en skøn caribisk oase. I øvrigt er det meget belejligt, at byen har sin egen lufthavn. Så det er dejligt nemt at få styr på transporten fra lufthavnen til resortet.

Puerto Plata & Playa Dorada
Et andet populært feriested, du bør kende til, er Puerto Plata. Ligesom Punta Cana finder du her talrige ferieresorter og lange, brede, palmeklædte strande. F.eks. den populære Playa Dorada.

Pas og visum
Visumfrit (ophold i maks. 30 dage). Turistkort skal købes ved indrejse.
Rejsetips til den dominikanske republik
Har du nogen spændende rejsetips til Den Dominikanske Republik, så del dem her!
Vejret i Den Dominikanske Republik
Den Dominikanske Republik har et tropisk klima med høje temperaturer året rundt. Som du kan se på tabellen nedenfor, svinger gennemsnitstemperaturerne som regel mellem 29 og 32 grader. Så solcreme året rundt er nødvendigt 😉
Som med de fleste tropiske destinationer er der både en ‘dry season’ og en ‘wet season’. Man plejer at sige, at den bedste rejseperiode strækker sig fra december til marts. I disse måneder er der masser af sol, behagelige temperaturer og begrænset nedbør. Dog vil der selv i de vådere måneder som regel være rigeligt af varme, solrige dage. Nedbør falder nemlig typisk i kortvarige men kraftfulde byger, hvorefter det klarer op.


Charterrejser og afbudsrejser til Den Dominikanske Republik
Det langt mest almindelige er at finde en charterrejse, der både inkluderer flybilletter tur/retur og et hotelophold (og evt. all inclusive). Hvis du vil, kan du også nøjes med at finde charterflybilletter og så selv booke et hotel.
Har du mod på at gå efter en afbudsrejse, kan du også nogle gange finde superbillige flybilletter og pakkerejser til Den Dominikanske Republik (tit Punta Cana). Hvis afbudsrejse-løsningen er noget for dig, bør du i øvrigt holde øje med min afbudsrejseside i ugerne op til din afrejsedato. Afbudsrejser kan især anbefales, hvis du har mulighed for at være lidt fleksibel med dine rejsedatoer og er åben for forskellige destinationer.
Hoteller i Den Dominikanske Republik
Mange af hotellerne på øen er ferieresorter. En stor andel af disse ferieresorter tilbyder all inclusive, og all inclusive-rejser er generelt ret populære i forbindelse med ferier til Den Dominikanske Republik. Hvis du synes, at det bliver en tand for dyrt med en eller to ugers all inclusive, kan du dog også finde billigere lejlighedshoteller fra ca. 500 kr. pr. nat.
