Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

Gratis afbestilling ✔️ 625 kr.
Dark Sky på Møn: Hotelophold i nybygget Lake Apartment ved Møns Klint fra kun 625 kr. p.p.
Korte rejser

Dark Sky på Møn: Hotelophold i nybygget Lake Apartment ved Møns Klint fra kun 625 kr. p.p.

Korte rejser |

Dark Sky på Møn: Hotelophold i nybygget Lake Apartment ved Møns Klint fra kun 625 kr. p.p.

Elsker du naturoplevelser? Så vil naturfænomenet Dark Sky helt sikkert være lige noget for dig! Selvom det kan lyde mærkeligt, så er nattehimlen faktisk et ret sjældent naturfænomen for mange danskere. I hvert fald hvis den skal opleves i sin reneste og smukkeste form – som en funklende klar stjernehimmel med perfekt udsyn til verdensrummets lysende og reflekterende himmellegemer! Lys- og luftforurening slører mange steder for udsynet til nattehimlen, især omkring byerne. Selv på skyfri aftener får du derfor langt fra det bedste udsyn. Men hvor skal man så tage hen, tænker du måske? Svaret er faktisk (stjerne)klart! Særligt ét sted i Danmark skiller sig ud. Og det er Møn og Nyord. Møn og Nyord er nemlig blevet udnævnt som Nordens første officielle Dark Sky Park og Community. Det betyder, at nattemørket her er beskyttet mod lokal lysforurening. På den måde får du de perfekte betingelser for at beundre stjernehimlen i al sin funklende pragt! I dag har jeg derfor set nærmere på et ganske specielt hotelophold, så du kan opleve Dark Sky på Møn 

Hvis du gerne vil vide, hvornår det er bedst at opleve Dark Sky, så er svaret fra september til marts. Her er der flest mørke timer. Når det er sagt, kan du opleve Dark Sky året rundt 🌠🌌

Dark Sky på Møn

november – marts

fra

625 kr.

Hotel på Møn

fra

625 kr.

Hotelophold til Dark Sky på Møn

Som udgangspunkt kan du jo finde et hvilket som helst overnatningssted på Møn. Jeg synes dog alligevel, at jeg har fundet den perfekte overnatning til denne Dark Sky-oplevelse!

Klintholm Gods, der ligger på den østlige side af Møn (få hundrede meter fra Møns Klint), tilbyder nemlig nogle superfede, nybyggede Lake Apartments, som de kalder Villa Huno. Navnet kommer af hotellejlighedernes fabelagtige beliggenhed direkte ved Møns største sø, Hunosøen.

Det er tydeligt at se, at netop søudsigten blev prioriteret højt, da de arkitekttegnede lejligheder blev bygget. Alle lejlighederne har store panoramavinduer og en skøn terrasse eller altan ud mod søen.

Villa Huno blev taget i brug for første gang i påsken 2019, så du kan glæde dig til nye og moderne faciliteter. Indretningsstilen er moderne, enkel og harmonisk og passer forrygende godt til de naturskønne omgivelser. Lejlighederne er desuden udstyret med alt, hvad man kan forvente af en topmoderne bolig.

I øvrigt har folk taget rigtig godt imod de nye lejligheder på Møn. På booking.com scorer Villa Huno 9,2 ud af 10 baseret på 500+ anmeldelser!

Priser og bestilling

Jeg har fundet tilbuddet ovenfor på Momondo.

Hverdagsophold koster typisk omkring 1.300 kr. pr. nat, mens weekendophold ofte koster mellem 1.500 kr. og 2.000 kr. pr. nat. Disse priser er for to personer.

I tilbudsboksen ovenfor har jeg som eksempel fundet et topersoners ophold fra torsdag den 25. januar til fredag den 26. januar. På disse datoer koster en lejlighed i alt 1.250 kr. inkl. gratis afbestilling. Således bliver prisen kun 625 kr. pr. person.

Skulle Villa Huno være udsolgt på dine rejsedatoer, kan du sagtens finde et andet overnatningssted på Møn og stadig opleve Dark Sky.

Billeder og video

Dark Sky Møn

Dark Sky Møn

Dark Sky Møn

Dark Sky Møn

Dark Sky Møn

Hvor er de bedste spots til Dark Sky på Møn?

VisitMøn har skrevet en artikel om “De 7 bedste stjernespots i Dark Sky Park Møn og Nyord“. Et af stederne på listen er faktisk Hunosøen – og det er jo meget belejligt dén sø, du har udsigt til fra din Lake Apartment!

Et andet spot, som ligger lige i nabolaget, er Aborrebjerget. Faktisk er Aborrebjerget det allerførste sted, der bliver nævnt i artiklen. Som Møns højeste punkt (143 meter) tilbyder dette spot en suveræn 360-graders udsigt. Derfor betragtes Aborrebjerget som et af Møns absolut bedste Dark Sky-spots. Og heldigvis ligger Aborrebjerget kun 700 meter fra din Lake Apartment.

Foruden Hunosøen og Aborrebjerget fremhæver VisitMøn som sagt også fem andre Dark Sky-spots. Du kan læse nærmere om alle stederne i deres artikel på visitmoen.dk.

Hvad nu hvis der er overskyet?

Naturoplevelser som Dark Sky hænger uløseligt sammen med vejret. Og da det praktisk talt er umuligt at spå om lokale vejrforhold længere tid ud i fremtiden, kan man jo risikere, at der er overskyet den eller de dage, man er afsted.

VisitMøn skriver dog, at det uforstyrrede nattemørke kan være en fascinerende og meget sanselig oplevelse, selv hvis der er totalt overskyet. Når det så er sagt, ville jeg da selv klart foretrække en skyfri himmel.

Man kan generelt sige, at jo længere et ophold du booker, jo større er dine chancer for en skyfri nat. Har du kun mulighed for et kort ophold, ligger Møn heldigvis heller ikke længere væk, end at du altid kan prøve en anden god gang, hvis der er overskyet. Vi befinder os jo trods alt i lille Danmark 😉

I øvrigt vil jeg gerne slå fast, at Møn (og Villa Huno) under alle omstændigheder er et fantastisk charmerende bekendtskab! Naturen på øen er idyllisk, og særligt Møns Klint (se billedet nedenfor) er et fuldstændig fabelagtigt sted at gå en tur og nyde den danske natur fra sin smukkeste side. Så du kommer under ingen omstændigheder til at forlade Møn uden store naturoplevelser!

Dark Sky Møn

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Dark Sky på Møn: Hotelophold i nybygget Lake Apartment ved Møns Klint fra kun 625 kr. p.p.Dark Sky på Møn: Hotelophold i nybygget Lake Apartment ved Møns Klint fra kun 625 kr. p.p.

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar