Hotelophold på Comwell Borupgaard
Glæd dig til et ophold på Comwell Borupgaard ✨
Med titlen som “Bedste hotel på Sjælland, Fyn og Øerne” ved du bare, at du har noget godt i vente. Så er du et rigtigt luksusdyr med en forkærlighed for hotelophold med mulighed for spaoplevelser, skal du blot læne dig tilbage nu – dette ophold er lige noget for dig!
Comwell Borupgaard skiller sig positivt ud på flere områder. Først er der hotellets flotte, historiske udseende. Comwell-hotellet har til huse i en idyllisk herregård i nordsjællandske Snekkersten, og Comwell-kæden har med dette hotel ramt plet i forhold til bygningens flotte, historiske ydre i ægte herregårdsstil. At du tilmed har den skønneste, nordsjællandske natur lige omkring dig, trækker i øvrigt heller ikke ned 🌳
Når du så bevæger dig indenfor, skifter hotellet karakter. Her mødes du af en superelegant, moderne og luksuriøs indretning. Comwell Borupgaard har en behagelig og harmonisk stemning, der både formår at være afslappende og elegant på én og samme tid. Den elegante hotelindretning går desuden igen på værelserne. Alle standard double-værelser er indrettet i en moderne, nordisk stil og har store badeværelser – perfekt til et afslappende ophold 🤩
Spafaciliteterne vil du sikkert også gerne høre lidt om. Her skuffer det nordsjællandske Comwell-hotel altså heller ikke! I hotellets wellness & spa-afdeling (AquaSpa), kan du og din partner forkæle jer selv med alverdens spafaciliter – både ude og inde! Indendørsområdet byder bl.a. på varmvandspool (32 grader), boblebad (38 grader), sauna og dampbad. Og udenfor er der bl.a. parksauna, hot tubs (38 grader) og varm- og koldvandsbrusere. Comwell Borupgaard skilter i øvrigt også med, at du som gæst kan nyde Danmarks første brechelbath (hvad det så end er) 💦
I øvrigt skal det siges, at Comwell Borupgaard ligger tæt ved togstationen i Snekkersten. Herfra har du en kun ca. 40-minutters togtur ind til København.