Rejsespejder er en kommerciel side. Læs mere
fra 2.849 kr.
Bannerbillede-San-Sebastian-og-Bordeaux
Weekendophold

2-i-1-tur til Bordeaux og San Sebastián

4 nætter i Bordeaux og San Sebastián inkl. fly, hoteller og bus

Weekendophold |

2-i-1-tur til Bordeaux og San Sebastián

Drømmer du om en kombination af verdensklasse vin, shopping og fantastisk gastronomi? Så har vi sammensat en hammerhyggelig 2-i-1-miniferie til Bordeaux og San Sebastián! 🍷

I Bordeaux kan du shoppe løs i byens elegante gader og smage på nogle af verdens mest berømte vine. Herfra går turen videre til San Sebastián, som er berømt for sin unikke madscene og den ikoniske La Concha-strand – af mange kåret som Europas smukkeste!

Uanset om du er til Michelin-restauranter, autentiske tapasbarer eller en frisk gåtur langs Atlanterhavet, så er denne rejse den ultimative forkælelse for både krop og sjæl. Så er du klar til en ferie fyldt med sol, shopping og uforglemmelige smagsoplevelser? ☀️

Miniferie til Bordeaux og San Sebastián

April – oktober

fra

2.849 kr.

✈️ Fra København

🏖️ Storby og strand i én rejse

🍷 Verdensklasse mad og vin

Billige fly til Bordeaux

Skaermbillede-2026-04-09-091053

Hotel i Bordeaux

627 kr.

Skaermbillede-2026-04-09-091109
Skaermbillede-2026-04-09-091136

Bus til San Sebastian

99 kr.

Skaermbillede-2026-04-09-091147

Hotel i San Sebastian

1.162 kr.

Skaermbillede-2026-04-09-091204

Fly fra San Sebastian til København

Skaermbillede-2026-04-09-091215

Hotel

1.789 kr.

Fly

961 kr.

Bus

99 kr.

Total (pr. person):

2.849 kr.

Billige fly til Bordeaux

Inden du kan skyde din 2-i-1-rejse i gang, så skal vi lige have styr på flybilletterne! ✈️

I dette eksempel starter vi i Bordeaux, og her kan du flyve direkte fra København fra april til og med oktober og der er to til tre ugentlige afgange. Her kan du typisk finde billige returbilletter til mellem ca. 450 og 900 kr.

I tilbudsboksen ovenfor har vi f.eks. fundet en enkeltbillet mandag den 1. juni til kun 470 kr.

Hos Norwegian må du som udgangspunkt medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at medbringe mere bagage, skal det tilkøbes (hvilket er billigst at gøre direkte hos flyselskabet).

Eksempler på billige rejsedatoer

Fra København

Bordeaux

  • April – juni: Mandage og fredage
  • Juli – august: Mandage, onsdage og fredage
  • September – oktober: Mandage og fredage

Hotel i Bordeaux

Velkommen til smukke Bordeaux! 🍷

Det er her din rejse starter, og i vores eksempel tilbringer du de to første nætter her.

Du finder den elegante storby i det sydvestlige hjørne af Frankrig ved Garonne-floden, og den regnes blandt fagfolk for at være noget så prestigefyldt som verdens vinhovedstad ✨

Til dine nætter her har vi fundet det centrale og moderne B&B HOTEL Bordeaux Centre Gare Saint-Jean.

Hotellet har en super beliggenhed tæt på byens togstation. Her får du lyse værelser med aircondition og gratis wi-fi, hvilket gør det til den perfekte base, når du skal ud og udforske Bordeaux’ charmerende gader og mange caféer 🏨

Et topersoners ophold fra mandag den 1. juni til onsdag den 3. juni koster i alt 1.254 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 627 kr. pr. person.

Er hotellerne udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Bordeaux, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde det.

Transport mellem Bordeaux og San Sebastián

Den mest økonomiske løsning er uden tvivl at tage bussen mellem de to byer 🚌

Det er både nemt, billigt og rimeligt hurtigt, da du ikke skal skifte bus undervejs. Du kan nemlig finde adskillige direkte busafgange mellem Bordeaux og San Sebastián, så du kan helt selv bestemme, hvornår du gerne vil rejse videre.

F.eks. har flixbus.dk flere daglige afgange mellem de to byer.

Du kan f.eks. finde en afgang fra Bordeaux til San Sebastián onsdag den 3. juni kl. 14.10 til kun 99 kr. pr. person.

Hotel i San Sebastián

Så er turen kommet til San Sebastián!

Denne region ved Spaniens nordlige kyst er et fængslende og fascinerende rejsemål, der er berømt for sine kulinariske glæder, sin forrygende strand og stolte baskiske kultur ☀️

Her tilbringer du også to nætter, og i den forbindelse har vi fundet det supercentrale og flotte hotel Kasa Reina.

har en helt unik beliggenhed i hjertet af San Sebastián med smuk udsigt til floden og byens liv.

Her bor du i charmerende omgivelser med egen balkon og har både Zurriola-stranden og den berømte gamle bydel inden for rækkevidde – det perfekte udgangspunkt for at opleve byens seværdigheder og verdensklasse gastronomi 🌊

Et topersoners ophold fra onsdag den 3. juni til fredag den 5. juni koster i alt 2.323 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 1.162 kr. pr. person.

Er hotellerne udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i San Sebastián, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde det.

Fly til København

Efter to dage i San Sebastián med masser af sol og kulinariske oplevelser, er det tid til at vende snuden tilbage mod Danmark 🛫

Og du behøves heldigvis ikke skulle hele vejen tilbage til Bordeaux, du kan nemlig flyve direkte til København fra Bilbao året rundt. Der er mellem to og seks ugentlige afgange alt efter sæsonen, og du kan typisk finde billige returbilletter til mellem ca. 500 og 900 kr.

I tilbudsboksen ovenfor har vi f.eks. fundet en enkeltbillet fredag den 5. juni til kun 491 kr.

Eksempler på billige rejsedatoer

Fra Bilbao

  • April: Mandage, torsdage, fredage og søndage
  • Maj – juni: Mandage, onsdage, torsdage, fredage og søndage
  • Juli: Alle ugens dage undtagen lørdage
  • August: Alle ugens dage undtagen tirsdage og lørdage
  • September – oktober: Alle ugens dage undtagen lørdage
  • November – december: Mandage og fredage

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud!

Nyhedsbrev

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår.

Lufthavnstransport i Bordeaux og San Sebastián

Bordeaux

Det er utrolig nemt at komme fra lufthavnen (Bordeaux-Mérignac) til centrum. Du kan tage den direkte Bus Direct, som kører til hovedbanegården (Gare Saint-Jean) på ca. 30 minutter. En enkeltbillet koster ca. 8 euro (ca. 60 kr.), og du kan booke billetten på busselskabets hjemmeside. Alternativt kan du tage den billigere letbane, Tram A, som koster ca. 1,80 euro (ca. 14 kr.) og tager omkring 45-50 minutter. Du kan se ruter og tider på letbanens hjemmeside.

San Sebastián

Når du lander i San Sebastián lufthavn (EAS), kan du tage buslinje E21, der kører direkte til byens centrum på ca. 30 minutter. En billet koster omkring 2,60 euro (ca. 20 kr.). Lander du i stedet i den større lufthavn i Bilbao (BIO), kører der direkte busser med selskabet Lurraldebus hver time. Turen tager ca. 75 minutter, koster omkring 17 euro (ca. 127 kr.), og billetter kan købes på busselskabets hjemmeside.

Rejseinspiration

Bordeaux: Vinens ubestridte hovedstad 🍷

Det er svært at sige Bordeaux uden at sige rødvin i verdensklasse. Byen er det perfekte udgangspunkt for at udforske nogle af klodens mest berømte vindistrikter som Médoc, Saint-Émilion og Pomerol. Du kan nemt tage på dagsture til de historiske slotte (châteaux), vandre gennem vinmarkerne og smage på de dyre dråber direkte fra kilden. En tur til det topmoderne vinmuseum, Cité du Vin, er også et absolut must for enhver vinelsker 🍇

2-i-1-tur til Bordeaux og San Sebastián

Selvom vinen fylder meget, har Bordeaux så meget andet at byde på. Byens historiske centrum er på UNESCO’s verdensarvsliste og oser af elegance med sine smukke sandstensbygninger og brede boulevarder. Gå en tur langs Garonne-floden og oplev det ikoniske Miroir d’Eau (Vandspejlet), verdens største reflekterende bassin, der spejler den smukke Place de la Bourse – det er et syn, du sent vil glemme 🏰

2-i-1-tur til Bordeaux og San Sebastián

San Sebastián: Gastronomi i verdensklasse 🍽️

San Sebastián er intet mindre end et mekka for gourmeter og madører. Byen har en af verdens højeste koncentrationer af Michelin-stjerner pr. indbygger, men den største oplevelse finder du måske i de smalle gader i den gamle bydel (Parte Vieja). Her skal du kaste dig ud i en “Pintxos-crawl” – den lokale version af tapas – hvor du går fra bar til bar og smager på de små, kunstfærdige bidder akkompagneret af et glas lokal Txakoli-hvidvin eller cider 🍤

2-i-1-tur til Bordeaux og San Sebastián

Når du ikke spiser, skal du nyde livet på en af Europas absolut smukkeste og mest berømte bystrande: Playa de la Concha. Den hesteskoformede bugt med det fine sand og krystalklare vand er omkranset af bjerge og danner den mest idylliske kulisse for en svømmetur eller en slentretur langs promenaden. For den bedste udsigt over det hele, kan du tage den gamle kabelbane op til toppen af Monte Igueldo 🏖️

2-i-1-tur til Bordeaux og San Sebastián

Oplevelser i Bordeaux og San Sebastián

Både Bordeaux og San Sebastián byder på uforglemmelige oplevelser – fra vinsmagninger på historiske slotte og ture til vinmuseet Cité du Vin til guidede pintxos-ture og madoplevelser i særklasse. Vil du gerne booke billetter på forhånd eller tjekke priserne ud, så kan du med fordel kigge forbi GetYourGuide.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

2-i-1-tur til Bordeaux og San Sebastián2-i-1-tur til Bordeaux og San Sebastián

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud