Frisk luft, solskin i øjnene og nyfalden, glitrende sne – findes der noget bedre end en skiferie? Det eneste, vi ikke kan lide ved skiferier, er den lange køretur til destinationen. Uanset om man skal nord- eller sydpå, skal man regne med mellem 8 og 14 timer i bil eller bus. Medmindre man kunne flyve – men koster det ikke en halv bondegård? Nej, ikke nødvendigvis! I dag har vi nemlig fundet en masse billige fly til skiferie! Endda til nogle superlækre skiområder i både Schweiz, Østrig, Italien, Spanien, Georgien og Sverige, så du kan blive inspireret til en superbillig og lækker tur på pisterne! Om du er til de vildeste pister, snowboard eller måske bare en heftig omgang afterski, så er vi sikre på, at du nok skal finde den helt perfekte ferie! ✈️⛷️
Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Billige fly til din skiferie
Tur/retur til Schweiz, Østrig, Italien, Spanien, Georgien og Sverige
Billige fly til skiferie
Januar – marts
fra
233 kr.
✈️ Fra København, Billund, Aalborg og Aarhus
⛷️ Spændende skidestinationer
🤑 Skarpe priser
Billige fly til skiferie
Nedenfor har vi lavet en oversigt over billige fly til skiferie, der går til skiområder i Schweiz, Østrig, Italien, Spanien, Georgien og Sverige til inspiration for dig, der ønsker at komme på skiferie uden at betale en formue.
Fly til skiferie – Schweiz
Hvis du drømmer om skiferie i Schweiz, kan du opleve de imponerende alper og skiferier i verdensklasse. Fly fra København til Basel koster fra ca. 328 kr. tur/retur, og herfra kan turen gå videre til fantastiske skisportssteder som f.eks. Engelberg.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Januar: Fredage og mandage
- Februar og marts: Søndage, mandage, onsdage, torsdage og fredage
Fly til skiferie – Østrig
Hvis du vil til Østrig og holde skiferie, så er den billigste mulighed at tage turen til Wien og videre derfra. Du kan flyve fra både Billund og København. Priserne til Wien ligger i skrivende stund fra 233 kr. fra Billund og fra 258 kr. fra København.
Hvis du er i tvivl om, hvor sådan en tur så skulle gå hen, så har vi heldigvis en guide til de bedste skiområder i Østrig.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Alle ugens dage undtagen tirsdage
Fra Billund
- Alle mandage og lørdage
Alternativt kan du også flyve til Salzburg, hvor du kan finde fly til omkring 1.200 kr.
Fly til skiferie – Italien
Milano
Hvis skiferien skal gå til Italien, kan du tage til de italienske alper. I skrivende stund kan du finde billige fly fra København til Milano fra 252 kr. og fra Billund fra 281 kr.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Alle ugens dage undtagen onsdage
Fra Billund
- Januar – marts: Tirsdage og lørdage
Torino
Fra Torino kan du hurtigt komme til skisteder som Sestriere eller Sauze d’Oulx, der begge ligger under to timers kørsel fra byen. Disse skisportssteder tilbyder et væld af pister og en fantastisk udsigt over Alperne.
Du kan flyve til Torino fra København fra 478 kr.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Januar – marts: Fredage og søndage
Fly til skiferie – Spanien
Barcelona
Flyv til Barcelona, og tag derefter til La Molina eller Masella, der begge ligger omkring 2-2,5 timers kørsel fra byen. Disse skisportssteder tilbyder et varieret udvalg af pister og selvfølgelig den fantastiske udsigt.
Her finder du de billigste fly til skiferie fra Billund fra kun 378 kr. og fra København fra 267 kr.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Januar – marts: Alle ugens dage
Fra Billund
- Januar: Mandage og fredage
- Februar og marts: Mandage, fredage og lørdage
Malaga
I området Sierra Nevada i Andalusien finder du Europas sydligste skisportssted. Her får du en fantastisk kombination af sol, 115 pister, den smukkeste natur og en lang skisæson. Den nærmeste lufthavn tilgængelig fra Danmark til Sierra Nevada er i Malaga. Hertil har vi fundet billige flybilletter fra både Billund, København, Aalborg og Aarhus til priser mellem 495 og 732 kr.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Januar – marts: Alle ugens dage undtagen lørdage
Fra Billund
- Januar og februar: Mandage, fredage og søndage
- Marts: Alle ugens dage undtagen lørdage
Fra Aalborg
- Januar – marts: Mandage, onsdage og lørdage
Fra Aarhus
- Januar: Fredage og søndage
- Februar og marts: Tirsdage, fredage og søndage
Fly til skiferie – Georgien
Hop på et fly til Kutaisi i Georgien, og besøg derefter det populære skisportssted Bakuriani, som ligger ca. 2,5 timers kørsel fra lufthavnen. Bakuriani er kendt for sin familievenlige atmosfære og gode skiforhold.
Flybilletterne finder du ved Wizz Air, og her er det muligt at flyve fra København fra 588 kr.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Onsdage og søndage
Fly til skiferie – Sverige
Åre (Östersund) er en superhyggelig og charmerende by i det svenske fjeld. Området omkring byen byder blandt andet på nogle af Sveriges bedste skiforhold. Og uanset om du er komplet nybegynder eller verdensmester på ski, er Åre et sublimt skiområde, der nok skal begejstre enhver. I vintermånederne har vi fundet direkte afgange fra København med priser fra ca. 1.000 – 1.400 kr.
Trysil
Svenske Trysil er et populært skiområde for danskerne, som ligger ved Trysilfjellet tæt ved den svensk-norske grænse. Og der er en grund til, at dette område altid har været populært hos danskerne. Her finder du nemlig hyggelige omgivelser, pister i høj kvalitet samt en masse aktiviteter for hele familien. Vi har fundet direkte afgange fra København fra ca. 1.100 – 1.500 kr.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Hoteller til din skiferie
Du har selvfølgelig også brug for et hotel udover fly til skiferie. På Trivagos hjemmeside trivago.dk kan du få et rigtig godt overblik over, hvilke hoteller der er at vælge imellem.
Lejebil
Til mange af skistederne ville det være en fordel at leje en bil – det giver en større frihed og fleksibilitet. Husk, at de fleste biludlejningsfirmaer i udlandet kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
