Find pas, solbriller og din bedste rygsæk frem! Mellemamerikas frodige regnskove, paradisiske palmestrande og utallige kulturskatte venter på at blive opdaget
Lige nu kan du nemlig booke vildt billige fly til Panama – fra under 4.000 kr. tur/retur!
Det er ca. 6.000 kr. billigere end tilsvarende fly fra København!
Panama er det sydligste land i Mellemamerika, hvilket gør det mere end ideelt til backpackerrejser. Du kan nemlig selv vælge, om du vil sætte kursen mod nord og opleve resten af Mellemamerika eller sydpå mod de andre sydamerikanske destinationer. Du kan selvfølgelig også blive i Panama og udforske landets fortryllende bounty-øer, de gode dykkersteder eller den vilde jungle
Udforsk Panama
oktober, november og december
fra
3.676 kr.
✈️ Fra Hamborg
Eksotisk rejsemål til kanon pris!
Rejs rundt i hele Mellemamerika
Billige fly til Panama
Fly til Panama
Som du kan se ovenfor, kan du i skrivende stund booke superbillige returfly fra Hamborg til Panama City.
Det er især Air France, der tilbyder ekstra gode priser på fly til Panama på en håndfuld datoer fra slutoktober til december.
Og det sætter i den grad gang i alle ens mellemamerikanske rejsedrømme
Mange af de billigste returbilletter koster helt ned mellem ca. 4.000 og 4.800 kr.! Og enkelte er endnu billigere.
Ovenfor har vi f.eks. fundet en afgang fra Hamborg med fly til Panama City fra onsdag den 28. oktober til torsdag den 12. november. På disse datoer koster billetterne kun 3.676 kr.!
Til sammenligning koster tilsvarende fly fra København typisk omkring 10.000 kr.
Fordi du flyver med Air France, har du hver vej en enkelt mellemlanding i Paris.
Eksempler på billige fly til Panama
Listen viser de billigste flydatoer baseret på vores research med metasøgemaskiner
- 28.10. – 09.11./11.11./12.11.
- 01.11. – 18.11./19.11.
- 11.11. – 26.11./02.11.
- 18.11. – 02.12./03.12.
- 19.11. – 02.12.
- Og flere
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! 
Fly til Panama – regnsæson
Regnsæsonen i Panama løber fra omkring maj til november – men lad dig ikke skræmme af det. Det tropiske klima betyder, at regnbygerne ofte er korte og kraftige og efterfulgt af masser af sol.
Priserne er til gengæld rigtig gode – både på fly (som du kan se her) og hoteller. Du kan derfor få rigtig meget ferie for pengene i lavsæsonen.
Du slipper også for de store turistmængder, så du får en langt mere autentisk oplevelse af landet – uanset om du er til storbyliv i Panama City eller jungleeventyr i nationalparkerne.
Regnsæsonen gør også naturen ekstra grøn og frodig, hvilket især kommer til udtryk i de tropiske regnskove og ved de mange vandfald.
Og vigtigst af alt: det regner sjældent hele dagen. Gennemsnitstemperaturen for Panama ligger omkring de 30 grader, så du får også masser af godt vejr.
Fly til Panama – hoteller
Panama kan fortsat sagtens beskrives som lidt af en overset rejsedestination. Derfor har du her den absolut perfekte mulighed for at komme på en autentisk ferie langt væk fra masseturismen.
Billige fly til Panama er derfor nøglen til at en lang række fantastiske oplevelser – bl.a. smuk og uberørt natur og paradisskønne strande, hvor du kan være heldig at have det hele for dig selv. Som en lille ekstra bonus er det endda superbilligt at bo og leve i stort set alle dele af landet.
Der er et enormt bredt udvalg af hoteller i det meste af Panama – og til vidt forskellige priser. Det er alt fra de helt billige budgethoteller til de luksuriøse femstjernede hoteller med havudsigt.
Nedenfor kan du få det fulde overblik over hoteller til din første overnatning i Panama City. Du kan selvfølgelig tilpasse søgningen, så den passer til din rejse.
Hoteller i Panama City
Fly til Panama – billeder
Panama City

San Blas-øen

Ruinerne ved Panama Viejo

Dolphin Bay

Fem oplevelser, der gør Panama til noget helt særligt
1. Oplev Panamakanalen – et af verdens største ingeniørprojekter
Man kommer næsten ikke uden om Panamakanalen, når man besøger landet. Kanalen forbinder Atlanterhavet og Stillehavet og er en af verdens vigtigste handelsruter. Mange besøgende synes, det er fascinerende at stå ved sluserne og se de enorme skibe blive løftet og sænket gennem systemet – en oplevelse, der giver et helt nyt perspektiv på global handel 🚢
2. Gå på opdagelse i Casco Viejo
Panamas historiske bydel er fyldt med farverige bygninger, hyggelige pladser og små caféer. Området er et af landets mest besøgte og giver et spændende indblik i Panamas historie og kultur. Casco Viejo er et oplagt sted at bruge en eftermiddag med kameraet i hånden.
3. Besøg San Blas-øerne
Ud for Panamas caribiske kyst ligger de paradisiske San Blas-øer med kridhvide sandstrande og turkisblåt vand. Øgruppen administreres af det lokale Guna-folk, hvilket giver oplevelsen en ekstra kulturel dimension. Det er uden tvivl et af de mest ikoniske naturområder i landet 🏝️
4. Udforsk regnskoven og det rige dyreliv
Panama er blandt de mest biodiversitetsrige lande i Mellemamerika. Her kan du opleve alt fra dovendyr og aber til farverige fugle og tropiske planter. Vi synes, det er imponerende, hvor hurtigt man kan bevæge sig fra storbyens skyskrabere til tæt regnskov.
5. Oplev kontrasten mellem storby og natur i Panama City
Få steder i verden kombinerer moderne storbyliv og tropisk natur så tæt som Panama City. Skyskrabere, restauranter og moderne kvarterer ligger side om side med grønne naturområder og udsigt til både hav og jungle. Det er netop den kontrast, der gør Panama til en destination, man husker 🌆🌴
Vil du gerne se flere gode tilbud til eksotiske destinationer, kan du se vores side om oversøiske destinationer.
Fly til Panama – pas og visum
Panama er visumfrit i op til 90 dage – dit pas skal dog være gyldigt i mindst 6 måneder ved indrejsen. Du skal også kunne fremvise en udrejsebillet ved indrejse. Du kan læse nærmere på um.dk.
