Rejsespejder er en kommerciel side.Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.Læs mere
Drømmer du om storbyferie med både historie, kultur og kulinariske oplevelser? Så er det nu, du skal booke dine fly til Istanbul!
Vi har nemlig fundet kanonbillige flybilletter til Istanbul!
Med sine storslåede moskéer, summende basarer og lækre gadekøkkener er en rejse til Istanbul som at træde ind i et levende museum. Istanbul er langt fra nogen almindelig storby – byen er stedet, hvor Europa møder Asien, og øst møder vest. Her kan du gå på opdagelse blandt ikoniske seværdigheder som Hagia Sophia, Den Blå Moské og Taksim-pladsen og samtidig nyde det farverige hverdagsliv i de livlige gader og bazarer.
566 kroner lyder mest af alt som prisen på en enkeltbillet, men der er altså tale om returbilletter! Og med en tyrkisk valuta, der er lavere end længe, kan du virkelig få smæk for skillingen i Tyrkiet!
Du kan finde direkte fly til Istanbul året rundt, og du kan flyve fra både København og Billund.
København er dog langt billigere end Billund, fordi hovedstadslufthavnen betjenes af flere forskellige flyselskaber – inklusive lavprisflyselskaber. Fra Billund er Turkish Airlines eneste flyselskab på ruten.
Hvorom alting er, kan du lige nu finde voldsomt billige fly til Istanbul fra København hos Pegasus Airlines.
Ofte kan du finde returbilletter fra under 1.000 kr. Men i slutningen af april og ind i maj kan du lige nu booke returbilletter fra UNDER 600 kr.! 😱
I flyboksen ovenfor linker vi f.eks. til en afgang fra lørdag den 25. april til onsdag den 29. april. På disse datoer koster returbilletter kun 566 kr.!
Billige fly til Istanbul – datoer
Du kan flyve alle ugens dage året rundt. Disse datoer er dog ekstra billige (under eller omkring 600 kr.):
24.04. – 29.04.
25.04. – 29.04.
29.04. – 04.05.
30.04. – 04.05.
14.05. – 19.05.
15.05. – 19.05.
16.05. – 20.05.
18.05. – 21.05.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Hoteller
Billige fly til Istanbul er en rigtig god start. Men et tag over hovedet og en blød seng at sove i mangler du selvfølgelig også. Og det kan du finde herunder.
Du kan også smutte forbi vores artikel om en rejse til Istanbul og se, hvordan vi før har skruet en storbyferie i Istanbul sammen.
Fem gode grunde til at besøge Istanbul
1. To kontinenter på én storbyferie
Hvor mange byer kan prale af at ligge i både Europa og Asien? Istanbul kan! Du kan tage en kort sejltur over Bosporusstrædet og skifte kontinent på 20 minutter – dét er en oplevelse i sig selv og giver byen en helt særlig blanding af kulturer, køkkener og stemninger.
2. Maden. Er. Fantastisk.
Fra krydrede kebabretter og friskbagt simit til søde baklavaer og tyrkisk morgenmad i flere lag – Istanbul er et slaraffenland for foodies. Og det bedste? Du kan spise dig mæt som en sultan uden at ruinere dig selv.
3. Historie på hvert et gadehjørne
Istanbul er en historisk sværvægter af en by, og det mærkes overalt. Du kan gå direkte fra et romersk vandreservoir til en osmannisk moské og videre til en bazar fra middelalderen – byen er én stor tidsrejse, og du får den ene historiske wow-oplevelse efter den anden.
4. Byliv med sjæl og kant
Istanbul er sprudlende, levende og lidt kaotisk – men på den fede måde! Tag en slentretur i hipsterkvarteret Karaköy, shop dig igennem Grand Bazaar, eller hæng ud på en tagterrasse med udsigt over minareter og solnedgang. Byen har tonsvis af stemning og personlighed, og der er altid noget nyt at opdage.
5. Tyrkisk te og tid til at trække vejret
Midt i storbyens hektiske tempo er der stadig plads til at sætte sig ned og bare nyde et glas tyrkisk te eller kaffe, mens verden passerer forbi. Istanbul kan være intens – men den ved også, hvordan man chiller med stil.
Fly til Istanbul – transport til/fra lufthavnen
Sabiha Gökçen-lufthavnen (SAW) ligger på byens asiatiske side. Du kan snildt tage offentlig transport ind til Istanbul, men det er også billigt at booke en lufthavnstransfer.