Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Billige fly til Comorerne: Flybilletter fra kun 3.754 kr. tur/retur inkl. bagage
Her får du lige en af de helt sjældne rejsedestinationer – Comorerne! I Det Indiske Ocean lige mellem Madagaskar og den afrikanske østkyst ligger denne lillebitte østat, som de færreste har hørt om – og endnu færre har besøgt. Comorerne består af i alt tre øer: Grande Comore, Mohéli og Anjouan. Selvom øerne kan sætte flueben ved alle de rigtige bokse (tropisk klima, palmestrande, azurblåt vand og den slags), så er Comorerne faktisk et af de 10 mindst besøgte lande i verden. Så du kan altså få de palmeklædte strande helt for dig selv her! Er du ikke allerede blevet fristet til at booke rejsen med det samme, så kan det måske hjælper på det, at jeg i dag har fundet billige fly til Comorerne! ✈
Opdag Comorerne
november – januar
fra
3.754 kr.
Billund og København ✈ Comorerne
Billige fly til Comorerne
Hvis Comorerne lyder som noget for dig, så faldt jeg i dag over billige fly dertil i januar, februar og marts fra både Billund og København.
Fordi det er en nichédestination, finder du selvfølgelig ikke direkte fly. Du må også leve med lidt skæve flytider og et par mellemlandinger. Derudover skal du være opmærksom på, at rejsetiden varierer meget afhængig af, hvilken flyrejse du vælger. Rejsetiden pr. vej kan nemlig vare et sted mellem 20 – 35 timer. Men det er simpelthen vilkårene, når du vil flyve til en af verdens mindste østater uden nogen nævneværdig turisme.
Ovenfor har jeg f.eks. fundet billetter fra Billund fra tirsdag den 5. marts til tirsdag den 12. marts til kun 3.754 kr. hos Kenya Airways. På vej mod Comorerne har du to mellemlandinger i hhv. Paris og Nairobi. På hjemturen har du to mellemlandinger i hhv. Nairobi og Amsterdam. Billetterne er inklusive indtjekket bagage.
Du kan som sagt finde billige flybilletter til lignende priser i januar, februar og marts.
Generelt er det billigst at flyve på tirsdage, hvor priserne ligger omkring 3.800 kr. for returbilletter. Du kan også finde flybilletter på fredage til under 4.500 kr. tur/retur.
Eksempler på billige fly til Comorerne – rejsedatoer
Billund
- 09.01. – 16.01./23.01.
- 16.01. – 23.01.
- 20.02. – 27.02./05.03.
- 27.02. – 05.02./12.03.
- 05.03. – 12.03./19.03
- 12.03. – 19.03.
- Og flere
København
- 16.01. – 23.01.
- 19.01. – 26.01.
- 06.02. – 13.02./20.30
- 13.02. – 20.02.
- 27.02. – 05.03./12.03.
- 05.03. – 12.03./19.03.
- 12.03. – 19.03.
- Og flere
Hoteller
Som en af verdens mindste østater – og et af de mindst besøgte lande i verden – er det klart, at du ikke finder en stor og blomstrende hotel- og servicebranche på Comorerne.
Men du kan trods alt godt finde overnatningssteder på øerne.
Video
Comorerne er som sagt ikke det mest velbesøgte sted i verden, men det har ikke forhindret eventyrlystne globetrottere i at besøge de smukke øer.
Bloggeren heartmybackpack har f.eks. lavet denne fine video fra hendes rejse dertil. Herudover har hun også skrevet nogle blogindlæg om rejsen, som jeg varmt kan anbefale, hvis du overvejer at tage afsted.
Pas og visum
Der er visumpligt i Comorerne. Udenrigsministeriet skriver, at visum kan opnås ved indrejse, men at det anbefales at få denne oplysning bekræftet på ambassaden forud for afrejsen.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!