• 24 jun 2020

    Sommerferie i Syditalien: 5 nætter i Napoli på et anmelderrost 3* hotel fra kun 1.379 kr. inkl. fly

    Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Italien nok har et stigma hos de fleste folk, som husker de kaotiske billeder fra coronakrisen i det tidligere forår. Men du kan med ro i maven sagtens tage turen til Italien, sådan som situationen er nu. Sidenhen er smittetallene nemlig faldet markant! Og det er måske det nævnte stigma, som gør, at priserne på fly og hoteller i Italien er usædvanligt lave lige nu. Dét er noget, Rejsespejder kan li’! Så jeg har i dag undersøgt, hvordan du kan komme på en utrolig billig sommerferie til Syditalien. Det kan du læse meget mere om nedenfor.

     

    I det sydlige Italien i regionen Campania gemmer der sig en række storslåede oplevelser, som du ikke må gå glip af! Du kan f.eks. gå på opdagelse i Pompeji – den historiske by, der blev begravet, da Vesuv gik i udbrud i år 79 e.Kr. Du kan også besøge de charmerende øer Ischia, Procida og Capri, hvor du kan dase på de lækreste strande. Der er selvfølgelig også den berømte Amalfikyst med de fortryllende udsigter! Og så ej at forglemme selve Napoli, der i sig selv er en fantastisk by – og som vel nok serverer de bedste pizzaer i verden!

    Billig sommerferie i Napoli
    juli - oktober
    fra1.379 kr.
    København
    Napoli
    Billige fly til Napoli
    540 kr.
    Hotel i Napoli
    f.eks. det anmelderroste 3* B&B Dimora San Felice
    839 kr.
    Hotel
    839 kr.
    Fly
    540 kr.
    Total (pr.person)
    1.379 kr.

    Billige fly til Napoli

    Juli og august er som regel nogle utrolig dyre måneder at flyve i grundet skolernes sommerferie. I disse måneder er det ikke usædvanligt, at priserne ligger fra 1.500 kr. tur/retur. Derfor er det faktisk ikke så dårligt, at du lige nu kan finde direkte afgange til Napoli fra København til priser mellem 400 – 700 kr. fra juli til oktober.

     

    Du kommer til at flyve med Ryanair til Napoli. Jeg har f.eks. taget udgangspunkt i en rejse fra København fra torsdag d. 6. august til tirsdag d. 11. august til kun 540 kr. Dette er dog ikke den eneste billige afgang. Der findes et hav af billige afgange, som du kan se eksempler på nedenfor. Der er direkte afgange på tirsdage og torsdage. Det er desværre ikke muligt at finde tilsvarende billige og direkte afgange fra Jylland.

     

    Når du flyver med Ryanair, må du som udgangspunkt kun medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 06.08. – 11.08. Nedenfor får du et udvalg af andre billige rejsedatoer, hvor jeg har fokuseret på juli og august, men du kan som sagt finde billige afgange helt frem til oktober (husk at hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoen).

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    Fra København

    • 02.07. – 07.07.
    • 09.07. – 14.07.
    • 23.07. – 28.07./30.07.
    • 30.07. – 04.08.
    • 04.08. – 11.08.
    • 06.08. – 13.08.
    • 13.08. – 18.08.
    • 20.08. – 25.08.
    • Og mange flere

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Hotel i Napoli

    Campania-regionen har et rigtig flot udvalg af hoteller. Og grundet coronakrisen kan du lige nu finde hoteller utrolig billigt. Jeg har i dette eksempel fundet et hotel lige i hjertet af Napoli, som er en ideel base, hvis du gerne vil ud og opleve lidt af hele regionen. Du kan også sagtens finde hoteller til fornuftige priser ved Vesuv, i Pompeji eller på øen Ischia!

     

    Du kommer til at bo på det yderst anmelderroste 3* hotel B&B Dimora San Felice (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og “Certificate of Exellence”). Her får du et komfortabelt og budgetvenligt middelklassehotel, der med glimrende transportforbindelser sikrer, at du nemt og hurtigt kan komme rundt i egnen. Derudover kan du se frem til at bo på et værelse med egen balkon, aircondition, TV og eget badeværelse. Alt hvad du behøver til din base.

     

    Hotellet får store roser af tidligere gæster, som blandt andet lægger stor vægt på de rene, moderne og rummelige værelser.

     

    Jeg har i dette eksempel fundet et 5-nætters ophold fra torsdag den 6. august til tirsdag den 11. august til 1.677 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 839 kr. pr. person. Prisniveauet for lignende ophold ligger i skrivende stund ret stabilt omkring 350 – 600 kr. pr. nat.

     

    Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Napoli eller omegn, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

     

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Fra lufthavnen kan du køre med Alibus ind til centrum. Bussen standser bl.a. ved hovedbanegården Piazza Garibaldi. En billet koster 5 euro (ca. 37 kr.) og kan bookes online på lufthavnens hjemmeside. Selve busturen tager kun omkring 22 minutter. Herfra kan du så tage den lilla metrolinje L1 til stoppet Universita’, som ligger lige ved hotellet. Denne tur tager sølle 3 minutter.

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Lejebil

    Hvis du gerne vil ud og opleve noget mere af Campania, vil en lejebil være en rigtig, rigtig god idé. Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Italien (og udlandet generelt) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis. Bilen kommer med forsikring (med selvrisiko) og ubegrænset kilometer.

    Lejebil i 5 dage
    inkl. fri kilometer og gratis forbindelsesbus til afhentning
    481 kr.

     

    Rejseinspiration

    Pompeji

    Du kan både tage bussen og toget til Pompeji (både pris og rejsetid er ca. den samme). Det er billigst selv at arrangere turen, men kan du også sagtens benytte dig af et pakketilbud. Busturen tager 35 minutter og koster 2,80 euro (19 kr.) pr. vej. Du tager bussen fra SITA-busterminalen, og billetterne købes samme sted som færgebilletter udbydes. Toget tager 40 minutter og koster 2,10 euro (16 kr.) pr. vej. Navnet på stationen i Pompeji er Pompei S. Villa Misteri, og herfra kan du tage en bus til Mount Vesuvius. Toget kaldes circumvesuviana train og kan tages fra Corso Garibaldi eller Piazza Garibaldi.

     

    Pompeji

     

    Amalfikysten

    En af verdens smukkeste kyststrækninger ligger kun 40 km fra Napoli. Fordi du på vejen derhen skal køre gennem et særdeles bjergerigt terræn, tager turen ca. 1,5 timer i bil. Til gengæld byder turen på nogle af de smukkeste udsigter, du nogensinde har set! Alternativt kan du tage toget (samme tog som til Pompeji) til Sorrento og derfra videre med bussen til Amalfi. Turen tager ca. 2 timer og kommer til at koste omkring 10 euro (75 kr.).

     

    Positano ved Amalfikysten

     

    Ischia, Procida og Capri

    Lidt ud for Napoli-bugten ligger 3 af Italiens smukkeste øer, som du sagtens kan besøge på en endagstur. Der sejler færger mellem Napoli og Ischia, Procida og Capri. Du kan få overblikket over de forskellige færgeafgange på naplesbayferry.com. Medmindre du rejser i højsæsonen (juni – august), vil jeg anbefale at købe billetterne i Napoli – så slipper du for bookinggebyret.

     

    Capri

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

     

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Et svar på Sommerferie i Syditalien: 5 nætter i Napoli på et anmelderrost 3* hotel fra kun 1.379 kr. inkl. fly

    1. Jean says:

      Nice

    se fly se hotel