Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

4.266 kr.
Opdag Kinas Hawaii: 9 dage på et lækkert 5* resort på Hainan fra kun 4.266 kr. inkl. fly og bagage
Rejser

Opdag Kinas Hawaii: 9 dage på et lækkert 5* resort på Hainan fra kun 4.266 kr. inkl. fly og bagage

Rejser |

Opdag Kinas Hawaii: 9 dage på et lækkert 5* resort på Hainan fra kun 4.266 kr. inkl. fly og bagage

Det er nok ikke mange, der har hørt om Hainan. Ikke desto mindre er Hainan Kinas største ø, der ligger mellem Vietnam og Hong Kong i det Sydkinesiske Hav. Selvom Hainan langt fra er et mainstream rejsemål – så skal du ikke holde dig tilbage. Øen er nemlig ét stort, tropisk ferieparadis. Hainan bliver ofte beskrevet som Kinas svar på Hawaii, hvilket bestemt er et kompliment! I lighed med Hawaii byder Hainan bl.a. på de smukkeste hvide palmestrande, eventyrlige vandreruter gennem regnskov og en fascinerende palet af kulturelle oplevelser!

At rejsen inkluderer et vildt lækkert 5* resort er bare prikken over i’et. Du skal i den grad glæde dig til at se billeder længere nede i artiklen. Og jeg advarer dig på forhånd – det er næsten umuligt ikke at blive fristet!

Tropisk ø-ferie på Hainan

januar – maj

fra

4.266 kr.

Billund, København og Aalborg ✈ Hainan

Billige fly til Hainan

inkl. bagage

3.232 kr.

København

Aalborg

Hotel på Hainan

1.034 kr.

Hotel

3.232 kr.

Fly

1.034 kr.

Total (pr. person):

4.266 kr.

Billige fly til Hainan

Som med så mange andre rejser er første punkt på dagsordenen flybilletterne. Det var sådan set dem, der er skyld i hele denne artikel. I dag faldt jeg nemlig over superbillige tur/retur-billetter fra både Billund, København og Aalborg til Hainan – og så er det jo bare med at udnytte disse til en superlækker rejse!

Fra januar til maj kan du i skrivende stund finde billetter til lidt over 3.000 kr. hos China Southern og KLM. Jo tættere på sommerferien du kommer, vil flypriserne stige til omkring 3.700 kr. Jeg har f.eks. fundet billetter fra Billund til Sanya (Hainans hovedby) til kun 3.232 kr. fra tirsdag den 25. februar til torsdag den 5. marts. Hver vej har du to mellemlandinger – én i Amsterdam og én i Kina (enten Beijing eller Guangzhou). Flytiderne varierer lidt alt efter mellemlandingerne, men det er generelt muligt at finde billetter med ganske fine flytider omkring 18-25 timer. Derudover er der også en del forskellige afrejsetidspunkter i løbet af dagen. Du kan derfor vælge lige præcis den afgang, der passer bedst til din rejse.

Fordi du flyver med China Southern, er billetterne inklusive både håndbagage, indchecket bagage og forplejning.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra Billund d. 25.02. – 05.03. – her er nogle andre datoer med billige flyafgange (husk hotelpriserne kan variere afhængig af datoerne).

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 28.01. – 07.02.
  • 14.02. – 24.02.
  • 17.02. – 27.02.
  • 20.02. – 29.02.
  • 25.02. – 06.03.
  • 28.02. – 08.03.
  • 03.03. – 12.03.
  • 06.03. – 15.03.
  • 12.03. – 22.03.
  • 17.03. – 26.03.
  • 22.03. – 01.04.
  • 16.04. – 26.04.
  • 20.04. – 30.04.
  • 04.05. – 13.05.
  • Og flere


Hotel på Hainan

Tidligere beskrev jeg Hainan som Kinas svar på Hawaii. Og netop fordi Hainan er Kinas største tropiske ø, har du masser af muligheder ift. hoteller og resorter. I dette eksempel har jeg f.eks. fundet det billige og flotte 5* Cactus Resort Sanya (4 ud af 5 på Tripadvisor).

Her får du et stort resort tæt på Sanyas smukke sandstrande og med et fejende flot bjerglandskab i baggrunden. Resortet ligger kun 10 minutters gang fra Yalong Bay-stranden og har et stort, flot udendørs poolområde med masser af liggestole og parasoller. Herudover har resortet hele fire spisesteder, spa og adskillige fitnessfaciliteter (tennis, minigolf, bordtennis osv.). Spørger du mig, så har du alt i alt nogle superfede rammer til dit ophold i Hainan!

Jeg har i dette eksempel fundet et 8-nætters ophold fra onsdag den 26. februar til torsdag den 5. marts til 2.068 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 1.034 kr. pr. person. Prisniveauet for lignende ophold ligger i skrivende stund ret stabilt omkring 200 – 250 kr. pr. nat i de fleste måneder.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel på Hainan, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

Opdag Kinas Hawaii: 9 dage på et lækkert 5* resort på Hainan fra kun 4.266 kr. inkl. fly og bagage

Opdag Kinas Hawaii: 9 dage på et lækkert 5* resort på Hainan fra kun 4.266 kr. inkl. fly og bagage

Opdag Kinas Hawaii: 9 dage på et lækkert 5* resort på Hainan fra kun 4.266 kr. inkl. fly og bagage

Pas og visum

Kina og visum er altid ret bøvlet. Hainan er dog en ’30-day visa free’ region. Fedt, tænker du sikkert straks. Men så nemt slipper du desværre ikke. Fritagelsen for visum er nemlig betinget af, at du får en såkaldt ‘Visa Waiver’. Og det kræver først, at du er kunde hos et Hainan-baseret rejsebureau.

Sidst jeg skrev om Hainan, var man stort set nødt til at booke hele rejsen gennem et Hainan-baseret rejsebureau, men nu ser det heldigvis ud til, at det er blevet nemmere. F.eks. kan du blot nøjes med at booke en del af rejsen gennem et Hainan-baseret rejsebureau. Dette kan f.eks. være lufthavnstransporten, og så sørger de for, at du får din Visa Waiver.

sunnyhainan.com kan du udfylde en kontaktformular, og så hjælper de dig med at få din Visa Waiver. Så vidt jeg har kunnet læse mig til på forskellige rejsefora, har andre folk skulle betale ca. 100 yuan (ca. 100 kr.) plus prisen for lufthavnstransporten – og det er i hvert fald noget billigere end et visum.


Transport til/fra hotellet

Cactus Resort Sanya ligger kun ca. 32 km fra lufthaven, og som sagt vil det være en god idé at booke lufthavnstransporten gennem et Hainan-baseret rejsebureau, hvis du gerne vil have din Visa Waiver.

Billeder fra Hainan

Hainan er en stor ø, og det betyder en lang kyststrækning – med mange strande! Og med 25+ grader det meste af året vil du nok gerne sætte lidt tid af til afslapning på en (eller flere) af Hainans mange skønne sandstrande.

Opdag Kinas Hawaii: 9 dage på et lækkert 5* resort på Hainan fra kun 4.266 kr. inkl. fly og bagage

Udover strandene er et andet highlight det enormt smukke Nanshan-tempel med den 108 meter høje Guan Yin Buddha-statue. Statuen står ved det smukke hav på kysten ved Nanshan – et syn du ikke må snyde dig selv for.

Opdag Kinas Hawaii: 9 dage på et lækkert 5* resort på Hainan fra kun 4.266 kr. inkl. fly og bagage

Er du en naturelsker, vil jeg helt klart anbefale en tur gennem Yanoda Rainforest, som ligger ca. 40 km fra Sanya. Her venter der dig et uforglemmeligt, smukt og frodigt regnskovslandskab med adskillige naturskønne vandreruter!

Opdag Kinas Hawaii: 9 dage på et lækkert 5* resort på Hainan fra kun 4.266 kr. inkl. fly og bagage

Fra Sanya kan du også tage en tur i kabelbane over til ”Monkey Island”, hvor du svæver over både land og vand – her får du en unik mulighed for at nyde det skiftende landskab fra oven og iagttage små fiskerlandsbyer og landbrug. Og når du ankommer til Monkey Island, vil du blive taget godt imod af ca. 2.000 aber, der frit går rundt og hilser på dig.

Opdag Kinas Hawaii: 9 dage på et lækkert 5* resort på Hainan fra kun 4.266 kr. inkl. fly og bagage

Vaccination

For at læse mere om evt. nødvendige vaccinationer, kan du kigge forbi sikkervaccination.dk.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Opdag Kinas Hawaii: 9 dage på et lækkert 5* resort på Hainan fra kun 4.266 kr. inkl. fly og bagageOpdag Kinas Hawaii: 9 dage på et lækkert 5* resort på Hainan fra kun 4.266 kr. inkl. fly og bagage

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar