Drømmer du om en sommerferie fyldt med naturoplevelser, krystalklare søer og hyggelige byer? Så er Østrig et oplagt valg! Selvom landet ikke har kystlinje, kan du stadig nyde en ferie ved vandet – omgivet af bjergtoppe og grønne skove. Østrig kombinerer det bedste af mange verdener: spektakulær natur, historiske storbyer som Wien og Salzburg, afslappende spaoaser og madoplevelser i særklasse.
Her får du fem tips til, hvordan du kan opleve det bedste af landet om sommeren! 🌄✨
Naturen i højsædet
Uanset om du er til rolige gåture i dalene eller vil udfordre dig selv på stejle bjergkamme, så er Østrig et paradis for naturelskere. Med seks nationalparker og over 50 naturparker er der rig mulighed for at tage på vandretur, hoppe på mountainbiken eller nyde roen med fuglekiggeri og stjernekiggeri.
Østrig har måske ikke hav, men landet er fuld af krystalklare bjergsøer, som giver dig følelsen af strandferie i helt unikke omgivelser. Her kan du tage en dukkert i noget af Europas smukkeste søer fx Wolfgangsee, Achensee og Wörthersee, prøve kræfter med SUP og kajak eller bare slappe af i solen med udsigt til grønne bjerge. Perfekt til dig, der vil kombinere vand, natur og ro.
Kombinér naturoplevelserne med et par dage i Wien eller Salzburg. Wien byder på storslået arkitektur, hyggelige caféer, smukke parker, paladser og klassisk musik, mens Salzburg charmerer med sin gamle bydel, fæstning og Mozart-vibes. Begge byer er perfekte til en afslappende storbyferie i roligere tempo end mange andre europæiske hovedstæder.
Det øvre Belvedere-palads i Wien
Forkæl dig selv med spa og velvære
Drømmer du om ro, velvære og bjergudsigt? Østrig er kendt for sin stærke spa- og wellnesskultur, hvor du kan finde alt fra varme kilder og dampende saunaer til udendørs pools med panoramaudsigt. Det er den perfekte måde at koble af på – enten som en afslappende getaway i sig selv eller som et luksuriøst pusterum midt i en aktiv ferie.
Fra schnitzel til kaiserschmarrn – og ikke mindst de lokale vine og oste – Østrig er en drøm for madelskere. Landet er faktisk et vaskeægte vinland, hvor vinmarker og hyggelige gårde ligger klar til at byde dig velkommen. Her kan du tage på vinsmagninger i bl.a. Wachau, Styria eller Burgenland, nyde autentiske retter i bjerglandsbyer og gå på opdagelse i de lokale specialiteter på markeder og restauranter.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!