Badeferie ved Lake Michigan?
Chicago i det nordlige USA plejer ikke at være Amerikas varmeste by om vinteren.
Faktisk er der ofte både blæsende og bidende koldt i vintermånederne. Og den store Lake Michigan er til tider også frosset til om vinteren.
Men ikke i denne uge!
I mandags (den 26. februar) ramte termometret sommerlige 22 grader – hvilket var ny rekord for februar måned nogensinde.
Tirsdag (den 27. februar) mente dog ikke, at 22 grader var varmt nok, og derfor blev rekorden slået igen. Denne gang sneg temperaturen sig op på knap 23 grader – tjek bare målingerne på accuweather.com 🔥
Inden du dropper De Kanariske Øer og i stedet booker fly til Chicago og Lake Michigan, skal du dog nok lige tøve en kende. For badeferie ved Lake Michigan i februar måned vil altså ikke være min første anbefaling, hvis du leder efter sol og varme om vinteren (læs i stedet mine anbefalinger til de bedste vinterrejser).
Temperaturerne onsdag (den 28. februar) var nemlig tilbage omkring frysepunktet, hvilket er noget mere almindeligt for vintervejret i Chicago 🧊