Rejsesituationen i mellemøsten

Rejsesituationen i Mellemøsten – alt du skal vide som rejsende

Rejsesituationen i Mellemøsten er i øjeblikket præget af, at en række lande har måttet lukke deres luftrum af sikkerhedshensyn. Dette har skabt massive udfordringer for den internationale flytrafik, da centrale korridorer og knudepunkter lige nu er spærret eller kraftigt begrænset.

De vigtigste facts lige nu:

  • Gradvis genåbning: De store selskaber som Emirates og Etihad er begyndt at flyve til Danmark igen, men med færre afgange end normalt.
  • Længere rejsetid: Forvent fortsat 1-2 timers ekstra flyvetid til destinationer som f.eks. Thailand og Bali, da luftrummet stadig er delvist begrænset.
  • Tjek din app: Situationen kan ændrer sig time for time – dit flyselskabs app er din vigtigste kilde til info.

Herunder finder du de seneste opdateringer om rejsesituationen i Mellemøsten, et overblik over berørte lufthavne og selskaber og tips til dig som rejsende.

🔁 Opdateringer:

🔁 Opdatering: 10. marts 2026

Luftrummet er fortsat præget af gradvise genåbninger, og flyselskaberne arbejder nu på højtryk for at få afviklet den massive kø af strandede passagerer. Her er den seneste status:

Emirates arbejder på at genoptage normal drift

  • Emirates fortsætter arbejdet med at få deres rutenetværk tilbage på 100 %, herunder ruten til København. Selskabet prioriterer fortsat kunder med de ældste bookinger, og da der er et stort efterslæb af passagerer, kan mange afgange de kommende dage fremstå som udsolgte. Passagerer opfordres til at holde øje med deres personlige booking i appen for bekræftelse af plads, før de tager mod lufthavnen.

Etihad Airways genindfaser flere afgange

  • Etihad Airways opererer fortsat deres begrænsede kommercielle flyprogram til udvalgte nøgledestinationer. Selskabet fokuserer på at ombooke passagerer løbende, men understreger igen, at man kun skal møde op i lufthavnen, hvis man har en bekræftet reservation. Sikkerhedssituationen i luftrummet overvåges stadig time for time i tæt koordination med de relevante myndigheder.

Qatar Airways udvider hjælpe-flyvninger og refusion

  • Hos Qatar Airways er den normale rutetrafik fortsat suspenderet, men selskabet har nu udpeget en række nye “hjælpe-korridorer” for onsdag den 11. marts til bl.a. Bangkok, Paris, Rom og Melbourne. Som noget nyt har selskabet forlænget deres tryghedsgaranti: Har du en bekræftet booking med rejse helt frem til 22. marts 2026, kan du nu få to gratis datoændringer eller fuld refusion af din billet. En ny statusopdatering fra selskabet forventes snart.

Status på myndighedernes hjælp

  • Udenrigsministeriet følger situationen tæt og oplyser, at antallet af registrerede danskere på Danskerlisten i regionen nu er faldende. Det er et tegn på, at de kommercielle ruter og særflyvninger er begyndt at virke. Da mulighederne for at komme hjem med almindelige fly gradvist bliver bedre, har ministeriet for nuværende ingen planer om at indsætte yderligere særfly. Fokus er i stedet på at støtte de rejsende i at benytte de eksisterende flyforbindelser og hjælpe-ruter, som selskaberne har etableret.

Vigtigt for alle rejsende

  • Selvom flere ruter nu er aktive, er der et massivt pres på pladserne på grund af de mange dages ophobning. Myndighederne opfordrer til tålmodighed og minder om, at man kun bør rejse mod lufthavnen med en direkte bekræftelse fra sit flyselskab.

🔁 Opdatering: 9. marts 2026

Luftrummet er nu delvist genåbnet, og de store kommercielle selskaber arbejder på højtryk for at nå normal drift i løbet af de kommende dage. Her er den seneste status:

Emirates genoptager ruten til København

  • Emirates er i fuld gang med at genoprette rutenettet til Skandinavien og flyver nu igen til København med deres Airbus A380. Selskabet prioriterer kunder med tidligere bookinger, og strandede passagerer kan bruge deres eksisterende billet til at booke sig på ledige pladser via online check-in eller deres rejsebureau. Emirates forventer at være tilbage på 100 % drift i løbet af få dage, og hvis du har været nødt til at købe en ny billet under krisen, kan din gamle ubrugte billet refunderes under selskabets nuværende disruption policy.

Etihad Airways flyver igen til Danmark

  • Etihad Airways har genoptaget et begrænset kommercielt flyprogram og flyver nu igen mellem Abu Dhabi og en række nøgledestinationer, herunder København. Passagerer med eksisterende reservationer bliver ombooket løbende, men selskabet understreger, at man kun skal tage til lufthavnen, hvis man har en bekræftet booking i systemet. Sikkerheden vurderes fortsat løbende i tæt koordination med myndighederne.

Qatar Airways afventer genåbning

  • Hos Qatar Airways er situationen fortsat mest afventende, da den normale rutetrafik stadig er midlertidigt suspenderet. Selskabet afventer myndighedernes fulde genåbning af luftrummet over Qatar, men opererer i mellemtiden enkelte “hjælpe-korridorer” for at få strandede passagerer tættere på Europa. En ny statusopdatering fra selskabet forventes snart.

Vigtigt for alle rejsende: Selvom de kommercielle fly lander i Danmark igen, skal man fortsat forvente et massivt pres på pladserne og længere ekspeditionstider i lufthavnene.

🔁 Opdatering: 6. marts 2026

Her er den seneste status på rejsesituationen i Mellemøsten. Der begynder nu at tegne sig en plan for de strandede danskere, og de første selskaber begynder genoptager begrænsede flyvninger.

Særflyvning for danskere (Søndag):

  • Udenrigsministeriet (UM) planlægger et særfly fra Emiraterne til København søndag den 8. marts. Billetprisen er cirka 10.500 kr. Rejsende, der har tilkendegivet interesse, modtager i løbet af fredagen et link til billetkøb direkte hos flyselskabet. UM oplyser, at flere særfly kan komme på tale, hvis interessen er tilstrækkelig stor.

Emirates:

  • Har genoptaget online check-in og forventer at genoptage ruten til København lørdag eller søndag. Fredag gennemfører de 99 returflyvninger til Europa, dog endnu ikke til Skandinavien. Emirates arbejder på højtryk for at få deres fly og besætninger på plads i Dubai igen, så den normale drift kan genstartes.

Etihad Airways:

  • Genoptager i dag, fredag den 6. marts, et begrænset program til udvalgte destinationer – herunder København. Alle andre ruter forbliver suspenderet indtil videre. Hvis du har en billet fra før 28. februar med rejse senest 21. marts, kan du nu ombooke gratis til rejser helt frem til 15. maj 2026.

Qatar Airways:

  • Flyvningerne er fortsat midlertidigt indstillet på grund af lukket luftrum. Næste store statusopdatering fra selskabet forventes lørdag den 7. marts kl. 07.00 (dansk tid). Selskabet arbejder på at arrangere hjælpeflyvninger, hvor det er muligt.

Vigtigt

Selvom visse ruter genåbner, er sikkerhedssituationen fortsat ustabil. Myndighederne og selskaberne tager forbehold for forsinkelser og aflysninger med kort varsel. Mød aldrig op i lufthavnen uden en bekræftet booking.

🔁 Opdatering: 5. marts 2026

Her er den seneste status på de tre største selskaber i regionen:

Qatar Airways:

  • Flyvningerne er fortsat midlertidigt indstillet på ubestemt tid, så længe luftrummet er lukket. Næste statusopdatering forventes fredag den 6. marts kl. 07.00 (dansk tid). For rejser mellem 28. februar og 15. marts tilbydes gratis datoændring (op til 14 dage) eller fuld refusion.

Emirates:

  • Har indtil videre suspenderet alle normale flyvninger til og fra Dubai frem til lørdag den 7. marts kl. 21.00 (dansk tid). Selskabet opererer kun et meget begrænset program til kritiske rejser. Vigtigt: Transit-passagerer i Dubai accepteres kun, hvis deres videre forbindelse bekræftes løbende. Mød ikke op i lufthavnen uden en direkte bekræftelse.

Etihad Airways:

  • Alle planlagte kommercielle flyvninger er indtil videre suspenderet frem til fredag den 6. marts kl. 03.00 (dansk tid). Selskabet vurderer sikkerheden løbende med myndighederne. Har du en billet købt før 28. februar med rejse senest 10. marts, kan du ombooke gratis til rejser før 31. marts eller søge om refusion online.

Vigtigt

Selvom selskaberne melder ud, at de håber at genoptage driften på de nævnte tidspunkter, afhænger alt af sikkerhedssituationen og myndighedernes tilladelser. Hold derfor skarpt øje med direkte beskeder fra dit flyselskab.

🔁 Opdatering: 4. marts 2026

Her er den seneste status på de tre største selskaber i regionen:

Qatar Airways

  • Forventer at melde næste status ud torsdag morgen kl. 07.00 (dansk tid). Hold øje med deres app for de seneste opdateringer.

Emirates

  • Har suspenderet samtlige flyvninger til og fra Dubai frem til onsdag den 4. marts kl. 21.00 (dansk tid). Der gennemføres kun enkelte særflyvninger for at få strandede passagerer hjem samt visse fragtflyvninger.

Etihad Airways

  • Aflyser alt frem til torsdag kl. 11.00 (dansk tid). Også her er kun få repatrieringsflyvninger tilladt af myndighederne.

Forvent længere rejsetid ⏳

En væsentlig del af rejsesituationen i Mellemøsten er de omlagte flyruter. Selvom dit fly ikke er aflyst, skal du forberede dig på, at turen tager længere tid end normalt. Fordi store dele af luftrummet er lukket, er mange selskaber – også dem der ikke flyver direkte via Mellemøsten – tvunget til at flyve store omveje.

Overblik over lufthavne 🛫

Dubai, Qatar, Abu Dhabi

  • Alle lufthavne er p.t. lukkede for normal trafik

Egypten

  • Hurghada og Sharm el Sheikhs lufthavne er åbne – dog med enkelte aflysninger (f.eks. Pegasus Airlines)

Cypern

  • Larnaca lufthavn er åben men med mange aflysninger
  • Paphos lufthavn er pt. lukket

Tyrkiet

  • Alle lufthavne er åben og der er ikke meldinger om forstyrrelser

Oman

  • Lufthavnen er åben men med mange aflysninger

Overblik over flyselskaber ✈️

Emirates, Etihad & Qatar Airways

  • Stortset alle deres fly er på jorden

Turkish Airlines

  • Enkelte aflysninger

Pegasus

  • Udover Golf-regionen flyver de pt. ikke til Egypten

Europæiske flyselskaber

  • Forvent længere flytider på fly til Asien. Flyvninger til f.eks. Thailand eller Bali kan være 1-2 timer længere pga. omveje.

Gode råd til dig som er rejsende med rejsesituationen i Mellemøsten 💡

Tjek din app

  • Luftfartsselskabernes apps opdateres hurtigere end afgangstavlerne.

Hold dig opdateret

OBS! Udenrigsministeriets hjemmeside har ikke rejsevejledning til en del af de berørte lande (f.eks. Oman)
➡️ tjek Norges rejsevejledning (den minder mest den danske)

Er du i de berørte områder?

  • Følg myndighedernes anvisninger
  • Hold dig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside
  • Tilmeld dig UMs “Danskerlisten”
  • Kontakt din rejseforsikring
  • Dubais og Qatars regering har lovet at sørge for hotel og forplejning for alle strandede turister
Rejsesituationen i Mellemøsten

Hvis du gerne vil vide mere om hvad du kan gøre, hvis din rejse bliver aflyst pga. rejsesituationen i Mellemøsten, kan du læse vores artikel om dine rettigheder ved flyaflysninger.

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud