Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

Halkidiki-banner-1

Billige rejser til Halkidiki









Det må du ikke gå glip af i Halkidiki

Grækenland er lidt af et tag-selv-bord, hvad lækre solferier angår. Sælrigt landets mange solbadede øer i det græske ø-hav lokker mange turister til. Men du gør faktisk dig selv en bjørnetjeneste, hvis du uden nærmere overvejelser glemmer det græske fastland! For her finder du f.eks. den skønne region Halkidiki i det nordlige Grækenland! Halkidiki er en halvø med tre mindre halvøer, der stikker ud i Ægæerhavet som små grene. Disse halvøer hedder Kassandra, Sithonia og Athos. Og uanset hvilken halvø eller del af Halkidiki du besøger, kan du glæde dig til at gå på opdagelse blandt billedskønne bugter og strande, grønne olivenmarker og en kuperet, skovrig natur. Samtidig får du rig mulighed for at opleve den ægte græske kultur, når du besøger de hyggelige kystbyer i hele regionen. Så her får du min guide om Halkidiki, der bare er en forførende skøn del af Grækenland!

Tower of Prosphorion ved Ouranoupolis Beach

Halkidiki

Strandene

Med ca. 550 kilometers kyststrækning kan du nok regne ud, at du er spoilt for choice i forhold til dit valg af strand! Og det er faktisk lige meget, om du drager på ferie til Kassandra, Sithonia eller Athos. Hver halvø bugner med fortryllende bugter og sandstrande med klart, azurblåt vand.

Nea Roda

Strand i Halkidiki

Armenistis Beach

Armenistis Beach i Halkidiki

Naturen

Naturen på Halkidiki er bjergtagende smuk. Det kuperede terræn skaber et levende landskab i samspil med områdets mange pinjeskove og olivenmarker. Samtidig er naturen langs kysten beriget med de skønneste udsigter over middelhavsstrande og klippefyldte bugter. Især med en lejebil kan du komme vidt omkring i Halkidiki.

Kavourotrypes

Halkidiki

Thessaloniki

Teknisk set hører Thessaloniki ikke til i Halkidiki (men derimod Centralmakedonien). Dog vil Thessaloniki ofte være den by, du flyver til, når du skal på ferie i Halkidiki. Dette giver dig muligheden for at få lidt storbyferie på programmet. Thessaloniki er Grækenlands næststørste by (efter Athen) og har faktisk hele to universiteter. Et af dem er Aristoteles-universitet, som er navngivet efter filosoffen Aristoteles. Den kendte græske filosof var nemlig fra byen Stageira i Halkidiki. Udover universiteter finder du også historiske seværdigheder og caféer, restauranter, barer og butikker i Thessaloniki.

Church of Saint Pavlos

Church of Saint Pavlos i Halkidiki

Rejsetips til Halkidiki

Har du nogen spændende rejsetips til Halkidiki, så del dem her!

Del dit rejsetip

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Vejret i Halkidiki

Som med stort set hele Sydeuropa er Halkidiki et superlækkert rejsemål fra april/maj til og med oktober. Foråret og efteråret byder selvfølgelig ikke på sommerens bagende varme, men der vil til gengæld være færre turister – og priserne vil som regel også være lavere.

  • Januar

  • weather-sun 9

  • night-moon-new 2

  • weather-sun 4

    Solskinstimer pr. dag

  • 14

    Vandtemperatur

  • 22

    Regnfri dage

  • Februar

  • weather-sun 12

  • night-moon-new 3

  • weather-sun 5

    Solskinstimer pr. dag

  • 13

    Vandtemperatur

  • 19

    Regnfri dage

  • Marts

  • weather-sun 14

  • night-moon-new 5

  • weather-sun 5

    Solskinstimer pr. dag

  • 13

    Vandtemperatur

  • 22

    Regnfri dage

  • April

  • weather-sun 20

  • night-moon-new 10

  • weather-sun 8

    Solskinstimer pr. dag

  • 14

    Vandtemperatur

  • 21

    Regnfri dage

  • Maj

  • weather-sun 25

  • night-moon-new 14

  • weather-sun 9

    Solskinstimer pr. dag

  • 17

    Vandtemperatur

  • 21

    Regnfri dage

  • Juni

  • weather-sun 29

  • night-moon-new 18

  • weather-sun 10

    Solskinstimer pr. dag

  • 22

    Vandtemperatur

  • 23

    Regnfri dage

  • Juli

  • weather-sun 32

  • night-moon-new 21

  • weather-sun 12

    Solskinstimer pr. dag

  • 24

    Vandtemperatur

  • 26

    Regnfri dage

  • August

  • weather-sun 32

  • night-moon-new 21

  • weather-sun 11

    Solskinstimer pr. dag

  • 25

    Vandtemperatur

  • 26

    Regnfri dage

  • September

  • weather-sun 28

  • night-moon-new 17

  • weather-sun 8

    Solskinstimer pr. dag

  • 23

    Vandtemperatur

  • 25

    Regnfri dage

  • Oktober

  • weather-sun 22

  • night-moon-new 13

  • weather-sun 6

    Solskinstimer pr. dag

  • 20

    Vandtemperatur

  • 24

    Regnfri dage

  • November

  • weather-sun 16

  • night-moon-new 9

  • weather-sun 4

    Solskinstimer pr. dag

  • 17

    Vandtemperatur

  • 21

    Regnfri dage

  • December

  • weather-sun 11

  • night-moon-new 4

  • weather-sun 3

    Solskinstimer pr. dag

  • 15

    Vandtemperatur

  • 21

    Regnfri dage

Billige rejser til Halkidiki

Fly til Halkidiki

Vil du til Halkidiki, er det som sagt nemmest at flyve til Thessaloniki Lufthavn (SKG). I forhold til almindelige rutefly vil du ofte finde de billigste direkte flybilletter hos det irske lavprisflyselskab Ryanair. De opererer nemlig en direkte rute mellem København og Thessaloniki. I sommerhalvåret vil du ofte kunne finde afgange på onsdage og lørdage.

Charterrejser og afbudsrejser til Halkidiki

Du kan også finde et fornuftigt udvalg af af charterrejser, pakkerejser og afbudsrejser til regionen. Nogle af de større rejsebureauer herhjemme – bl.a. Spies, TUI og Primo Tours – tilbyder charterrejser til Halkidiki.

Har du mod på at gå efter en afbudsrejse, kan du nogle gange også være heldig at finde billige pakkerejser til Halkidiki. Hvis afbudsrejse-løsningen er noget for dig, kan du i øvrigt holde øje med min afbudsrejseside i ugerne op til din afrejsedato. Afbudsrejser kan især anbefales, hvis du har mulighed for at være lidt fleksibel med dine rejsedatoer og er åben for forskellige destinationer.

Billige rejser til Halkidiki

Transport i Halkidiki

En lejebil kan virkelig gøre underværker for en ferie i Halkidiki. Så det vil ofte være min anbefaling. Så slipper du også for at bekymre dig om transporten til og fra lufthavnen.

Du kan dog også sagtens benytte dig af regionens offentlige transportnetværk. Første skridt vil som regel altid være at komme fra Thessaloniki Lufthavn ind til byen. Og her kan du køre med lufthavnsbussen X1 ind til Thessaloniki. Lufthavnsbusserne kører ca. hver halve time, og en enkeltbillet koster 2 euro.

Når du først er kommet ind til Thessaloniki, kan du så tage bus eller tog videre til en mange af regionens forskellige byer. Du kan f.eks. booke busbilletter til rigtig mange destinationer hos det græske busselskab Ktel på ktel-chalkidikis.gr/en.