De fleste af os rejser nok mindre, end vi godt kunne tænke os. Når man endelig er afsted, gælder det derfor om at få så meget med som muligt! Derfor har vi i dag sammensat en rejse til både Rom og Napoli, så du kan opleve to fantastiske, italienske storbyer! ✨
Et par billige enkeltbilletter og en busbillet er faktisk alt, der skal til. Så kan du både opleve storslåede historiske monumenter, fantastisk gastronomi og meget mere. Du kan godt glæde dig til denne 2-i-1-tur til Rom og Napoli! 🏛️🍕
2-i-1-tur til Rom og Napoli
april – oktober
1.935 kr.
✈️ Fra København og Billund
🏛️ To ikoniske italienske byer på én rejse
🍝 Fantastiske byer til historie, kultur og gastronomi
Hotel
1.453 kr.
Fly
393 kr.
Bus
89 kr.
Total (pr. person):
1.935 kr.Billige fly til Italien
Inden du kan skyde din 2-i-1-rejse i gang, så skal vi lige have styr på flybilletterne! ✈️
Fra København kan du flyve billigt til både Rom og Napoli alle ugens dage (til Rom året rundt og til Napoli fra april til oktober), hvilket gør denne rundrejse let at sammensætte i lige den rækkefølge, du har lyst til!
Fra Billund kan du flyve direkte til Rom og Napoli henholdsvis tre og to dage om ugen fra april til oktober. Her har du altså også god mulighed for at planlægge din tur på forskellige måder.
Det kan være en god idé at tjekke, hvilken kombination der giver de bedste flytider. I vores eksempel har vi taget udgangspunkt i, at du starter med at flyve til Rom.
Vi har fundet en afgang fra København til Rom tirsdag den 19. maj. På denne dato koster en enkeltbillet kun 176 kr. hos Ryanair!
Hos Ryanair må du altid gratis medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du læse hvordan i vores miniguide og Ryanairs bagageregler.
Eksempler på billige rejsedatoer til Rom og Napoli
Fra København
Rom
- Alle ugens dage
Napoli
- April – oktober: Alle ugens dage
Fra Billund
Rom
- April – august: Mandage og fredage
- September – oktober: Tirsdage og lørdage
Napoli
- April: Tirsdage
- Maj – oktober: Tisdage, torsdage og søndage
Hotel i Rom
Første stop på din 2-i-1-tur til Rom og Napoli, er den italienske hovedstad 🏛️
Den italienske hovedstad byder på et stort udvalg af hoteller, og til dit ophold har vi fundet det hyggelige Romoli Hotel!
Her får du et fint hotel med lyse og moderne værelser, hvor der er eget badeværelse, fladskærms-tv og gratis wi-fi. Derudover byder hotellet på en terrasse og en bar, hvor du kan nyde en drink efter en dag fyldt med oplevelser.
Du kan også finde metrostationen Furio Camillo ca. 10 minutters gang fra hotellet 🚌
Alt i alt en rigtig fin base for dine dage i den italienske hovedstad!
To overnatninger på et topersoners værelse fra tirsdag den 19. maj til torsdag den 21. maj koster i alt 1.566 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen således kun 783 kr. pr. person.

Transport mellem Rom og Napoli
Det er faktisk både nemt, hurtigt og billigt at komme fra Rom til Napoli. Den allerbilligste løsning er at tage bussen. F.eks. kan du på flixbus.dk finde billetter til kun 89 kr. torsdag den 21. maj. Turen tager ca. 2 timer og 50 minutter.
Alternativt kan du også finde direkte togbilletter til kun 180 kr. – og togturen tager kun ca. 1 time og 10 minutter. Så her sparer du altså ca. 1 time og 20 minutter. I sidste ende bestemmer du dog helt selv.
Hotel i Napoli
Velkommen til Napoli! 🍕
Under dit besøg i denne skønne italienske by, skal du bo på hotellet Convitalia.
Her får du et flot hotel kun 500 meter fra byens hovedbanegård, hvilket jo er super praktisk, da du kan stå af bussen der 🚌
Værelserne er lyst indrettet og kommer med alle nødvendighederne til et par overnatninger i en storby: gratis wi-fi, fladskærms-tv og eget badeværelse.
Du kan tilkøbe morgenmad, hvis du ikke gider tænke over dagens første måltid mens du overnatter her 🍳
To overnatninger her fra torsdag den 21. april til lørdag den 23. april koster 1.340 den kr., hvilket svarer til 670 kr. pr. person ved en rejse for to.
Er hotellerne udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Rom og/eller Napoli, skal du naturligvis være velkommen til det.

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud!
Lufthavnstransport i Rom og Napoli
Rom
Der kører hele tiden busser fra lufthavnen til Termini. En billet koster 7 euro (ca. 53 kr.), og turen tager ca. 45 minutter. Der er to busselskaber, som kører mellem lufthavnen og Termini – SITbus og Terravision. Begge busser har kun ét stop på ruten, nemlig Termini-stationen, så du skal ikke frygte at misse det rigtige stoppested. Du kan eventuelt booke busbilletter på forhånd på busselskabets hjemmeside.
Napoli
Fra centrum kan du køre med Alibus ud til lufthavnen. Bussen har bl.a. stoppested ved hovedbanegården Piazza Garibaldi. En billet koster 5 euro (ca. 37 kr.), og kan købes på busselskabets hjemmeside. Selve busturen tager kun omkring 22 minutter.
5 ting man burde smage i Rom og Napoli 🍽️
1. Napolitansk pizza
I Napoli skal man naturligvis smage den klassiske pizza – især en Margherita bagt i stenovn. Vi synes, det er en oplevelse i sig selv at sidde på en lokal pizzeria og se, hvordan dejen bliver til perfekt sprød pizza med smeltet ost og frisk tomat 🍕
2. Pasta Carbonara i Rom
Rom er perfekt til klassisk italiensk pasta, og Carbonara er vores favorit. Vi elsker at smage den originale version lavet med æg, pecorino og guanciale – cremet, simpel og utrolig lækker!
3. Gelato på piazzaen
Uanset om det er Rom eller Napoli, er en god gelato uundgåelig. Vi anbefaler at prøve flere smagsvarianter og nyde den mens man slentrer gennem de smalle gader eller langs havnefronten 🍦
4. Espresso og cornetto til morgenmad
En klassisk italiensk start på dagen – vi elsker at snuppe en hurtig espresso og et blødt croissant-lignende cornetto, før dagens sightseeing begynder ☕
5. Babà eller sfogliatella i Napoli
Napoli har også søde specialiteter, og vi synes, man skal smage babà (rom-syltet kage) eller sfogliatella (sprød fyldt wienerbrød). Perfekt som afslutning på en middag eller som snack på en gåtur gennem byen.
Oplevelser i Rom og Napoli
Både Rom og Napoli er sprængfyldte med verdensklasse oplevelser – Colosseum, Vatikanet, Vesuv, Pompeji osv. Vil du gerne booke billetter på forhånd eller tjekke priserne ud, så kan du med fordel kigge forbi GetYourGuide.
