Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Forlænget weekend på et “træhushotel”: 3 dage i Tyskland på et 4* naturresort fra kun 2.332 kr. p.p. inkl. fly og morgenmad
De fleste er enige i, at der er noget helt særligt over foråret, hvor naturen atter vækkes til live, og blomster, buske og træer springer ud på ny. Og den bedste måde at opleve naturen på er vel at bo i den? Den idé, synes jeg i hvert fald selv, lyder strålende. Især når du kan bo på et totalt gennemført naturresort i smukke Sydtyskland. Små 50 km uden for storbyen München – midt i den bayerske natur – finder du det firstjernede “træhotel” Baumhaushotel Oberbayern. Og her får du dig en ganske særlig hotel- og naturoplevelse på første parket til naturens farverige forårsforvandling! I øvrigt tilbyder resortet også glimrende muligheder for outdoor-aktiviteter. Så er du naturentusiast eller bare “udemenneske”, kan du godt glæde dig 😉
Forlænget weekend i den sydtyske natur
marts – maj
fra
2.332 kr.
Billund og København ✈ München
Hotel
1.322 kr.
Fly
1.010 kr.
Total (pr. person):
2.332 kr.Billige fly til München
Har jeg vakt din interesse for en weekend i naturens tegn? Så vil du sikkert gerne vide, hvordan du kommer til München. Og her kan jeg fortælle dig, at du kan flyve direkte fra både Billund og København.
Fra Billund kan du flyve direkte tur/retur til München med Lufthansa alle ugens dage. Fra marts til maj ligger prisniveauet for de billigste returbilletter typisk omkring 1.000 kr.
Fra København kan du flyve direkte til München med Lufthansa, Norwegian og SAS alle ugens dage. I perioden fra marts til maj koster de billigste returbilletter typisk mellem ca. 1.000 og 1.200 kr.
Ovenfor har jeg f.eks. fundet en afgang fra fredag den 21. april til søndag den 23. april til kun 1.010 kr. hos Lufthansa inkl. håndbagage.
Eksempler på billige rejsedatoer
Billund
- 03.03. – 05.03.
- 10.03. – 12.03.
- 17.03. – 19.03.
- 24.03. – 26.03.
- 31.03. – 02.04.
- 07.04. – 09.04.
- 14.04. – 16.04.
- 21.04. – 23.04.
- 28.04. – 30.04.
- 05.05. – 07.05.
- 12.05. – 14.05.
- 19.05. – 21.05.
- 26.05. – 28.05.
- Og flere
København
- 16.03. – 18.03.
- 19.03. – 21.03.
- 25.03. – 27.03.
- 26.03. – 28.03.
- 09.04. – 11.04.
- 16.04. – 18.04.
- 20.04. – 22.04.
- 21.04. – 23.04.
- 04.05. – 06.05.
- 14.05. – 16.05.
- Og flere
Baumhaushotel Oberbayern – træhotel
Så er der hotellet! Som sagt har jeg fundet et ganske specielt naturresort lidt uden for München. Resortet hedder Baumhaushotel Oberbayern, og oversat fra Deutsch til Dänisch betyder det træhushotel. Ganske rammende, må man sige, for som gæst på træhotellet bliver du indlogeret i flotte – og temmeligt luksuriøse – træhytter ved en sø i Jetzendorf. Mere idyllisk beliggenhed skal man altså lede længe efter!
Selvom et træhotel umiddelbart kan lyde lidt primitivt, kommer du næppe til at mangle noget. Hytterne er nemlig udstyret med både balkon, lydisolering, eget badeværelse, wi-fi og fladskærms-tv.
Træhotellet tilbyder både Baumhäuser og See Lodges (se billederne nedenfor). Ift. både pris og faciliteter ligner de to meget hinanden. See Lodges er dog kun for to personer, mens et Baumhaus kan huse op til fire personer.
Aktive typer vil uden tvivl også sætte pris på de mange mulige aktiviteter, man kan prøve kræfter med i området. Badesøen inviterer naturligvis til en frisk lille svømmetur. Hotellet har også to kanoer ved søen, som gæster frit kan benytte. Herudover er der også en klatrepark, hvor du kan svinge dig i trætoppene. Samtidig er der også en minigolfbane ved klatreparken. Sidst, men ikke mindst, indbyder hele det omkringliggende terræn til både vandre- og cykelture!
Jeg har i dette eksempel som sagt fundet et 2-nætters ophold fra fredag den 21. april til søndag den 23. april. På disse datoer koster en topersoners See Lodge i alt 2.643 kr. inkl. morgenmad. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 1.322 kr. pr. person.
At dømme ud fra antallet af udsolgte datoer er Baumhaushotel Oberbayern et temmeligt populært hotel. Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i/omkring München, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.
Billeder fra Baumhaushotel Oberbayern – træhotel
Her kan du se Baumhäuser i baggrunden og See Lodges til højre
Vand, skov og idylliske træhytter skaber en unik hoteloplevelse
Der findes også Baumhaus Suiter med hot tub
Området indbyder til aktiviteter som mountainbiking, klatring og kanoture
Læn dig tilbage og nyd en god kop kaffe her!
Uforstyrret naturidyl – men med mulighed for udflugter til storbyen München
Transport til/fra lufthavnen
München Lufthavn ligger et stykke nord for München. Transportforbindelserne ind til centrum er dog glimrende. Du kan f.eks. benytte dig af S-Bahn’en. Både linje S1 og S8 kører ind til centrum. S1- og S8-linjerne har afgang skiftevis hvert 10. minut (S1’eren kører til centrum via München Vest og S8’eren via München Øst). Turen fra lufthavnen til centrum tager ca. 35 minutter.
Hvis du ankommer tidligt til München, kan du jo lige så godt udnytte tiden før indtjekning til lidt storby-sightseeing eller -shopping. Hen ad eftermiddagen, når indtjekning nærmer sig, kan du så tage turen op til Baumhaushotel Oberbayern. Her skal du først med S-Bahn’en (linje S2) fra hovedbanegården til Petershausen. Herfra tager du så bus 707 til Priel, Aichacher Straße. Fra denne station har du kun 450 meter til det fine træhotel.
Corona
Der er p.t. ingen restriktioner ifm. indrejse i Tyskland.
OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne og holder dig opdateret om corona-situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!