Er du klar på en sparejse i Europa? Så har vi fundet et tilbud, som du ikke må gå glip af! Denne sparejse går til Rumænien. Lidt nord for hovedstaden Bukarest finder du nemlig det storslåede Therme Bucuresti, som er Europas største afslapnings- og underholdningscenter. I Therme Bucuresti finder du 10 pools (både indendørs og udendørs), spabade, dampbade, adventure showers, saunaer og mange andre lækre faciliteter! Du kan også nyde en afslappende massage eller komme helt i zen med en rolig meditation- eller yogasession 🧘♀️🧖
Du har altså her mulighed for at finde dit indre spadyr frem og lade dig forkæle i lækre og tropiske omgivelser, hvor den indendørs temperatur ikke kommer under 33 grader. Og når du har ligget i blød længe nok, kan du udforske den spændende storby Bukarest, der byder på lidt af hvert – bl.a. en interessant historie og fantastisk franskinspireret arkitektur 🏛️
Som prikken over i’et har Bukarest indtaget førstepladsen på listen over de billigste storbyferier i 2025. Der er altså masser af muligheder for billig spisning og shopping på din rejse!
Og når du ovenikøbet kan komme afsted for under 1.500 kr., så kan man næsten ikke bede om mere! 🔥😍
Sparejse til Therme Bucuresti
Året rundt
fra
1.347 kr.
✈️ Fra Billund og København
🏙️ Oplev spændende Bukarest
🌊 Europas største afslapnings- og underholdningscenter
Pakkerejse
1.189 kr.
Therme Bucuresti (bookes separat)
158 kr.
Total (pr. person):
1.347 kr.Sparejse til Therme Bucuresti – hotel
På din sparejse til Therme Bucuresti skal du selvfølgelig have et skønt hotel at bo på!
Og derfor har vi fundet det firstjernede Pullman Bucharest World Trade Center 🌆
Hotellet ligger perfekt, hvis du vil bo i behagelig afstand til både byens grønne områder og centrum. Her er du kun mellem fem og ti minutters kørsel fra centrum, og lige udenfor døren ligger Herăstrău Park – perfekt til en morgenløbetur eller en afslappet gåtur 🚶
Hotellet byder blandt andet på et fitnesscenter, sauna og mulighed for massage, hvis du vil forkæle dig selv efter en dag med sightseeing 💆♀️🏋️♂️
Værelserne er rummelige og komfortable med aircondition, minibar, te- og kaffefaciliteter, værdiboks i laptopstørrelse og eget badeværelse med badekar og bruser. Der er selvfølgelig også gratis wi-fi, så du nemt kan dele feriebillederne 📸
Alt i alt får du et veludstyret hotel – et oplagt valg til dig, der vil kombinere byliv, komfort og nem adgang til både grønne områder og Bukarests seværdigheder ✨


Sparejse til Therme Bucuresti – priser og bestilling
Pakkerejse (fly + hotel)
Du kan booke pakkerejser til Bukarest året rundt.
Fra København er der afgange alle ugens dage med flyselskabet Wizz Air, som opererer en direkte rute.
Fra Billund kan du også flyve direkte til Bukarest med Wizz Air. Her er der typisk fire til fem ugentlige afgange, mens der i november og december er afgange alle ugens dage.
Ovenfor har vi valgt at lave et eksempel på en pakkerejse til Bukarest fra Billund fra fredag den 16. januar til mandag den 19. januar.
På disse datoer koster en pakkerejse med en topersoners rejse kun 1.189 kr. pr. person.
Spabilletterne
Spabilletterne skal købes separat. Det gør du direkte på Therme Bucurestis egen hjemmeside (hvor du selv skal skifte til engelsk).
Therme Bucuresti har tre forskellige zoner:
- Galaxy: Børnevenlig sjov & action
- The Palm: Afslappet voksen-oase (min. 14 år)
- Elysium: Eksklusiv wellness & forkælelse (min. 14 år)
Når du booker spabilletterne, skal du først vælge, hvilke zoner du ønsker at besøge. Du bestemmer selv, om du vælger alle tre eller nøjes med en eller to.
Til sidst skal du vælge, hvor lang tid du ønsker i spacentret, og hvor mange billetter du ønsker at købe.
Priserne varierer alt efter ens valg, men det er generelt rigtig billigt – hvilket jo ofte er tilfældet i skønne Rumænien.
Vi har taget udgangspunkt i en entrebillet, der giver adgang til områderne Galaxy og The Palm i tre timer. Prisen for denne billet er på søndag den 18. januar 107 rumænske lei, hvilket svarer til ca. 158 kr. pr. person.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Alle ugens dage.
Fra Billund
- November – december: Alle ugens dage.
- Januar – juni: Tirsdage, torsdage og lørdage og søndage.
- Juli – oktober: Tirsdage, onsdag, torsdage og lørdage og søndage.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Transport til/fra lufthavnen
På denne rejse ankommer du til lufthavnen Opoteni International OTP.
Fra lufthavnen kan du nemt komme ind til centrum med tog og bus. Du kan tage et direkte tog, som kører fra lufthavnen til togstationen Bucharest North. Turen tager 25 minutter, koster mellem 4 – 27 kr., og togene kører med ca. 40 minutters mellemrum.
Du kan også tage bussen fra lufthavnen ind til centrum. Her kører buslinje 100 ca. hvert 30 minut. Turen ind til centrum tager 42 minutter og koster mellem 7 – 11 kr.
Sidst, men ikke mindst, er en taxi også ganske billig.
Nem transport og entre til Therme Bucurest – GetYourGuide
Skal det være lidt ekstra let og ligetil at komme fra hotellet og direkte til Therme Bucuresti? Så kan vi klart anbefale at booke turen gennem getyourguide.dk. Her er det muligt at booke en tur, hvor transport til og fra Therme Bucuresti samt selve indgangsbilletten er inkluderet i prisen. Smart ikke?
Billeder fra Therme Bucuresti





