Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Renæssancecharme og fransk gastronomi – to nøgleord der hænger uløseligt sammen med den smukke franske by Lyon i Auvergne-Rhône-Alpes! Lyon, der gennemløbes af Rhône-floden, er Frankrigs tredjestørste by efter Paris og Marseille, den figurerer på UNESCO’s liste over World Heritage Sites på grund af sine mange historiske bygninger, og så betegnes den som Frankrigs gastronomiske hovedstad – lidt af en cocktail! 🍹
Samtidig er Lyon en universitetsby med en ungdommelig energi og en blomstrende kulturscene. Så hvis du leder efter en ny, spændende weekendtur til en europæisk storby, vil et weekendophold her helt klart være en topkandidat. Særligt til denne pris får du en magnifique miniferie! ✨
Weekendtur til renæssancebyen Lyon
hele året
fra
1.352 kr.
✈️ Fra København
✨ Moderne firstjernet hotel
🔥 Overset storbyperle i Europa
Hotel
801 kr.
Fly
551 kr.
Total (pr. person):
1.352 kr.Weekendophold i Lyon – hotel
Til denne tur har vi fundet det moderne firstjernede Okko Hotels Lyon Pont Lafayette (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2024) ⭐
Hotellet har en fantastisk beliggenhed ved bredden af Rhône-floden i hjertet af Lyon og er det ideelle udgangspunkt for at udforske byens historiske kvarterer, shoppinggader og gastronomiske oplevelser.
Okko Hotels kombinerer elegant design med en afslappet atmosfære og tilbyder komfortable værelser med gratis wi-fi og aircondition – alt, hvad du behøver til et behageligt ophold 😉
Er du vild med sightseeing? Så sikrer den centrale beliggenhed, at du kan gå til alle byens store attraktioner – dem kan du læse om nedenfor 🤩
Prisen for et topersoners ophold fra fredag den 14. marts til søndag den 16. marts er i alt 1.602 kr. Det svarer til kun 801 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel



Weekendophold i Lyon – fly
Lige nu er der billige fly fra København til Lyon.
Det er det britiske lavprisflyselskab easyJet, der tilbyder de billige billetter ✈️
Priserne ligger ofte mellem ca. 500 og 1.000 kr. for returbilletter.
I flyboksen ovenfor har vi – blot som et eksempel – fundet en afgang fra fredag den 14. marts til søndag den 16. marts. På disse datoer koster billetter kun 551 kr.
Fordi du flyver med easyJet, må du gratis medbringe et styk håndbagage (maks. 45 x 36 x 20 cm). Det er desværre ikke muligt at finde tilsvarende billige direkte fly fra Jylland 🧳
Eksempler på billige rejsedatoer
- November – marts: Fredage og søndage
- April – juni: Mandage, torsdage, fredage og søndage
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Weekendophold i Lyon – oplevelser
Lyon er en by rig på historie. Faktisk mener man, at byen blev grundlagt af romerne helt tilbage i år 43 f.Kr. Når du besøger byen, må du endelig ikke gå glip af den fantastisk smukke renæssancebydel Vieux Lyon, som var en af grundene til, at Lyon i 1998 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Den smukke Cathédrale Saint-Jean-Baptiste finder du Vieux Lyon

Den storslåede Basilique Notre-Dame de Fourvière (en imponerende antik/romersk bygning) er ligeledes et absolut must-see. Basilikaen ligger på toppen af en bakke, så turen derop involverer en del trappetrin. Men når du rammer toppen, bliver du til gengæld belønnet med den flotteste udsigt over hele Lyon. Især om aftenen – når mørket falder på, og lysene tændes – tager basilikaen sig ekstra godt ud.
Basilique Notre-Dame de Fourvière (øverst til venstre) er Lyons med iøjefaldende varetegn

Herudover bør du også kraftigt overveje at besøge det specielle Musée des Confluences, der byder på fascinerende udstillinger om bl.a. naturvidenskab og antropologi.
Den gamle bydel ved Sâone-floden

Bouchon-restauranter
Med titlen som Frankrigs gastronomiske hovedstad er der fuld smæk på de kulinariske oplevelser på et weekendophold i Lyon. Vi vil særligt anbefale, at du prøver et par af de charmerende bouchon-restauranter – dem finder du bl.a. mange af i Vieux Lyon.
En bouchon er en unik type restaurant, der har specialiseret sig i at servere de mest velsmagende egnsretter fra lokalområdet. Du har med andre ord ikke smagt på Lyon, før du har spist på en bouchon!
Gourmetoplevelser
Du er efterhånden nok klar over, at Lyon er Frankrigs gastronomiske højborg. Det gælder også for gourmetscenen. Byen er nemlig et sandt gourmet-mekka, hvor du finder en overflod af Michelin-restauranter!
Er du gourmet-nørd, ved du måske allerede, at selveste Paul Bocuse (manden Bocuse d’Or er opkaldt efter) kom fra Lyon. Han havde naturligvis en restaurant, der stadig eksisterer i dag – og som slet og ret hedder Paul Bocuse. Restauranten ligger lidt nord for Lyon.
Shopping
Storbyferie er for mange ensbetydende med shopping. Og elsker du at straffe dankortet, når du er på ferie, så skal dig og Lyon nok blive rigtig gode venner. Med et weekendophold i Lyon kan du forkæle dig selv med førsteklasses shopping!
Du skal blot smutte en tur forbi mondæne Rue de la République, der ligger i hjertet af byen. Her kan du bruge timevis på at snuse rundt i alverdens butikker, der tæller alt fra luksusbutikker til store detailhandlere.
Du kan også vælge at besøge det store shoppingcenter Westfield La Part-Dieu tæt ved banegården.
Smukke Place de la République (som er på UNESCO’s verdensarvsliste) ligger for enden af Rue de la République

Vil du gerne sondere terrænet yderligere, kan du smutte forbi getyourguide.
Transport til/fra lufthavnen
Lufthavn ligger ca. 30 km øst for Lyon by. Vi vil næsten anbefale, at du tager Rhoneexpress-sporvognen fra lufthavnen til centrum. En returbillet koster ca. 120 kr., og Rhoneexpressen kører hvert 20. minut. Selve turen tager lidt mindre end 30 minutter. Du kan booke billet på www.rhonexpress.fr.