Rejse til Koh Chang – Thailands naturperle
12 nætter på Koh Chang og i Bangkok inkl. fly, 4* hoteller og transport
**OPDATERING: Udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket rejser til områder nær grænsen mellem Thailand og Cambodja, herunder Koh Chang.**
Trænger du til at stikke af fra hverdagen og lande et sted med palmer, azurblåt vand og total feriestemning? Så er Thailand et ret godt bud! Vi har faktisk fundet nogle billige flybilletter til Bangkok og brugt dem til at sammensætte en skøn rejse til Koh Chang 🏝️
Koh Chang er en smuk paradisø, hvor 75 % af naturen er beskyttet — det betyder masser af jungle, strande i verdensklasse og mulighed for både vandring og snorkelture.
Så find kalenderen frem, og begynd at drømme om Thailands varme. Det bliver lækkert! ☀️🏖️
Rejse til Koh Chang
Januar, februar og marts
fra
6.921 kr.
✈️ Fra København
🏖️ Lækre firstjernede hoteller i Bangkok og på Koh Chang
🏝️ Oplev nogle af Thailandbugtens flotteste strande
Hoteller
2.736 kr.
Fly
3.812 kr.
Transport til Koh Chang
373 kr.
Total (pr. person):
6.921 kr.Rejse til Koh Chang – fly til Bangkok
Din rejse til Koh Chang starter med billige flybilletter til Thailands hovedstad, Bangkok.
Og lige for tiden kan du finde dejligt billige returbilletter fra især København til Bangkok (du kan også flyve fra Billund og Aalborg).
Særligt i januar, februar og marts kan du finde returbilletter hos IndiGo fra kun 4.000-5.000 kr.
I flyboksen ovenfor linker vi – blot som et eksempel – til billetter fra torsdag den 12. marts til onsdag den 25. marts. På disse datoer koster flybilletterne kun 3.812 kr.! 🔥
Denne pris er endda inklusive indtjekket bagage. Hver vej har du en enkelt overkommelig mellemlanding i Mumbai.
Rejse til Koh Chang – billige rejsedatoer
Du kan rejse året rundt, men vi har fundet billige flybilletter på følgende datoer:
- 14.01. – 28.01.
- 21.01. – 04.02.
- 18.02. – 04.03.
- 19.02. – 04.03.
- 21.02. – 06.03.
- 25.02. – 11.03.
- 28.02. – 13.03.
- 04.03. – 18.03.
- 11.03. – 25.03.
- 14.03. – 27.03.
- Og flere
Rejse til Koh Chang – første to nætter i Bangkok
Fordi du flyver til og fra Bangkok, har vi i dette eksempel udformet rejsen således, at du tilbringer de to første og den sidste nat i hovedstaden.
På den måde har du et par dage til at komme dig oven på jetlaggen, og du har lidt tid til at udforske lidt af Thailands hovedstad.
Bangkok er en kæmpestor by med et stort udvalg af hoteller. Og priserne er generelt superlave. Så det er sjældent et problem at finde noget inden for budgettet.
I dette eksempel har vi fundet det firstjernede Casa Nithra Bangkok. Her får du et både godt og billigt mellemklassehotel med en central beliggenhed. Lige hvad man har brug for.
Fra hotellet kan du på ca. 30 minutter gå til tre af Bangkoks store buddhistiske templer – Wat Pho, Wat Saket og Wat Benchamabophit. Så beliggenheden er helt perfekt til sightseeing i Bangkok! 📸
Værelserne er ganske moderne og udstyret med alle de fornødne faciliteter (dvs. aircondition, wi-fi, komfortable senge og et godt badeværelse).
Samtidig gemmer hotellet på en lækker, lille rooftop-pool, hvor du kan nyde den thailandske sol i en liggestol og køle af med en dukkert i ny og næ ✨
Prisen for et topersoners ophold fra fredag den 13. marts til søndag den 15. marts er i alt 840 kr. – dvs. kun 420 kr. pr. person.


Rejse til Koh Chang – transport videre til Koh Chang
Fra Thailands hovedstad skal du så videre til Koh Chang. Og her har du forskellige muligheder.
🚐⛴️ Den billigste løsning er en kombination af transport med minibus og færge. Her kan du f.eks. tage med en minibus fra Bangkok videre til en færge, som sejler dig til Koh Chang. Transporttiden er godt og vel 6 timer, og du kan nemt booke turen gennem 12Go Asias hjemmeside.
Vi har f.eks. fundet transport fra Bangkok til Koh Chang (tur/retur) fra søndag den 15. marts til tirsdag den 24. marts til kun 373 kr. pr. person (746 kr. for to personer).
✈️ Det er også en mulighed at flyve fra Bangkok til lufthavnen i Trat. Denne lufthavn ligger ganske tæt på Ao Thammachat Pier, hvor der sejler en færge til Koh Chang. Flyveturen tager ca. en time, og priserne for returbilletter ligger typisk mellem ca. 800 og 1.200 kr.
Fra Trat kan du herefter tage en taxi til Ao Thammachat Pier, hvor færgerne sejler til og fra Koh Chang.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Rejse til Koh Chang – hotel
På Koh Chang har vi fundet et lækkert og anmelderrost hotel i den firstjernede afdeling.
Du kommer derfor til at tjekke ind på det lækre Marina Sands Resort ✨
Marina Sands Resort er et oplagt valg, hvis du drømmer om en tropisk ferie med masser af ro, lækre faciliteter og masser af plads at brede dig på.
Her bor du i Blue Haven Bay – et kæmpe resortområde med hele to kilometer strand, laguner, træer, en lille marina og mulighed for så mange aktiviteter, at dagene nærmest planlægger sig selv.
Herudover disker resortet op med tre forskellige poolområder og tilbyder gratis shuttlebus rundt i området – der bl.a. kører til områdets tre strande 🏖️
Kort sagt er Marina Sands Resort er et supervalg, hvis du vil kombinere tropisk natur, ro, god komfort og masser af oplevelser på skønne Koh Chang 🌴☀️🏝️
Vi har i dette eksempel fundet et topersoners ophold fra søndag den 15. marts til tirsdag den 24. marts til i alt 4.201 kr. inkl. morgenmad. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 2.101 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel på Koh Chang, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.


Rejse til Koh Chang – sidste nat i Bangkok
Den sidste nat tilbringer du tilbage i Bangkok, før du flyver hjem mod Danmark.
Og nu hvor du kender Casa Nithra og nabolaget, kan du passende snuppe et ophold her igen. De vil helt sikkert også blive glade for at se en sveske som dig igen 😊
Prisen for en enkelt nat i dobbeltværelse fra tirsdag den 24. marts til onsdag den 25. marts er i alt 429 kr. – dvs. kun 215 kr. pr. person.
Rejse til Koh Chang – oplevelser
Mangler du inspiration til oplevelser på din rejse til Koh Chang, så kan vi anbefale dig at smutte ind forbi getyourguide.dk.
Du kan også læse vores guide: Billige rejser til Thailand.
Rejse til Koh Chang – pas og visum
Thailand er visumfrit i op til 60 dage for turistrejser.
Du skal dog udfylde et Thailand Digital Arrival Card (TDAC). Du kan tidligst udfylde formularen tre dage før ankomst via dette link: Thailand Digital Arrival Card.
Herudover skal dit pas være gyldigt i 6 måneder ud over datoen for indrejsen.
