Rejsespejder er en kommerciel side. Læs mere
fra 7.922 kr.
Sydamerika-rundrejse-Banner-1280-x-1280--1080x1080
Fly

Den ultimative rundrejse i Sydamerika

Billige fly til Colombia, Peru, Chile, Argentina og Brasilien

Fly |

Den ultimative rundrejse i Sydamerika

Har du en yndlingsrygsæk, så find den frem! Det samme gælder de gode vandresko. Nu er det nemlig blevet tid til den helt store rundrejse i Sydamerika!

Det sydamerikanske kontinent er som skabt til backpacking og tilbyder en enestående samling af uforglemmelige oplevelser. Knejsende bjerge, brusende vandfald, pulserende storbyer, oldgammel kultur og latinamerikansk gæstfrihed er nogle af de væsentligste ingredienser i enhver rundrejse til denne spansk- og portugisisktalende del af verden.

Og i dag har vi arbejdet på ‘grundskelettet’ til sådan en rundrejse i Sydamerika. Vi har nemlig fundet en række billige flybilletter, der tager dig hele vejen fra Danmark til nogle af Sydamerikas smukkeste steder ✈️🌎

Denne rundrejse i Sydamerika er skrevet som et eksempel for at vise dig, hvad der er muligt, så det er bare med at lade dig inspirere og drømme, så du kan komme på din eventyrlige rundrejse! ✨

Eventyrlig rundrejse i Sydamerika

fra

7.922 kr.

✈️ Fra København

🎒🧭 Oplev Colombia, Peru, Chile, Argentina og Brasilien

Rundrejse i Sydamerika

Madrid, Spanien

Billige fly til Madrid

Udgangspunktet for hele denne rundrejse i Sydamerika er nogle billige billetter, som vi har fundet, fra Madrid til Bogotá i Colombia. Og derfor starter denne rundrejse i Sydamerika naturligvis med en flybillet fra Danmark til Madrid.

Du kan flyve direkte fra København til Madrid med Ryanair. Her kan du ofte finde billetter til under 500 kr.

Vi har f.eks. fundet fly fra København til Madrid søndag den 1. marts til kun 276 kr.

I Madrid kan du f.eks. se seværdigheder som Det Kongelige Palads og Pradomuseet og udforske byens farverige markeder og spændende natteliv.

Rundrejse i Sydamerika - Madrid

Bogotá, Colombia

Billige fly til Bogotá

Vi har som sagt fundet dejligt billige flybilletter fra Madrid til Bogotá i Colombia som første stop på denne rundrejse i Sydamerika. Og så flyver du endda direkte!

Du kan finde de billige afgange alle ugens dage året rundt, og prisniveauet ligger typisk omkring de 2.000 kr. (uden for højsæsonen).

Ovenfor har vi eksempelvis fundet fly fra Madrid til Bogotá tirsdag den 3. marts til kun 1.745 kr.

Colombia er kendt for sin venlige befolkning, sin verdensberømte kaffe samt livlige musik og dans såsom salsa og cumbia.

Hovedstaden Bogotá er fyldt med museer, kunstgallerier og en spændende gastronomisk scene. Under dit ophold kan du også overveje at tage på udflugt til Cocora Valley.

Rundrejse i Sydamerika - Bogotá

Lima, Peru

Billige fly til Lima

Nu går turen sydpå mod Perus hovedstad, Lima. Og her er der tale om en ægte storby – med ca. 10 millioner indbyggere.

Lima ligger helt ude ved den brusende stillehavskyst og er en fascinerende sammenblanding af kultur, musik og mad.

I Peru har du bl.a. mulighed for at opleve et af verdens vidundere – Machu Picchu! En anden spændende mulighed kunne også være Titicacasøen.

Der er direkte afgange fra Bogotá til Lima alle ugens dage til priser mellem ca. 1.300 og 1.600 kr.

Vi har ovenfor fundet en enkeltbillet fra Bogotá til Lima lørdag den 7. marts til kun 1.324 kr.

Rundrejse i Sydamerika - Peru

Santiago, Chile

Billige fly til Santiago

Fra Peru går turen nu videre mod syd til nabolandet Chile og hovedstaden Santiago

Santiago en ægte millionby med mere end 5 mio. indbyggere. Faktisk bor over 40 % af hele Chiles befolkning i hovedstaden.

Samtidig er Santiago en af Sydamerikas mere velhavende og kosmopolitiske byer, hvor du bl.a. finder imponerende muséer og gourmetrestauranter.

Santiago er et rigtig godt udgangspunkt for at udforske de andre destinationer i Sydamerika, da det ofte er billigt at flyve derfra (koster ofte under 500 kr. til rigtig mange destinationer).

Der er direkte afgange fra Lima til Santiago alle ugens dage til priser mellem ca. 800 og 1.000 kr.

Fra Lima har vi fundet en enkeltbillet til Santiago tirsdag den 10. marts til kun 844 kr.

Rundrejse i Sydamerika - Santiago

Buenos Aires, Argentina

Billige fly til Buenos Aires

Nu er det blevet tid til at fortsætte denne rundrejse i Sydamerika til Argentinas hovedstad, Buenos Aires.

Her kan du bl.a. fordybe dig i hovedstadens fascinerende arkitektur og kultur – eller prøve kræfter med en omgang tango!

Lufthavnen i Buenos Aires er ligesom lufthavnen i Santiago et rigtig godt udgangspunkt for at rejse videre rundt i Sydamerika, da du ofte kan flyve billigt derfra.

Der er direkte afgange fra Santiago til Buenos Aires alle ugens dage – oftest til priser under 500 kr.

Fra Santiago har vi fundet en enkeltbillet til Buenos Aires lørdag den 14. marts til kun 330 kr.

Rundrejse i Sydamerika - Buenos Aires

Puerto Iguazú, Argentina

Billige fly til Puerto Iguazú

Fra Buenos Aires går turen nordpå mod den brasiliansk-argentinske grænse. Her finder du et af verdens mest imponerende vandfald – Iguazú!

Der er direkte afgange fra Buenos Aires til Puerto Iguazú alle ugens dage – oftest til priser mellem ca. 200 og 500 kr.

Vi har i dette eksempel fundet en enkeltbillet fra Buenos Aires til Puerto Iguazú onsdag den 18. marts til kun 281 kr.

Vær obs på, at der findes to lufthavne ved Iguazú-vandfaldet. Puerto Iguazú ligger på den argentinske side, mens lufthavnen Foz do Iguaçu ligger på den brasilienske side. I denne rundrejse ankommer du til lufthavnen i Argentina, men flyver videre fra lufthavnen i Brasilien. Grunden er, at indenrigsfly i Sydamerika er betydelig billigere, så her kan der hurtig spares omkring 1.000 kr.

Rundrejse i Sydamerika - Iguazú

Sao Paulo, Brasilien

Billige fly til Sao Paulo

Fra det imponerende Iguazú-vandfald går turen videre til den brasilianske storby Sao Paulo.

Her venter dig imponerende kunstmuseer og livlige gadekunstscener samt mangfoldig gastronomi og et pulserende natteliv.

Der er direkte afgange fra Foz do Iguaçu til Sao Paulo alle ugens dage – oftest til priser mellem ca. 600 og 1.000 kr.

Vi har fundet en enkeltbillet fra Foz do Iguaçu til Sao Paulo lørdag den 21. marts til 693 kr.

Rundrejse i Sydamerika - Sao Paulo

Madrid, Spanien

Billige fly til Madrid

Fra Brasilien går turen nu hjemad, og der skal du igen forbi Madrid.

Der er direkte afgange fra Sao Paulo til Madrid alle ugens dage. Oftest ligger priserne mellem ca. 2.000 og 4.000 kr.

Ovenfor har vi f.eks. fundet fly fra Sao Paulo til Madrid til kun 2.103 kr. onsdag den 25. marts.

Danmark

Billige fly til København

Så mangler du blot flybilletterne hjem til Danmark, og så har vi officielt nået enden på din rundrejse i Sydamerika.

Der er direkte afgange fra Madrid til København alle ugens dage. Prisniveauet svinger en del, men de billigste afgange koster mellem ca. 300 og 700 kr.

Vi har f.eks. fundet en billig enkeltbillet fra Madrid til København søndag den 29. marts til kun 326 kr.

Rundrejse i Sydamerika – Prisoversigt

  • København – Madrid: 276 kr.
  • Madrid – Bogotá: 1.745 kr.
  • Bogotá – Lima: 1.324 kr.
  • Lima – Santiago: 844 kr.
  • Santiago – Buenos Aires: 330 kr.
  • Buenos Aires – Iguazú: 281 kr.
  • Iguazú – Sao Paulo: 693 kr.
  • Sao Paulo – Madrid: 2.103 kr.
  • Madrid – København: 326 kr.
  • I alt: 7.922 kr.

Rundrejse i Sydamerika – Hoteller

Syv ugers rundrejse i Sydamerika kræver naturligvis også overnatningssteder. Og dem kan din finde på Rejsespejders egen hotelsøgemaskine herunder.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Den ultimative rundrejse i SydamerikaDen ultimative rundrejse i Sydamerika

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud