Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

rsz_manhattan_new_york-1-1

Billige storbyrejser til New York









Det må du ikke gå glip af i New York

New York er vel nok verdens ultimative storbyrejse! ‘The Big Apple’, som byen populært kaldes, er en vaskeægte metropol. New York er både kaotisk og larmende, men samtidig et sprudlende og dynamisk sammensurium af forskellige mennesker, kulturer, caféer, barer, restauranter og skyskrabere. Storbyferie råt for usødet. Du får her alle de bedste tips og tricks til din næste storbyferie til New York.

New York rummer et hav af fantastiske oplevelser og kendte attraktioner. Og med mindre din ferie er ekstraordinær lang, kan du desværre ikke nå dem alle på én tur (set fra den lyse side – så har du jo en god undskyldning for at tage afsted igen en anden god gang). Herunder kan du kort læse om nogle af byens allerstørste og mest seværdige attraktioner, som du ikke må misse.

Frihedsgudinden

No introduction needed. De fleste kender nok denne verdensberømte kobberstatue, der oprindeligt var en gave fra Frankrig.

Central Park

New York er på mange måder en stor, grå betonjungle. Derfor udgør Central Park et forfriskende, grønt frirum midt i det ellers monotone storbylandskab. Et perfekt sted at nyde en gåtur.

Empire State Building

Endnu et ikonisk New York-vartegn! Fra toppen af bygningen har du (naturligvis) en strålende udsigt over hele byen. Så husk dit kamera!

One World Observatory

Ligesom Empire State Building er One World Trade Center en meget, meget høj bygning, hvor du kan komme op og få det fulde overblik.

Brooklyn Bridge

Du kan ikke forlade New York uden at have spadseret tværs over byens mest kendte bro mindst én gang. Brooklyn Bridge er fantastisk smuk, og det kan faktisk tage rigtig lang tid at krydse broen, fordi du hele tiden stopper op for at nyde den flotte udsigt (og evt. tage et billede).

The Metropolitan Museum of Art

Har du blot den mindste interesse for kunst, så er The Metropolitan Museum of Art et must-see. Med mere end to millioner kunstværker fra adskillige århundreder er det et af verdens største og mest anerkendte kunstmuseer.

The 9/11 Memorial & Museum

Til ære for de mennesker, der på tragisk vis mistede livet under angrebet af World Trade Center den 11. september 2001, er der nu etableret et mindesmærke, hvor de to tårne plejede at stå. Bestemt et besøg værd.

Rockefeller Center

Cirka midt i Manhattan, lidt syd for Central Park, finder du Rockefeller Center, der er (endnu) en af New Yorks must-see-seværdigheder. Det er bl.a. her, at den utroligt populære juletræstænding finder sted hvert år omkring slut-november/start-december.

Times Square

Ligesom med mange af de andre attraktioner på denne liste kan man næsten ikke tage til New York uden at smutte en tur forbi Times Square. Sammenfletningen mellem Broadway og 7th Avenue besøges hver dag af mange tusinder mennesker og er plastret til med så mange neonskilte og reklamer, at man tror, det er løgn.

Madison Square Garden

Er du sportsinteresseret, har du sikkert allerede hørt om Madison Square Garden. MSG kaldes sommetider “The World’s Most Famous Arena” – et prædikat, der nok ikke rammer helt ved siden af. Det er bl.a. her, både New York Knicks og New York Rangers spiller deres hjemmekampe. Og eftersom der spilles rigtig mange både basketball- og ishockeykampe i NBA og NHL, er der som regel gode chancer for, at du kan komme ind og se noget amerikansk sport.

Madison Square Garden i New York

Har du brug for en pause fra storbytrafik og skyskrabere, så er Central Park et fantastisk sted

Bedste shopping i New York

Det siger vel næsten sig selv – New York er et shopping-mekka uden lige! Derfor har du alletiders mulighed for at arrangere den vildeste New York shopping spree! Men hvor er det så bedst at shoppe? New York er jo en kæmpe by, og mulighederne er nærmest uendelige. Derfor får du her et lille udvalg af de største og mest nævneværdige butikker og handelsgader i New York, som du ikke må gå glip af.

Macy’s står uden tvivl på toppen af listen over shoppesteder i New York hos rigtig mange shopaholics – bl.a. fordi Macy’s er USA største stormagasin! Og med mere end 10 etager fyldt med gode tilbud på alt fra sko og tøj til elektronik er Macy’s simpelthen et obligatorisk besøg for enhver med trang til shopping!

5th Avenue er et andet af New Yorks helt store trækplastre for shoppegale kvinder (og mænd). Denne berømte vej i New York huser adskillige ikoniske butikker som Tiffany & Co, Saks, Cartier, Armani and Bergdorf Goodman. 5th Avenue regnes af mange for at være en af de mest elegante og dyre veje i verden. Derfor er det heller ingen overraskelse, at den bl.a. har fået øgenavnet “Millionaire’s Row”.

Century 21 er for dig, der gerne vil købe designervarer til stærkt nedsatte priser. Uanset om du er på udkig efter takser, sko, accessories eller tøj, så kan du finde store besparelser på kendte mærkevarer – helt op til 70 %!

Woodbury Outlet ligger ret beset ikke i New York – men ca. 1 times kørsel fra Manhattan. Men hvis du ikke har noget imod en bustur frem og tilbage, så kan du til gengæld shoppe løs i ca. 220 forskellige butikker, hvor du især vil opleve store prisbesparelser på amerikanske mærkevarer.

Shopping i New York

5th Avenue er toppen af poppen for shopaholics

Rejsetips til New York

Har du nogen spændende rejsetips til New York, så del dem her!

Del dit rejsetip

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Vejret i New York

Januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober og november er alle gode rejsemåneder. Nårh ja, december er også en rigtig god måned. Jeg håber, at du kan fornemme, hvad jeg prøver at sige —> New York er en fantastisk helårsdestination 😉

  • Januar

  • weather-sun 4

  • night-moon-new -3

  • weather-sun 4

    Solskinstimer pr. dag

  • 20

    Regnfri dage

  • Februar

  • weather-sun 4

  • night-moon-new -2

  • weather-sun 5

    Solskinstimer pr. dag

  • 18

    Regnfri dage

  • Marts

  • weather-sun 9

  • night-moon-new 1

  • weather-sun 6

    Solskinstimer pr. dag

  • 20

    Regnfri dage

  • April

  • weather-sun 15

  • night-moon-new 6

  • weather-sun 7

    Solskinstimer pr. dag

  • 8

    Regnfri dage

  • Maj

  • weather-sun 20

  • night-moon-new 12

  • weather-sun 8

    Solskinstimer pr. dag

  • 20

    Regnfri dage

  • Juni

  • weather-sun 26

  • night-moon-new 17

  • weather-sun 10

    Solskinstimer pr. dag

  • 20

    Regnfri dage

  • Juli

  • weather-sun 28

  • night-moon-new 20

  • weather-sun 9

    Solskinstimer pr. dag

  • 21

    Regnfri dage

  • August

  • weather-sun 27

  • night-moon-new 19

  • weather-sun 8

    Solskinstimer pr. dag

  • 21

    Regnfri dage

  • September

  • weather-sun 24

  • night-moon-new 16

  • weather-sun 7

    Solskinstimer pr. dag

  • 22

    Regnfri dage

  • Oktober

  • weather-sun 18

  • night-moon-new 10

  • weather-sun 7

    Solskinstimer pr. dag

  • 23

    Regnfri dage

  • November

  • weather-sun 12

  • night-moon-new 4

  • weather-sun 5

    Solskinstimer pr. dag

  • 19

    Regnfri dage

  • December

  • weather-sun 6

  • night-moon-new -1

  • weather-sun 5

    Solskinstimer pr. dag

  • 20

    Regnfri dage

Fly til New York

USA og New York er af gode grunde en af de destinationer, hvor du ikke har så forfærdelig mange muligheder udover fly. Heldigvis er New York generelt nok den billigste transatlantiske rute, der findes.

København er som regel den billigste afrejselufthavn med et prisniveau omkring de 2.000 kr. Billund plejer dog ikke at være forfærdeligt meget dyrere, og fra Aalborg kan man også ofte finde billetter til omkring eller under 3.000 kr.

Vil du gerne flyve direkte, er det i Danmark kun muligt at flyve direkte til New York fra København. Hvis du flyver direkte, tager flyveturen på tværs af Altanterhavet ca. 7 – 9 timer. Har du en enkelt kort mellemlanding hver vej, bliver rejsen dog ikke specielt meget længere. Og faktisk kan du tit spare en del penge på billetterne, hvis du ikke har noget imod en kort mellemlanding.

I de “gode gamle dage” var indtjekket bagage næsten altid inkluderet i prisen for flybilletter. Nu om dage indeholder stort set alle flybilletter til USA dog kun håndbagage. Det burde også være nok for de fleste. Men hvis du gerne vil have indtjekket bagage med, bør du være opmærksom på priserne. Ofte vil bookingsiderne kræve en del penge for at tilføje indtjekket bagage. Derfor vil det ofte være billigst at købe grundbilletten gennem den pågældende bookingside – og så efterfølgende tilkøbe bagage direkte gennem flyselskabet.

Foretrækker du at booke en rejse, hvor flybilletter og hotelophold er inkluderet i samme booking, så bør du kigge på book.rejsespejder.dk.

Hoteller i New York

Som altid med hoteller – og i særdeleshed i New York – gælder det om at finde det rette kompromis mellem pris, kvalitet og beliggenhed. New York er som udgangspunkt en (meget) dyr by at bo i. Især hvis du gerne vil bo på et hotel på Manhattan, kommer du betale for det. Hoteller i Queens og Brooklyn øst for Manhattan er derfor ofte noget billigere. Så hvis du går efter value-for-money, vil jeg råde dig til at kigge i de nabolag frem for Manhattan. Er de traditionelle hoteller for dyre, kan du også overveje at kigge på f.eks. airbnb.

Hoteller i New York

Hoteller på Manhattan er tit meget dyre – derfor kan du ofte spare penge ved at kigge efter alternativer i Brooklyn eller Queens

Transport til og i New York

Newark

Fra Newark Lufthavn kan du nemt tage en bus ind til New York. Buslinjerne 28, 37, 62, 67, 107 kører alle mellem lufthavnen og Manhattan. Busserne kører både fra terminal A, B og C. Der findes også en express-bus, som kører døgnet rundt. En enkeltbillet med den koster ca. 16 dollars (ca. 97 kr.).

Du kan også hoppe på et AirTrain, som kører mellem terminalerne i lufthavnen. AirTrain’et kører også til Newark Airport Train Station. Herfra kan du tage et tog til Manhattan – det tager ca. en halv time til Penn Station, og prisen ligger omkring 12 dollars.

Hvis du foretrækker at tage en taxa, så kan dette også sagtens lade sig gøre (især godt hvis I er flere om at splejse) – der er en fast pris på 52 dollars (ca. 330 kr.) pr. taxa.

JFK

Den billigste mulighed er at tage et AirTrain til Jamaica Station, hvor du skifter til Sutphin Boulevard Station. Herfra kan du så tage metroen (linje E) videre til Manhattan. Turen tager ca. 45 minutter og koster 7,50 dollars (ca. 45 kr.).

Den næstbilligste løsning er at tage en af de mange shuttle-busser. Her deler du en van med andre folk, som skal til det samme område som dig. Ventetiden er forholdsvis kort, og turen tager omkring 30-50 minutter (alt efter hvor meget trafik der er, og om om du skal af ved det første eller sidste stop). Jeg plejer at bruge Supershuttle, som koster omkring 23 dollars (ca. 139 kr.).

Den nemmeste måde er selvfølgelig at tage en taxi. Her får du en fast pris på 53 dollars, uanset hvor i Manhattan du skal hen. Især hvis I er 2 eller flere personer, kan det næsten ikke betale sig ikke at tage en taxi ind til byen.

LaGuardia

LaGuardia er den lufthavn, der ligger tættest på Manhattan. Derfor kan du også klare transporten ind til Manhattan rimelig billigt. Taxi vil uden tvivl være den nemmeste og hurtigste løsning, mens offentlig transport vil være billigere men også mere tidskrævende. Med et MetroCard koster en enkeltbillet med en af lufthavnsbusserne kun 2,75 dollars.

Metro i New York

Hvis du primært har tænkt dig at tilbringe din New Yorker-storbyferie på Manhattan, så er det faktisk ikke strengt nødvendigt at bruge metroen – hvis du vel at mærke ikke har noget imod at gå meget. Ellers er metroen dit go-to transportmiddel.

Til at starte med kan metroen godt virke uoverskuelig, men du lærer efterhånden at finde rundt. Jeg vil klart anbefale at have et kort over metroen ved hånden. Enten på din mobil eller som et fysisk kort (som uddeles gratis mange ved de forskellige stationer). Du kan f.eks. gratis downloade det officielle kort som pdf på web.mta.info.

Når du benytter dig af metroen, betaler du via et MetroCard. Et MetroCard koster kun 1 dollar og kan købes ved automater på stationerne. Jeg vil som udgangspunkt anbefale et almindeligt pay-per-ride-kort. Her indsætter du blot penge på kortet, og hver gang du bruger metroen, fratrækkes prisen på dit kort. Når saldoen bliver lav, kan du nemt tanke op igen. Alternativt kan du også købe et kort med “unlimited rides”. Her kan du bruge metroen lige så tosset, du vil – men det er kun muligt at vælge mellem 7 eller 30 dage.