Vancouver-Canada-banner-1

Billige rejser til Vancouver













Det må du ikke gå glip af i Vancouver

Vancouver er en storby, der i den grad er noget for sig selv. På trods af at det er en storby, rummer den en fantastisk ro. Byen er kombineret med naturen så uanset, hvor du kigger, vil du nærmest altid kunne få øje på en skov af træer. Tag en tur gennem Gastown, cykel rundt om Stanley park, se en ishockeykamp i Rogers Arena eller hike en tur i den vilde natur. Der er tusindevis af muligheder for at få en oplevelsesrig og spændende tur til Vancouver!

Granville Market: På det yderst besøgte marked kan du købe friske grøntsager, lækre kager, traditionelle retter fra et hav af forskellige kulturer og meget andet – så sørg for at have plads i maven. Det er helt klart et af de bedste markeder, du kan komme på.

Hvalsafari: Du kan ikke snyde dig selv for en hvalsafari, når du besøger Vancouver (med mindre du besøger byen uden for hval-sæsonen). Du kan både opleve pukkelhvaler, spækhuggere, gråhvaler og vågehvaler på de arrangerede ture. Det er en enestående oplevelse at se de majestætiske dyr kaste deres enorme hale op over havets overflade.

Stanley Park: Parken er et must see, når du er i Vancouver. Du kan leje cykler rigtig mange steder tæt ved parken og tage på en cykeltur rundt om den. Det er en virkelig flot tur med udsigt ud over havet og ind over skyskraberne. Du kan også vælge at gå turen rundt, eller tage på en hike inde i parken.

Stanley Park i Vancouver

Capilano Suspension Bridge Park: Et lille stykke uden for Vancouver ligger parken med denne 140 meter lange hængebro. Broen går over Capilano floden og er omgivet af den skønneste natur. Du betaler for at komme ind i parken, men du kan til gengæld finde gratis shuttlebusser fra Canada Place.

Capilano Suspension Bridge Park i Vancouver

Ishockey: Uanset om du er ishockeyfan eller ej, er det en særlig oplevelse at se den populære sport. I Vancouver har de Rogers Arena, og hvis du besøger byen, så det passer med sæsonen, bør du tage ind og se en kamp med byens ishockeyteam Vancouver Canucks.

Canadian Rockies: Du kan evt. planlægge din rejse således, at du lander i Vancouver men flyver hjem fra Calgary. Så kan du nemlig leje en bil i Vancouver og køre en tur til Rocky Mountains i Alberta. Det er ca. 10 timers kørsel fra Vancouver, hvilket lyder af meget, men det er uden tvivl turen værd! I Rocky Mountains Canada finder du den ene turkisblå sø efter den anden, fantastiske vandfald, majestætiske bjerge og et rigt dyreliv af bl.a. bjørne og elge.

Canadian Rockies

Vancouver Island: Når du alligevel er i Vancouver, kan du ligeså godt tage til Vancouver Island. Her ligger bl.a. British Colombias hovedstad Victoria. Herudover er øen også fyldt med fantastiske naturoplevelser. Du kan bruge lige så lang tid, som du ønsker på øen. Hvis du ikke har det store behov for at udforske hele øen, kan du også nøjes med at booke en dagstur hos en af de mange rejsearrangører. Du kan evt. slå din tur derover sammen med hvalsafari.

Vancouver Island, hvor British Columbias hovedstad Victoria ligger

Whistler: Blot to timers kørsel nord for Vancouver ligger Whistler. Whistler rummer en lang række aktiviteter bl.a. riverrafting, ziplining, golf, bungee jumping, ture i isgrotter, ski og snowboard. Så hvis du trænger til vilde oplevelser, så ved du nu, hvor du skal tage hen.

Prisniveau

Priserne i Canada minder meget om i USA. Det gælder både ved shopping, restauranter, cafeer og barer. Herudover er drikkepenge en stor del af deres indtægt, så det er meget almindeligt at give 15 – 20 % i drikkepenge.

Visum og pas

Når du tager til Canada, skal du sørge for, at du har en elektronisk registrering i eTA. eTA er Canadas pendant til en ESTA, som du kender fra rejser til USA. Du kan søge om eTA til kun 7 CAD (ca. 35 kr.) på canada.ca.

Rejsetips til Vancouver

Har du nogen spændende rejsetips til Vancouver, så del dem her!

Del dit rejsetip

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Vejret i Vancouver

Hver årstid har sine fordele i Vancouver. Besøger du byen i foråret, er der stadig mulighed for at stå på ski kun 2 timer nord for Vancouver. Og fra maj begynder både bjørne og hvaler at komme frem. Om sommeren er der varmt vejr, en masse festivaler (bl.a. fyrværkerifestival) og et fantastisk dyreliv. I efteråret bliver vejret koldere, og det regner oftere på denne tid. Til gengæld er der gode muligheder for at opleve den canadiske sportskultur, da ishockey-sæsonen begynder. Der er desuden også gode muligheder for at se hvaler helt frem i oktober. Vinteren giver en masse regn i Vancouver. Men det siges, at når det regner i byen, sneer det i bjergene, så her er der gode muligheder for finde lækre nærliggende skiresorts.

  • Januar

  • weather-sun 7

  • night-moon-new 1

  • Februar

  • weather-sun 8

  • night-moon-new 2

  • Marts

  • weather-sun 10

  • night-moon-new 3

  • April

  • weather-sun 13

  • night-moon-new 6

  • Maj

  • weather-sun 17

  • night-moon-new 9

  • Juni

  • weather-sun 20

  • night-moon-new 12

  • Juli

  • weather-sun 22

  • night-moon-new 14

  • August

  • weather-sun 22

  • night-moon-new 14

  • September

  • weather-sun 19

  • night-moon-new 11

  • Oktober

  • weather-sun 14

  • night-moon-new 7

  • November

  • weather-sun 9

  • night-moon-new 4

  • December

  • weather-sun 6

  • night-moon-new 1

Fly til Vancouver

Fra Danmark kan du finde fly til Vancouver fra både København, Billund og Aalborg. Fly til den canadiske vestkyst ligger for det meste i den høje ende (særligt omkring de lune forår- og sommermåneder). Prisen er ca. den samme fra København og Billund og en smule højere fra Aalborg.

Fra København er der en lang række flyselskaber, der kan få dig til Vancouver som bl.a. KLM, Lufthansa, British Airways, Icelandair og mange flere. På grund af den store konkurrence ligger prisen gerne fra ca. 3.500 kr. og opefter.

Fra Billund har du også forskellige flyselskaber at vælge imellem – bl.a. KLM, Air France og Lufthansa, mens du fra Aalborg oftest kan komme afsted med KLM.

Om du har indchecket bagage med i prisen eller ej afhænger af, hvilket flyselskab du flyver med. Hvis du ikke har indchecket bagage med i din rejse, og du gerne vil have det, er det oftest billigst at købe grundbilletten gennem den pågældende bookingside – og så efterfølgende tilkøbe bagage direkte gennem flyselskabet.

Hoteller i Vancouver

Priserne på downtown hoteller i Vancouver er tårnhøje, så hvis du ikke vil ende med at betale kassen for dit ophold, kan du evt. kigge efter hoteller i de nærliggende byer som Burnaby og den nordlige del af Surrey. Et godt tip er at kigge efter hoteller eller lignende, der ligger tæt ved en SkyTrain station. Så har du nemt ved at komme rundt i hele Vancouver.

Transport i Vancouver

I Vancouver kan du både tage bus og SkyTrain. Min bedste anbefaling er at bo i nærheden af SkyTrain, så du nemt kan komme rundt i byen. Du kan komme med offentlig transport på forskellige måder. Hvis du har et Mastercard eller et Visa kreditkort, kan du checke ind med det, så trækker den pengene automatisk. Husk, at du kun skal checke ind med det og ikke ud (ellers trækker den 2 gange). Den billigste løsning, hvis du skal med offentlig transport flere gange på en dag, vil dog være at købe DayPass (50 kr.), eller hvis du skal være der i lang tid, så anbefaler jeg et Compass Card (850 kr). DayPass og Compass Card kan købes på maskiner ved SkyTrain stationerne eller i bestemte supermarkeder.

Du kan selvfølgelig også leje en bil. Det er især ideelt, hvis du har tænkt dig at udforske områderne uden for byen som Whistler eller Canadian Rockies.

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud