Broløkke Herregård
Som du nok allerede kan fornemme, er det sydfynske øhav blevet en luksuriøs perle rigere ✨
Broløkke Herregård er nemlig meget mere end bare et hotel. Det er et af landets ældste herregårdsanlæg, og efter en omfattende totalrenovering står det nu smukkere end nogensinde.
Når du træder ind i den nyåbnede Broløkke Spa, mærker du straks roen sænke sig. Spa-afdelingen er opført i natursten og emmer af historisk charme.
Her kan du glæde dig til topmoderne faciliteter som en imponerende sauna, koldvandsbassin, dampbad og opvarmede pools – både inde og ude ♨️
Og når du så er færdig med at bade, kan du se frem til et besøg i herregårdens Restaurant 1758, hvor kokkene tryller med lokale råvarer fra Langeland og de omkringliggende øer, så hver middag bliver en oplevelse i sig selv.
Som en sjov detalje har herregården sit eget bryggeri og destilleri, hvor du kan smage deres helt egne specialøl 🍻
Din aften vil slutte af i et af de stilfulde værelser i Skovfogedhuset, som åbnede i 2024. Har kan du falde til ro med skoven som din nabo uden at gå på kompromis med herregårdens historiske sjæl.
Psst! Det siges faktisk, at selveste H.C. Andersen i sin tid har været gæst på herregården. Så du kommer bogstaveligt talt til at træde i fodsporene på historiens store personligheder – og have alle forudsætninger for et eventyrligt ophold.