God nyhed! Der er kommet billige fly til Nepal
Er du til storslåede bjerglandskaber, uudforsket jungle og nye, spændende kulturer – så finder du alt dette i Nepal! Det bjergrige land med den hjertevarme befolkning byder på alt lige fra verdens højeste bjerg – Mount Everest – til fødestedet for verdensreligionen buddhisme.
Nepal er helt klart et af Asiens mest fascinerende lande – et land, der skal opleves! Derfor er det heldigt, at vi i dag har fundet superbillige flybilletter til Katmandu – Nepals skønne hovedstad!
Billige fly til Nepal
november og december
3.123 kr.
✈️ Fra København
🏔️ Spændende kultur- og naturoplevelser
💥 Spar over 2.000 kr
Fly til Nepal
Flybilletter til Nepal har som sagt længe været megadyre.
Men i dag har vi altså fundet returbilletter til superlave priser fra København til Katmandu.
IndiGo tilbyder nemlig en håndfuld superbillige billetter i november og december!
Ovenfor linker vi f.eks. til fly fra onsdag den 5. november til onsdag den 19. november, hvor billetterne kun koster fra 3.123 kr. inkl. bagage!
Men hvis ikke du kan rejse i lige netop denne periode, kan du heldigvis stadig flyve til gode priser i andre måneder. IndiGo har nemlig også et fint prisniveau på udvalgte dage i perioden januar til marts, hvis du prøver dig lidt frem
Hver vej har du en længere mellemlanding i Mumbai – men med en besparelse på over 2.000 kr. sammenlignet med andre billetter (som er omkring 3 timer kortere) så er ventetiden godt givet ud!
Fly til Nepal – billige rejsedatoer
Du kan rejse alle ugens dage – vi har dog haft held med at finde de billigste fly på følgende dage:
- Udrejse: onsdage, fredage og søndage
- Hjemrejse: onsdage og fredage
Kort om IndiGo
IndiGo er Indiens største flyselskab og et af de hurtigst voksende i Asien.
Selskabet er kendt for sin punktlighed, driftssikkerhed og lave priser, og de flyver i dag til mere end 100 destinationer verden over og har millioner af passagerer hvert år.
På den første del af rejsen (fra København til Mumbai) flyver man faktisk med et norsk selskab, som IndiGo har indgået en lejeaftale med.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsmail, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Fly til Nepal – rejseinspiration
Selvom du måske forbinder Nepal med at bestige Mount Everest, kan du altså sagtens tage på en mere sikker og mindre action-packed rejse.
Med de flybilletter, vi har fundet, lander du jo i Katmandu. Og her kan du opleve den spændende kultur – bl.a. ved at besøge smukke templer. Vi kan bl.a. anbefale Boudhanath, Swayambhunath og Pashupatinath.

Hvad du måske ikke ved om Nepal, er, at de også har jungler og mulighed for safari.
Hvis du gerne vil på en spændende safaritur, kan du eksempelvis gøre det i Chitwan National Park – her vil du kunne spotte næsehorn, elefanter, hundredevis af forskellige fuglearter – og hvis du er meget heldig, ser du måske en tiger!

Hvis du er til action, men ikke ønsker at bestige verdens højeste bjerg, kan du også prøve at skydive (faktisk med udsigt til Everest!), bungee jump eller tage på en white water rafting-tur!
Der er desuden et hav af spændende landsbyer og områder, du kan udforske for at fordybe dig i den spændende kultur eller få lidt adrenalin i blodet.
Fly til Nepal – hoteller
Billige fly til Nepal er selvfølgelig ikke nok. Du skal også have et godt sted at bo på din rejse.
Og uanset hvor i Nepal du beslutter dig for at rejse hen, er det måske meget rart at have første hotelovernatning på plads. Den kan du søge efter herunder.
Vil du gerne se flere spændende flytilbud, kan du besøge vores side om billige flytilbud.
Fly til Nepal – pas og visum
Der er visumpligt i Nepal.
For et turistvisum anbefales det at søge online inden rejsen. Det kan også opnås ved indrejse, men her kræver det stadig online registrering.
Pas skal være gyldigt 6 måneder ved indrejse og have mindst to blanke sider.
Disse informationer kan ændres med kort varsel, og vi anbefaler derfor at tjekke um.dk for flere informationer eller opdateringer.
