Findes der noget mere indbydende end en stor, flot swimmingpool? Næppe! Og i dag skal vi på en tur til vandhundenes drømmeland. Vi har nemlig lavet lidt research. Gravet lidt. Scrollet os igennem alverdens hjemmesider. Og nu er vi endelig klar til at give dig vores bud på verdens vildeste pools! Så kan vi sammen tage et par fiktive badebukser på og drømme os væk til nogle af de absolut lækreste swimmingpools i verden! Vi skal bl.a. forbi verdens største swimmingpool og verdens højeste infinity-pool
Here we go!
Verdens vildeste pools – Marina Bay Sands
Vi starter i Sydsøstasien. Nærmere bestemt Singapore
Her har du måske hørt om det vilde hotel Marina Bay Sands (5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2025 – Best of the Best). Og netop Marina Bay Sands er indehaver af en perle af en infinity-pool!
Infinity-poolen er en arkitektonisk bedrift i sig selv og uden tvivl en af verdens mest ikoniske swimmingpools
Oppe på 57. etage tilbyder denne forbløffende sky-pool en uforlignelig udsigt over Singapores skyline og får badende gæster til at føle, at de flyder mellem skyerne.
Swimmingpoolens luksuriøse design og den betagende udsigt over Marina Bay gør det til et absolut must-visit for rejsende, der søger en pool-oplevelse udover det sædvanlige
Verdens største pool – San Alfonso del Mar
Fra Singapore går turen nu til Sydamerika og Chile
Her finder du resortet San Alfonso del Mar (4 ud af 5 på Tripadvisor). Og dette resort har en ganske speciel – og fuldstændig vanvittig – swimmingpool!
San Alfonso del Mars swimmingpool er nemlig ikke bare en pool. Det er en G I G A N T I S K swimmingpool. Faktisk strøg swimmingpoolen omgående ind i Guinness’ rekordbog som verdens største swimmingpool, da den stod færdig i 2006.
Den rekordbrydende pool-oase strækker sig over imponerende 1.013 meter langs kysten og rummer i alt 250 millioner liter filtreret havvand
På grund af sin enorme størrelse kan man ikke bare svømme i poolen, men også sejle i den!
Verdens vildeste pools – Grace Hotel
Swimmingpools behøver ikke nødvendigvis at være verdens største for at sætte gang i rejsedrømmene. Det er Grace Hotel (5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2025 – Best of the Best) på Santorini et bevis på
Grace Hotel tager pusten fra enhver gæst med sin udsøgte infinity-pool, der smelter sammen med det azurblå Ægæiske Hav i horisonten
Den billedskønne infinity-pool, der er placeret på øens maleriske klippekanter, tilbyder en uforstyrret panoramaudsigt over det berømte kalderakrater og de omkringliggende kykladiske øer.
Poolens minimalistiske og elegante design harmonerer perfekt med Santorinis klassiske arkitektur og skaber en oase af ro, der ligner noget fra en drøm!
Verdens højeste infinity-pool – Address Beach Resort
Ingen liste over swimmingpools uden et bidrag fra rekordernes by – Dubai!
Address Beach Resort (5 ud af 5 på Tripadvisor) i Dubai er hjemsted for en infinity-pool, der sætter nye standarder for luksus og uovertruffen æstetik.
Beliggende på resortets tagterrasse – 77 etager over jorden – er dette verdens højeste infinity-pool. Og den rekordhøje pool giver sine gæster en svimlende udsigt over den pulserende bys skyline og det endeløse Arabiske Hav.
Denne spektakulære swimmingpool fremstår som en dristig hyldest til menneskelig innovation og er det ultimative sted for dem, der søger en badetur på toppen af verden
Verdens vildeste pools – Maldivernes længste swimmingpool
Fra Dubai tager vi nu turen til et andet land, der også har sin andel af spektakulære hoteller og swimmingpools.
Velkommen til Maldiverne
Og velkommen til Sirru Fen Fushi Private Lagoon Resort (5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2025) – et femstjernet luksusresort, der ligger på sin egen private ø, og som er indehaver af Maldivernes længste swimmingpool!
Denne usandsynligt smukke infinity-pool er 200 meter lang og strækker sig hele vejen på tværs af øen!
En enestående swimmingpool til et enestående hotel
Verdens vildeste pools – Four Seasons Safari Lodge
Som afslutning på denne liste over verdens vildeste pools tænkte vi, at vi skulle have en virkelig vild pool. Bogstavelig talt!
Dette hotel tilbyder en uforglemmelig pool-oplevelse, der bringer dig tættere på Afrikas vilde natur.
Forestil dig at svømme i en luksuriøs infinity-pool, mens du har udsigt til et vandhul, hvor Serengetis majestætiske vilde dyr – fra elefanter til zebraer – samles for at drikke
Denne enestående lodge kombinerer ubesværet luksus med en ubeskrivelig følelse af at være i ét med naturen.
Og dét må da siges at være en vild pool-oplevelse, der er lige så spændende, som den er afslappende!
Er du mere til strande end swimmingpools, så har vi også lavet en liste over Europas bedste strande. De kan altså også et eller andet 😉
Og hvis du er blevet ramt af akut rejsefeber, kan du også smutte forbi vores side med billige afbudsrejser, som vi hver dag opdaterer med markedets bedste last minute-tilbud!