Verdens største krydstogtskib. Det kan være svært at forstå, hvor stort sådan et skib kan være. Krydstogtskibe har altid været store og imponerende skibe. Nogle af verdens største rederier har i de seneste årtier innoveret og udviklet meget på både størrelsen af skibene – og underholdningen på skibene. Royal Caribbean, et af verdens største krydstogtrederier, er dog blandt de allerbedste til at bygge store og anmelderroste skibe. Så hvis du er til store krydstogtsskibe med topkvalitet, så har jeg en god nyhed! Royal Caribbean har i år netop offentliggjort, at de er i gang med at bygge det største krydstogtskib i verden. Og jeg overdriver ikke, når jeg siger, at der her skib, det er stort!
Royal Caribbeans nye skib kommer til at hedde Icon of the Seas får en maks. gæstekapacitet på 7.600 mennesker. Og lægger man besætningen oveni, kommer vi næsten op på 10.000 mennesker ombord på skibet! Skibet vil have sin jomfrurejse fra Miami den 28. januar 2024.
Icon of the Seas er altså stadig i gang med at blive produceret og bygget. Når skibet er færdigbygget, vil det stå 20 dæk højt, 350 meter langt og have en kampvægt på 250,800 ton. Så det er ikke et lille skib, der er tale om her!
Da skibet ikke er bygget endnu, er der kun tegninger (AI-billeder) til at give os et indblik i, hvordan skibet kommer til at se ud. Men de kan i den grad også give et godt indtryk af, hvad kommende cruise-gæster kan se frem til!
Verdens største krydstogtskib – forskellige nabolag
Som verdens største krydstogtskib bliver Icon of the Seas så kæmpestort, at Royal Caribbean har inddelt skibet i 8 ‘nabolag’ for at gøre skibet overskueligt for gæsterne ombord.
I de forskellige nabolag vil det være muligt at finde forskellige attraktioner som passer til både store og små.
På skibet kan du blandt andet finde et kæmpe vandland med seks vandrutsjebaner og syv swimmingpools fordelt rundt på skibet. Derudover kan du også finde lounge-arealer, en teenage-klub og børnevenlige områder samt ‘adult-only’-områder til de voksne.
Men den nok største og flotteste attraktion er deres ‘Aqua Dome’, der er et indendørs vandteater og en udkigspost på fronten af skibet. Her kan man som gæst slappe af og nyde udsigten over havet eller opleve aqua shows om aftenen.
Billeder af de forskellige nabolag og attraktioner
Chill Island – Voksenområde med swim-up-bar
Aqua Dome
Thrill Island – Vandland
Central Park – En klassik Royal Caribbean attraktion
Verdens største krydstogtskib – kahytterne
På verdens største krydstogtskib er der selvfølgelig en masse kahytter, som skal huse skibets gæster. For at være præcis er der 2.805 kahytter fordelt på forskellige prisniveauer.
Royal Carribean er kendt for deres kvalitet. Og især på deres nye skibe har deres værelser altid været indrettet i moderne stil og med kvalitetsmøbler. Icon of the Seas bliver selvfølgelig ingen undtagelse. Som den første tilføjelse til Royal Caribbeans flåde siden 2014 kan man se, at værelserne har fået topklasse behandling i form af lyse og moderne kahytter og suiter.
Icons of the Seas er meget fokuseret på at appellere til børnefamilier og har derfor mange kahytter med plads til mere end to personer.
Billeder af kahytterne
Hvis du gerne vil læse mere om selve skibet kan du gøre det på Royal Caribbeans hjemmeside.
Du kan læse mere om billige krydstogt rejser ved at klikke her.