Tilbudsscreenshot

Flyselskab indfører “Relax Row”

De fleste, der har siddet på en lang natflyvning på økonomi, kender det lille øjeblik af håb: Du finder din plads, kigger diskret på de tomme sæder ved siden af dig og tænker måske… bare måske.

Og når dørene lukker, og ingen har sat sig der, føles det næsten som at vinde i lotto. Pludselig er der plads til at strække benene, og selv på verdens mest turbulente flyrute føles turen pludselig mere overskuelig, når man kan lægge sig lidt ned. Pludselig føles den lange flyvetur slet ikke så lang mere! ✈️

Nu forsøger United Airlines at sælge netop denne “oplevelse”. Produktet hedder “Relax Row”, og vi har kigget nærmere på det!

❓ Hvad er Relax Row?

“Relax Row” er tre sammenhængende sæder på økonomiklasse, som efter takeoff kan omdannes til en flad liggeflade. Hvert sæde har en justerbar støtte, der klappes op, så der skabes en jævn flade på tværs af rækken.

Dertil får man et madrasunderlag, ekstra puder, et tæppe i speciel størrelse og – til familier – en bamse og et rejsesæt til børn. Tankegangen er enkel: Der er mange passagerer, som godt vil betale lidt ekstra for mere komfort, men som ikke kan forsvare det store spring op til Premium Economy eller business.

Forældre med småbørn, par der forsøger at overleve et natfly uden at komme trætte og irriterede frem, og solorejsende der ville give et par hundrede kroner ekstra for at ligge fladt frem for at forsøge at sove siddende 😴

💸 Hvad koster det?

United har endnu ikke offentliggjort, hvad Relax Row vil koste – og det er præcis den detalje, der afgør, om produktet bliver en succes eller blot en velpoleret pressemeddelelse

⭐ Vores vurdering

Det er faktisk en rigtig fin idé – men den rammer nok bedst én ret tydelig målgruppe. For i praksis optager man tre sæder, og prisen kommer derfor sandsynligvis til at ligne tre economy-billetter plus et ekstra tillæg. Og dér begynder det at tippe lidt: For en solorejsende kan man hurtigt nærme sig prisen på Premium Economy – eller i nogle tilfælde endda snuse til business class.

Derfor giver det her produkt mest mening for børnefamilier. De har ofte allerede betalt for flere sæder, og mange forældre vil nok med glæde ekstra for bare et par timers ro med et sovende barn 🧑‍👩‍🧒

✈️ Hvor kan man prøve det?

Det er det amerikanske flyselskab United Airlines, der har introduceret det. De oplyser, at de er klar fra 2027, og United regner med at udruste over 200 af deres langdistancefly med denne løsning. Rækkerne placeres imellem standard økonomi og Premium Plus, og hvert fly kan have op til 12 Relax Row-sektioner.

United Airlines, Relax Row (1)
Kilde: screenshot fra United via X
United Airlines, Relax Row (2)
Kilde: screenshot fra United via X
United Airlines, Relax Row (3)
Kilde: screenshot fra United via X
United Airlines, Relax Row (4)
Kilde: screenshot fra United via X

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud